Brøgger til Brinkmann: Man skal være generøs med kærligheden

Kærlighed er et af livets vigtigste holdepunkter, mener professor Svend Brinkmann, der har sat forfatter Suzanne Brøgger stævne for at høre hendes bud på kærlighedens kår i dag.

I P1-programserien 'Rosenkjærprisen: Det meningsfulde liv' taler professor i psykologi, Svend Brinkmann, blandt andre med forfatter Suzanne Brøgger om kærlighed som et af de ståsteder, der giver livet mening. (© dr)

Man skal ikke elske med et bestemt formål for øje.

Ordene kommer fra forfatter Suzanne Brøgger, efter at professor Svend Brinkmann har spurgt ind til, hvad hun mener med, at kærligheden skal hvile i en selv.

Brinkmann, som er professor i psykologi ved Aalborg Universitet, undersøger i en række radioprogrammer fem af livets vigtigste holdepunkter gennem samtaler med mennesker, hvis arbejde han beundrer.

I sin seneste bog, ”Ståsteder – 10 gamle ideer til en ny verden” skriver han blandt andet om tidens mange selvhjælpsbøger, der tit handler om hvor vigtigt det er at elske sig selv – for at kunne få kærlighed fra andre.

Men det er ikke der, Suzanne Brøggers pointe ligger.

- Man skal ikke elske hensigtsbestemt. Tværtimod skal det jo være formålsløst, siger hun i samtalen med Svend Brinkmann.

- Det handler om at være generøs, uanset hvem man giver til, og uanset, hvordan det bliver taget imod. Det er selvfølgelig et ideal der ikke kan praktiseres hele tiden, men i glimt; jo, siger hun.

Fri os fra kærligheden

Som forberedelse til samtalen med Suzanne Brøgger har Svend Brinkmann læst hendes debut, ”Fri os fra kærligheden”, og er overrasket over, hvor relevant bogen stadig er, selvom den udkom i 1973.

- Den er næsten chokerende aktuel i sine profetier af, hvad der vil ske med kærlighedslivet i det markedsgjorte forbrugersamfund, som vi dengang var på vej ind i, og som vi nu står midt i, siger Svend Brinkmann.

Han mener, bogen netop har forudset den varegørelse af kærligheden, som han selv kritiserer, og citerer et stykke fra Suzanne Brøggers første udgivelse:

”Kærlighed og ømhed har fået samme mening som vitaminer eller vejledning i spædbørnspleje. Eller den universitetsuddannelse man bør have, eller den sidste nye film man bør konsumere. Hvis vi bare bliver fodret rigeligt med tryghed, kundskab og kærlighed, så bliver menneskene lykkelige og livet risikofrit. I så fald, hvis det skal være på den måde, så fri os fra kærligheden. Så vil jeg nemlig hellere have et strygejern i hovedet…” (Fra Fri os fra kærligheden, 1973)

Kærlighedens trange kår

Da Suzanne Brøgger skrev Fri os fra kærligheden, var det blandt andet et oprør mod tendensen til at gøre kærligheden til et selvfølgeligt element i tilværelsen, som bare fungerer.

- Kærligheden har også trange kår i dag. Hvilket fællesskab kan man få nu? Vi arbejder hele tiden – også i weekenden, siger hun, og nævner de mange skilsmisser, som et tegn på at kærligheden er trængt.

Svend Brinkmann mener, at skilsmisseprocenten blandt andet er et resultat af vores forventninger til, hvilke følelser der skal være i et ægteskab.

- Forelskelse er en følelse, men det mener jeg ikke kærlighed er. Det er snarere en opmærksomhed, en hengivenhed, siger han.

Suzanne Brøgger minder om, at selvom kærlighed er et holdepunkt i livet, et ståsted, så kan den også være en snublesten:

- Det er simpelthen en risiko at kende andre mennesker, siger hun.

Facebook
Twitter