Denne artikel blev første gang publiceret i februar 2021.

Jeg har aldrig gået med armbåndsur, og jeg troede heller aldrig, jeg skulle komme til det.

Eller jo, som femårig fik jeg et "gum watch" – et digitalt ur, man kunne åbne, og inde bag urskiven gemte sig så et hulrum fyldt med tyggegummi. Det var rimelig sejt, hvis jeg selv skulle sige det, men jeg mistede interessen i samme sekund, det sidste stykke tyggegummi var spyttet ud.

Så for at være ærlig har jeg aldrig helt forstået det der med armbåndsure. Det virker som en fuldkomment overflødig dims, særligt i dag hvor alle og enhver har en mobiltelefon.

Og at folk så ovenikøbet er villige til at bruge mange tusinde kroner på dem, har jeg haft endnu sværere ved at forstå.

Men nu har jeg skiftet mening.

Det skete, da jeg mødte skuespilleren og komikeren Brian Lykke til et interview om hans ur-passion. Knap var jeg kommet hjem fra interviewet, før jeg fandt mig selv i en glubsk eBay-jagt på et russisk militærur fra 1950'erne, og pludselig var klokken to om natten.

Brian Lykke oplevede noget lignende.

Han gik selv fra at være fuldkommen ur-apatisk til at kaste sig hovedkulds ind i hobbyen. I dag har han en ursamling, der er flere hundrede tusinde kroner værd, og det er lige før, hans hjerte ikke længere banker, men snarere siger "tik-tok-tik-tok-tik".

Men hvordan gik det til? Og hvad er egentlig meningen med galskaben?

Kærlighed ved første tik

- Det er Thomas Warbergs skyld, indleder Brian Lykke.

Sammen lavede de to komikere programmet 'Live fra Bremen' i starten af 10'erne. Og Warberg, der allerede dengang var ur-entusiast, havde købt et nyt ur – et Jaeger LeCoultre Master Control.

- Han havde givet 50.000 for det, og han viste mig det stolt, fortæller Brian Lykke, der dog ikke var videre imponeret.

- Jeg syntes, han var fuldstændig syg i hovedet. Jeg kunne ikke forstå, man kunne bruge så mange penge på et ur, husker komikeren.

Men Thomas Warberg var tilsyneladende opsat på at smitte Brian Lykke med sin forkærlighed for armbåndsure, og et par år senere lavede han et charmefremstød, som gav pote.

De to komikere var på et kursus i improvisationskomik i Chicago sammen. Efter et par dage fortalte Thomas Warberg som en anden Kirsten Giftekniv, at han havde fundet et ur, der var lige noget for Brian Lykke.

Så de to komikere susede sammen ned til en urmager i Chicagos centrum. Og da Brian Lykke for første gang kastede øjnene på uret, et pilotur fra IWC, var han solgt.

Siden har Brian Lykke ikke set sig tilbage. Han har startet ur-podcasten 'Watch Me', opbygget en anseelig ursamling og erhvervet sig en bankboks til at opbevare dem i.

Sidstnævnte skulle vise sig at blive lidt af et benspænd for denne artikel, for egentlig ville vi på dr.dk gerne have vist Brian Lykkes ursamling i sin helhed, men den plan blev forpurret af bankens daværende coronarestriktioner. I stedet har Brian Lykke medbragt de ure, som ikke er bag lås og slå.

Det handler om alt andet end klokken

Men hvad er det, der får mennesker til at bruge svimlende summer på det, der vel helt basalt er et armbånd med den simple funktion at vise, hvad klokken er?

- Jeg går sgu ikke med ur for at se, hvad klokken er, siger Brian Lykke.

Men hvorfor så? Ifølge Brian Lykke er der mange lag i det.

- I det splitsekund, man kigger ned på sit armbåndsur, bliver man suget væk fra nutiden med vores sociale medier-helvede og alt det der. Man kigger ned på et analogt håndværk med en flere hundrede år lang historie. Man bemærker alle de små detaljer. Og på en eller anden måde slipper man for at forholde sig til verden derude i det øjeblik, siger Brian Lykke.

