Bombningen der blev redigeret ud af historien

86 skolebørn og 18 voksne i København blev dræbt ved et fejlslagent britisk bombeangreb under 2. Verdenskrig. Men bombningen blev redigeret ud af efterkrigstidens dokumentarfilm.

Sidst på formiddagen 21. marts 1945 bredte en voldsom brummen sig i luften over København.

De britiske bombefly fløj lavt. Hen over Vesterbro har larmen fra de tungtlastede tomotorede propelfly til sidst været øredøvende. Første angrebsbølge nåede helt til Søerne, før luftalarmen lød.

Modtandsfolk som bombeværn

Det var kulminationen på et planlægningssamarbejde mellem Royal Air Force og den danske modstandsbevægelse.

Målet var Gestapos hovedkvarter. Ved hjælp af et luftfoto fra en gammel reklamefilm, vidste piloterne præcis hvor Shellhuset lå - lige ned til Skt. Jørgens sø, og de vidste at de skulle sigte efter husets nederste etager.

Oppe under taget sad danske modstandsfolk til fange og fungerede som levende bombeværn.

Fejlbombning blev katastrofal

Men det blæste kraftigt den dag. Og med ét slag viste den nøje planlægning sin utilstrækkelighed.

Et fly ramte en lysmast og måtte slippe sine bomber over Sønder Boulevard, inden det styrtede ned et sted på Frederiksberg.

Piloterne i flyene, der fulgte i næste bølge, så røgen stige op og troede, at målet var nået, så de lod bomberne falde.

Men målet var ikke nået.

Skole forvandlet til bombekrater

Dér midt på Frederiksberg Allé lå Jeanne d'Arc Skolen. I folkemunde kaldet Den Franske Skole.

Den dag befandt der sig 529 personer på skolen. 482 var børn. 86 af dem døde, da deres skole blev ramt af de britiske bombefly. Også 18 voksne mistede livet - mange af dem var nonner.

På et øjeblik blev den katolske skole forvandlet til et bombekrater, og da støvet havde lagt sig, lød der skrig og jamren.

Veldokumenteret katastrofe

Nonner løb desperate rundt og forsøgte at få overlevende børn i sikkerhed, tililende mennesker begyndte at grave og lede efter livstegn i bjerget af murbrokker og hurtigt formede der sig en rand af mennesker omkring den sønderbombede bygning.

Forældre, børn og nonner græd af fortvivlelse, mens små livløse kroppe blev båret ud af ruinerne. Scenen var kaotisk og ubærlig.

Alt det ved vi, fordi katastrofen blev foreviget af flere af datidens fotografer.

24 kilometer fraklip gennemgået

Det fortæller Lars-Martin Sørensen ph.d. i filmhistorie, der netop nu forsker i besættelsestidens filmhistorie. Han har gennemgået kilometervis af film og ikke mindst 24 kilometer fraklip fra de mange dokumentarfilm, der blev produceret under og umiddelbart efter besættelsen.

- Minerva Film havde hurtigt kamerafolk på stedet for at dokumentere katastrofen. Det var blandt andre fotografen Ib Dam, der fik nogle utroligt bevægende billeder, siger Lars-Martin Sørensen.

Bombning redigeret ud

Men selv om Minerva Film havde billederne, endte de på gulvet i klipperummet, da Minerva Films instruktør Theodor Christensen lavede først "Det gælder din frihed" fra 1946 og siden den sandsynligvis mest sete dokumentarfilm i Danmarkshistorien: "De Fem Aar". Og det er opsigtsvækkende, fortæller Lars- Martin Sørensen.

- Det er ret enestående optagelser, som var til rådighed fra Den Franske Skole, og når man ser de færdige film og det, der er klippet fra, så er det tydeligt, at filmene ellers er lavet af folk, der er gået efter de gode billeder. De har også brugt de gode billeder på nogle forkerte steder for at opnå maksimal effekt. Så det skriger til himlen, at Theo­dor Christensen ikke har brugt optagelserne fra Den Franske Skole, siger Lars- Martin Sørensen.

En politisk gunstig version

Historien om tilblivelsen af De Fem Aar er historien om et statsapparat, der i den højspændte tid efter befrielsen gik med helt ind i klipperummet for at sikre, at dokumentaristerne fortalte den mest politisk gunstige version af besættelsen.

Det er historien om dansk statspropaganda.

Du kan læse hele historien om bombningen af Den Franske Skole her.

Kilde: Information

Facebook
Twitter