(Foto: © David Stjernholm, Kunsthal Charlottenborg)
Kultur

Christiania fylder 50 år: Se billederne af de ikoniske plakater

Christianias plakater rummer både kampen mod hårde stoffer - og kærligheden til kongehuset. Nu udstilles de i anledning af jubilæet.

Af
Mere end 30 dage gammel

I disse dage er det 50 år siden, at det, vi i dag kender som fristaden Christiania, opstod.

Det skete, da ungdomsoprøret, med journalist og reklamemanden Jacob Ludvigsen i spidsen, marcherede ind på den nedlagte Bådsmandsstræde Kaserne på Christianshavn den 26. september i 1971.

Siden har Fristaden været hjemsted for frie sjæle, hippier og nye politiske strømninger – men også omdrejningspunkt for både politiske konflikter og kampen mod hårde stoffer.

Den 50 år lange historie er lige nu udstillet på Kunsthal Charlotteborg i København, hvor man gennem Christianias store produktion af plakater gennem tiden får et indblik i de begivenheder, der har været med til at forme den verdenskendte fristad.

Det er Ole Lykke, der udover at være talsmand for Christiania også er leder af Christianias lokalhistoriske arkiv, som har været med til at udvælge plakaterne. Det er ham, der har samlet de knap 400 plakater, der i dag findes i samlingen – hvoraf 100 nu er blevet nøje udvalgt til udstillingen.

- Det er fire måneder siden, vi startede med at sortere plakaterne. Og så har vi været en tre til fire runder igennem undervejs for at finde de helt rigtige.

Side om side hænger nu plakater for Bøssernes Befrielsesfront, kampen mod hårde stoffer og den sagnomspundne teatergruppe Solvognen.

Og plakaterne kan noget helt særligt, mener Ole Lykke.

- Det at lave plakater er at lave et billedligt aftryk. Som når en forfatter skriver en novelle og sender den ud i verden.

- At lave de her plakater har også været med til at give Christiania et udtryk. For lige pludseligt siger Christiania noget.

Et "noget" som formulerer, hvad Christiania står for – både udadtil og indadtil.

Vi har bedt Ole Lykke, der selv har boet på Christiania siden 1979, sortere i de 100 udstillede plakater endnu engang og udvælge nogle af dem, han synes er blandt de bedste og mest sigende om Christianias historie.

En svær opgave, viser det sig.

- Der er så mange gode plakater, siger han med et smil, der afslører en kærlighed for de indrammede budskaber.

Se alligevel otte udvalgte plakater herunder. Udstillingen kan ses på Kunsthal Charlottenborg indtil 14. november.

