Mange kender nok bedst Villy Sørensens forfatterskab fra danskundervisningen i skolen, hvor han er fast pensum. For eksempel den sorthumoristiske novelle ”Blot en drengestreg”, der handler om en dreng, der får savet et ben af.
For Anders Gantriis blev forfatteren og filosoffen den vise mand, der hjalp ham med at få styr på sine tanker og følelser.
Savnede en, der var klogere end ham
Anders Gantriis skrev sit første brev til Villy Sørensen på et tidspunkt, hvor han havde akut brug for livsvejledning fra et andet menneske.
Det var da han skulle udskrives fra det psykiatriske hospital i Risskov ved Aarhus. Her havde han været svingdørspatient i fire år med en bipolar lidelse og var rædselsslagen ved tanken om at komme ud.
Til hans store overraskelse svarede Villy Sørensen på brevet, og det blev starten på et årelangt pennevenskab, der først sluttede, da Villy Sørensen døde i januar 2001.
- Jeg trængte til en at skrive med. En at udveksle tanker med. Det skulle bare være en, der var klogere end mig selv, siger Anders Gantriis med et hæst grin.
Brevene blev fortrolige og personlige
De to skrev sammen et par gange om måneden fra 1995 til Villy Sørensens død i 2001. Anders Gantriis breve er håndskrevne og lange, det korteste er 16 sider. Villy Sørensen breve er maskinskrevne og fylder typisk et par sider.
- Jeg havde dyb respekt for ham. Jeg turde næsten ikke skrive til ham. Han ved så meget om menneskelivet og om det enkelte menneske. Det kan man også se i hans dagbøger, fortæller Anders Gantriis.
Anders Gantriis skrev refleksioner om sin hverdag, sine tanker, om problemer med alkohol og om at holde styr på sine følelser i sine lange breve.
Villy Sørensen svarede i en venlig og filosofisk tone, i begyndelsen lidt tilbageholdende med at fortælle om sig selv, men i de senere breve mere personligt og fortroligt. Han fortæller om sin opvækst, sin ensomhed som barn og ungdom. Og om dele af sit kærlighedsliv.
- Han kendte til psykens ydergrænser
I et brev skriver Villy Sørensen at han finder Anders Gantriis breve indholdsrige, og ikke rodede, som Anders Gantriis ellers undskylder for.
- Når man skriver breve, er det jo også for at komme af med noget, skriver Villy Sørensen blandt andet.
Og Anders Gantriis oplevede, at Villy Sørensen både hørte og forstod.
- Han gav mig meget. Han siger i nogle af sine breve, at han kender til psykens ydergrænser. Han var aldrig selv indlagt, men han kunne sætte sig ind i psykens ydergrænser via det, han havde læst eller via sine egne erfaringer, fortæller Anders Gantriis.
Besøgte Villy - men brevene var bedst
De to mænd skrev sammen i seks år. Efter tre års brevveksling talte de i telefon sammen, og på et tidspunkt rejser Anders Gantriis fra Aarhus til Lyngby for at besøge Villy Sørensen.
- Da sad jeg på en bænk og drak nogle stærke øl for at samle mod til at gå hen og ringe på, fortæller Anders Gantriis.
Mødet med forfatteren var et stort øjeblik for Anders Gantriis. Men brevene var det bedste.
- Det er ligesom om, vi fik et stykke af hinanden. Gennem hele brevvekslingen tager vi hinanden meget seriøst, selv om vi også pjatter lidt. I telefonsamtaler får man sagt tingene i brudstykker og man kan komme til at spille lidt smart.
Skriftligheden gør, at man får et ærligere og mere sanddru billede af hinanden. Når jeg modtog hans brev og læste det, fik jeg lyst til at meddele ham ting, jeg ellers ikke ville meddele nogen. Det gav en inderlighed. En inderlighed som var meget positiv for mig, fortæller Anders Gantriis.
Da Villy Sørensen døde i 2001 fik Anders Gantriis alle sine breve tilbage. Dermed har han hele brevvekslingen intakt, på nær det allerførste brev, han skrev til forfatteren, da han søgte råd og vejledning.
Andre søgte også Villy Sørensens vejledning
Anders Gantriis var ikke den eneste, der havde brug for Villy Sørensens råd og vejledning. Det fortæller professor i dansk litteratur på Roskilde Universitet, Lasse Horne Kjældgaard.
- Villy Sørensen læste flere forskellige fag på universitetet, men tog aldrig nogen eksamen. Han skrev som forfatter om alle mulige emner, som biologi, filosofi, økonomi og psykologi, og havde en evne til at bringe emnerne sammen og få noget nyt ud af det, fortæller Lasse Horne Kjældgaard.
Villy Sørensen fungerede som et slags andet universitet udenfor universitetet.
- Studerende og forskere fra universitetet kom til Villy Sørensen og blev vejledt af ham, siger Lasse Horne Kjældgaard.
Brevene fra Villy Sørensen lægger sig i rækken af brevvekslinger mellem forfattere og deres pennevenner, der er blevet offentliggjort og udgivet de seneste år, blandt andet breve til og fra Astrid Lindgren og Karen Blixen.