Freelancefotografen Bax Lindhardt er manden bag årets pressefoto.
Han får prisen for sit billede fra Reality Awards 2018, hvor Philip May Mikkelsen fra 'Paradise Hotel' sprøjter med mousserende vin, mens tre piger forsøger at undgå de dyre dråber.
Bax Lindhardt får prisen for at have at vist ungdommen ved hjælp af fest, farver og bobler i sit billede, der står i skærende kontrast til statistikker om depression og stress, lyder det i juryens begrundelse.
Desuden er freelancefotografen Mathias Svold blevet kåret som årets pressefotograf.
Valget faldt på ham på grund af 'hans evne til at lave stærke fortællinger inden for et enkelt, samlet visuelt udtryk, der kan dække både action og stilstand'.
Det er Pressefotografforbundet, der står bag Årets Pressefoto 2019. I alt var der indsendt 2.545 fotografier og 53 web- og tv-produktioner til årets konkurrence.
Du kan se flere af vinderbillederne nedenfor.