  • Plakaten er fra 1976. Året før besluttede Folketinget, at Christiania skulle ryddes 1. april 1976. - Så plakaten her er et klart statement om, at Christiania var, er og bliver - uanset hvad Folketinget beslutter. Det er en plakat, som alle christianitter kender – og ordene er så tidsløse og rammende, at det også er det, vi har valgt at kalde hele udstillingen, forklarer Ole Lykke. Det er i øvrigt filminstruktør Jon Bang Carlsen, der er på plakaten, og det er hans søster, Hannah Carlsen, som har lavet selve plakaten. (© Christianias lokalhistoriske arkiv)
    1 / 8
  • Arkitekt Per Løvetand har lavet denne plakat fra 1974. Han var "den mest fremtrædende" christianit i 1970’erne, forklarer Ole Lykke: -Han var virkelig dygtig til at køre Christiania-politikken udadtil, og uden ham var der rigtig meget, der ikke var gået. Han var desuden fascineret af den bølge af arkitekter, som arbejdede med genbrug og fikse indretningsidéer. Her ser man nogle af dem, der blomstrede på Christiania i 1970’erne. Fx et børnehavemøbel lavet af en ølkasse eller cykelvognen, der er forløberen til den kendte Christianiacykel. Det var lokal produktion til lokale behov. (© Christianias lokalhistoriske arkiv)
    2 / 8
  • - Det er, efter min mening, en fuldstændig genial plakat, indleder Ole Lykke med begejstring. Plakaten stammer fra en støttefestival i 1986, til fordel for Navajo- og Hopi-indianerne i Arizona, der blev tvunget væk fra deres land af minevirksomheden Peabody Mining Company. - Det er en plakat som virkeligt fortæller hele historien i én plakat, mener Ole Lykke. I løbet af festivalen arrangerede de en demonstration foran USAs ambassade i København, hvor de iført "indianertøj" og ridende på heste sang og trommede. - Det er den eneste demonstration, hvor politiet gik hjem før demonstranterne, siger han med et grin om den fredelige aktion. Christianias støttefestival endte med at indsamle 60.000 kroner, der blev sendt til det oprindelige folk i Big Mountain, Arizona. (Foto: © Mathias Vejerslev, Christianias lokalhistoriske arkiv)
    3 / 8
  • - Plakaten her er et meget historisk nedslag. Den er fra 1979, hvor det er lykkedes Christiania at slippe af med heroinen og kokainen. Derfor er den meget triumferende, forklarer Ole Lykke. Det viste det sig desværre senere, at handlen var rykket ud på Christianshavn i stedet. (© Christianias lokalhistoriske arkiv)
    4 / 8
  • Den allerførste juleaften og det første julemarked på Christiania var i 1975 - julen før, regeringen havde tænkte sig at smide christianitterne ud af Staden. Derfor startede det som støttearrangementer, men er siden blevet en fast juletradition, hvor Christiania hver juleaften sørger for mad og julestemning til godt 1.200 juleløse personer. - Det er en af de ting, jeg er meget stolt af. Alt det omkring hashmarkedet er mildest talt ikke lykkedes. Og så er det rart, at der er noget, der i dén grad er lykkedes, når man gør brættet op, mener Ole Lykke. (© Christianias lokalhistoriske arkiv)
    5 / 8
  • Christiania har altid haft et bedre forhold til Kongehuset end til Folketinget, ifølge Ole Lykke. Og plakaten af dronning Margrethe fra 2013 iført et diadem med Christianias bastioner på og øreringe med de velkendte tre prikker, der udgør fristadens flag, får Ole Lykke til at tænke på et særligt elsket medlem af kongefamilien: prins Henrik. Efter et spontant visit i Staden med sine venner en vintersøndag i 2013, hvor prinsen endte med at drikke kaffe og cognac i et malerværksted med udsigt til Pusherstreet, har prinsen haft en særlig status på Christiania: - Siden da, har vi udvekslet julekort med Henrik, og han kom også på vores mønt. Og hvis ikke han var blevet dement til sidst, så havde vi en plan om at udnævne ham til konge af Christiania, fordi vi syntes, det var så synd for ham, at han ikke måtte være konge. Plakaten er lavet af Peter Kjær-Andersen. (Foto: © David Stjernholm, Kunsthal Charlottenborg)
    6 / 8
  • I 1973 prøvede en anden Løvetand, nemlig Keld Løvetand, at starte sit eget politiske parti, men han nåede aldrig de 50.000 underskrifter, det kræver at opstille som parti. Så han stillede op alene og kaldte sig Afviger-partiet. - Og så er det i øvrigt også bare en fed plakat: Alle dem, der følger den lige vej, de ender i en blindgyde, mens dem der afviger fra en lige vej kører mod solopgangen, påpeger Ole Lykke. Tre måneder senere gik 12 mindre partilister i øvrigt sammen i det, de kaldte Valgforbundet Valgborg. Til det første kommunalvalg fik de tilsammen nok stemmer til at få en kandidat i borgerrepræsentationen i København. (© Christianias lokalhistoriske arkiv)
    7 / 8
  • På udstillingen er der hele 13 plakater fra teatergruppen Solvognen, der fra 1973 til starten af 1980'erne lavede særligt spektakulært gadeteater. Plakaten her stammer fra deres filmudgave af 'Julemandshæren', som var et otte dage langt optog i København med 100 personer klædt ud som julemænd. - Plakaten rummer Solvogns-tematikken i meget kort form. Hos Solvognen sagde man, at hvis der ikke var poesi med, så kunne det hele være fuldstændigt lige meget. Så meget af det, de lavede, handlede om sammenstødet mellem poesien, naturen og det bløde på den ene side og så alt det hårde med bureaukratiet eller politiet, forklarer Ole Lykke. (© Christianias lokalhistoriske arkiv)
    8 / 8
Facebook
Twitter