Christopher synger Johannes V. Jensen

Se den populære sangers nye melodi til et kendt digt.

Forud for optagelserne til denne uges udgave af ’Vi ses hos Clement’ fik sanger og sangskriver Christopher en udfordring: Skriv en ny melodi til forfatter Johannes V. Jensens tekst ’Hvor smiler fager den danske kyst’ fra 1925.

Teksten er ifølge Gyldendals ’Den store danske’ en af Johannes V. Jensens mest kendte digte og er en hyldest til Danmarks historie og smukke natur.

Oluf Ring skrev den oprindelige melodi til teksten tilbage i 1935. Den melodi er nu blevet udskiftet med en ny, som Christopher står bag.

Den 24-årige danske sanger kendte ikke teksten i forvejen og syntes til at begynde med, at det var en stor udfordring:

- Det var svært, fordi det er et digt, og melodien er den samme hele vejen igennem uden et omkvæd. Jeg tog det fedeste fra teksten og det, jeg kunne forstå, og så bryggede jeg på det, fortæller han i programmet.

Det tog Christopher en aften, og så havde han fundet på en ny melodi, som han var tilfreds med. Resultatet kan du se i videoen øverst.

Se interviewet med Christopher og hør ham spille to nye singler i aftenens udgave af ’Vi ses hos Clement kl. 21.45 på DR2.

https://www.facebook.com/DRNyheder/posts/1161274217256434

Facebook
Twitter