Et andet aspekt er det nørderi, som urene ifølge Brian Lykke inviterer til. Man kan læse stolpe op og stolpe ned om de forskellige urmærker, historien bag dem og den kontekst, urene er blevet designet ind i.

Som hans Hamilton-ur, der efter Første Verdenskrig ændrede armbåndsurenes status fra at være forbeholdt kvinder til pludselig at være maskuline symboler. Eller hans Cartier Santos, som var det første pilotur nogensinde.

- Min urinteresse har fået mig til at læse ting om for eksempel historie og geografi, som jeg nok aldrig var stødt på ellers. Det giver mig noget at dykke ned i den her vanvittige verden, og det viser sig, at langt de fleste ure rummer en interessant historie, siger Brian Lykke.

Og så har det måske også noget med alderen at gøre, fortæller komikeren, der sammenligner sin ur-interesse med flere klassiske "mand-i-40'erne"-hobbyer som veteranbiler og vine. Men når det så er sagt, kan urene alligevel ikke helt sammenlignes med andre interesser, mener han.

- Der er noget mere universelt over det. Alle har et forhold til tid, og jeg synes, uret symboliserer noget smukt. Det symboliserer tiden og årene, der går, siger Brian Lykke.

Derudover er der noget fascinerende ved holdbarheden på gode urværker. Særligt i dag, hvor vi udskifter vores brugsgenstande i et større tempo end tidligere. Mange af de ure, Brian Lykke har i sin samling, kan gå i arv til de næste generationer. Så som han selv formulerer det:

- Hvis der er noget, der er bæredygtigt, er det sgu kvalitetsure!

Slutteligt har de tikkende urværker bragt ham ind i et fællesskab af "urtosser", der eksempelvis mødes til "Red Bar"-arrangementer, hvor de savler over hinandens ure og anretter dem i såkaldte "sex piles" – bunker af flotte armbåndsure, som selskabet så flittigt fotograferer på deres mobiltelefoner. Bunker, der snildt kan repræsentere en værdi på flere millioner kroner.

Messi vs. Brønshøj Boldklub

Men selvom prisen på et eksotisk armbåndsur kan nå astronomiske niveauer, behøver det ikke nødvendigvis være dyrt, før det er fedt, understreger Brian Lykke.

Han forklarer, at man sagtens kan få et gedigent ur til et par tusinde kroner. Og at fascinationen for ham handler mere om historien bag uret end om prisskiltet.

Der er dog alligevel noget særligt fascinerende ved de eksklusive urværker, erkender komikeren.

- I fodbold er det klart, det er mere fascinerende at se Messi spille end at se en kamp med Brønshøj. Men derfor kan det stadig være pissefedt at stå i Brønshøj og se "hvepsene" slå Akademisk Boldklub. På samme måde er det med ure, siger han.

Hvis man er blevet draget af urværkernes verden, foreslår komikeren, at man starter med et prisvenligt ur. Eksempelvis kan man kan få nogle solide Omega-ure fra 70'erne til en god pris.

Selv har han købt flere gamle ure brugt på eBay. Han fortæller, at det handler om at finde et ur med et udtryk og en historie, man kan lide. Om at slå til. Og så ellers om at håbe, at "lortet går", når det kommer frem.

Selv har jeg efter interviewet fulgt hans råd og bestilt et såkaldt Sturmanskie "Gagarin" fra 1950'erne. Det første armbåndsur, som nogensinde er blevet sendt ud i rummet. Det sad på håndleddet af den sovjetiske kosmonaut Jurij Gagarin, da han som det første menneske nogensinde forlod jordens atmosfære i 1961.

Hvis det kan holde til at blive sendt ud i det ydre rum, kan det forhåbentlig også klare turen med posten. Jeg krydser i hvert fald fingre for, at lortet går, når det lander i min postkasse.

I anledning af genudgivelsen af denne artikel er der blevet tilføjet, at Brian Lykke ikke kunne få adgang til sine ure på grund af bankens coronarestriktioner på det tidspunkt, hvor interviewet fandt sted. - Og så har artiklens skribent i øvrigt modtaget sit armbåndsur.