Dagbog fra Venedig: Se Venedig og savl

Efter flere år, hvor rygterne om både Venedigs og festivalens undergang har været mange, slår festivalen nu tilbage med et slagkraftigt og kendisser som George Clooney, Madonna og Al Pacino.

Det er svært at bevare pessimismen den her gang.

Det er muligt, at den italienske stat er millimeter fra at gå bankerot og at filmfestivalen i Venedig er truet fra alle sider, af højvande fra Adriaterhavet, af den globale opvarmning, af diverse finanskriser, af andre filmfestivaler og en almindelig italiensk slåen ud med armene, men man skal grave temmelig langt ned i programmet for årets filmfestival for at spotte de sædvanlige krisetegn.

Svært at være pessemist

På listen over konkurrerende instruktører finder man italienernes egen yndlingsamerikaner, George Clooney, den grovkornede humorist, Todd 'Happiness' Solondz, den aldrende canadiske enfant terrible, David Cronenberg, den endnu mere aldrende polske enfant tres terrible, Roman 'Pianisten' Polanski, det unge skotske håb, Andrea 'Red Road' Arnold og det amerikanske syrehoved, Abel 'Driller Killer' Ferrera, og den fremadstormende svensker, Tomas 'Lad den rette komme ind' Alfredson.

Og hvis ikke det er rigeligt til at få mundvandet til at løbe hos en filmfan, er der også nyheder fra et af de mest spændende navne i italiensk film, Emanuel 'Den nye verden' Crialese, ireren Steve 'Hunger' McQueen og grækeren Yorgos Lanthimos, der fik sin 'Dogtooth' op i de danske biografer tidligere på året.

Og udenfor konkurrencen er der nye film af selveste Steven Soederberg, Madonna og Al Pacino.

Det er virkelig svært at være pessimist i år.

Et positivt buzz

Efter nogle år, hvor festivalen har været truet af en filmverden, der ikke gad dukke op fordi byen Venedig var blevet alt for dyr, og af den samtidige og meget mere smidige filmfestival i Toronto, er der et decideret positivt buzz omkring årets Mostra Internazionale del'arte Cinematografica, som festivalen rettelig hedder.

Hvorfor? Måske er det bare tilfældigheder. Måske er en række kendte filminstruktører bare blevet færdige med deres film på det rette tidspunkt. Måske har italienerne indset, at filmene ikke bare kom til verdens ældste fungerende filmfestival, den fine festival måtte også ud og tilbyde sig.

Ingen dansk film i konkurrencen

På et enkelt punkt er alt som det plejer - og som det her været i de seneste mange år: der er ingen danske film med i konkurrence i Venedig. Det handler muligvis om rutiner og traditioner, eller måske bare om at dansk film ikke producerer film, der falder i den italiensk udvælgelseskomités smag, i de her år.

Filmfestivalen i Venedig har en tradition for at præsentere nye amerikanske film af den kunstnerisk stærke og lødige slags, asiatiske film indenfor snart sagt enhver genre samt at servere en lille håndfuld nye italienske film, ofte af stærkt svingende kvalitet.

Derudover er der som regel plads til et par franske film og nogle sydamerikanere. Men ej heller i år er Venedig en platform for dansk film.

Facebook
Twitter