Danmarks Indsamling: Hvorfor samler vi nu ind igen? Og hvad går dine penge egentlig til?

Få svar på 10 spørgsmål om indsamlingen, som kulminerede lørdag aften med et stort show på DR1.

Lørdag aften kulminerede Danmarks Indsamling i Aalborg. (Foto: Flindt Mogens © Scanpix)

Lørdag aften omkring midnat blev det afsløret, hvor meget danskerne denne gang har indsamlet ved dette års Danmarks Indsamling, der kulminerer med et indsamlingsshow i Aalborg.

Ofte bliver Danmarks Indsamlingen mødt af kritiske røster på sociale medier – for holder vi et stort indsamlingsshow for at hjælpe, eller for at få det godt med os selv? Og er der ikke fattige herhjemme, der har brug for hjælp?

Vi har spurgt Danmarks Indsamlingens pressetalsperson Anna Rørbæk om, hvorfor vi nu skal gribe til lommerne igen, og om det hele overhovedet gør en forskel.

Hvorfor hedder det ”Styrk verdens piger”? Og hvorfor er det lige blevet det tema?

Vi har valgt temaet, fordi virkeligheden mange steder i verden ikke er for børn – og slet ikke for piger. De bliver gift med mænd, der kunne være deres fædre, og de bliver mødre, mens de selv er børn.

Næsten hvert andet sekund står en pige barnebrud. Det kan danskerne være med til at ændre på, og derfor har vi valgt pigerne som vores sag.

Er der ikke også svage piger og kvinder i Danmark, der kunne bruge hjælpen?

Der er helt sikkert også piger i Danmark, der kunne bruge hjælp. Men det særlige ved Danmarks Indsamling er, at vi fokuserer på andre steder i verden. Der er heldigvis mange danske organisationer, der hjælper danskere, der har det svært, og det står enhver frit for at donere til det, man brænder mest for.

Danske organisationer som Kirkens Korshær, de hjemløses organisation - SAND og Frelsens Hær støtter også op om Danmarks Indsamling. De mener ikke, at det ene bør udelukke det andet.

Hvorfor støtter vi pigerne - og ikke drengene?

Der er bestemt også drenge, der har brug for hjælp. Men piger møder nogle særlige udfordringer, der er markante i form af børneægteskaber, seksuelt overgreb og graviditeter. De bliver i højere grad ekskluderet af samfundet, går ikke i samme grad i skole, og de overøses med skam, hvis de træder forkert.

Når man hjælper piger, ser man en multiplikator-effekt. Sætter man ind hos pigerne og får dem i skole, ser man simpelthen en positiv effekt på mange områder som sundhed og trivsel. Og hjælper man den enkelte pige, ser man, at det meget hurtigt gavner familien, lokalsamfundet og samfundet helt overordnet.

Der er med jævne mellemrum indsamlinger fra dør til dør, og mange af os giver i forvejen – hvorfor skal vi nu samle ind igen?

Det særlige ved Danmarks Indsamling er, at vi er 12 af Danmarks største humanitære organisationer, der går sammen med DR og danskerne om at sætte fokus på et formål, og i år er det verdens udsatte piger, vi samler ind til.

Virker indsamlinger overhovedet, eller kaster vi penge i et sort hul?

Det er en udbredt myte, at udviklingsbistand ikke gavner og ikke gør nogen nytte. De sidste 25 år er det med en fælles indsats lykkedes at halvere ekstrem fattigdom i verden og halvere andelen af mennesker, der sulter.

Børnedødeligheden er faldet markant, børnearbejde er faldet fra omkring 250 millioner børn i 2000 til 150 millioner i dag, færre får HIV, og mange flere børn kommer i skole. Alt det, vi gør i verden for at hjælpe, har en fantastisk effekt, og det går bedre end nogensinde før – blandt andet på grund af det, danskerne er villige til at donere.

Hele det her store indsamlingsshow, er det ikke bare noget, man stabler på benene, så vi kan få det godt med os selv?

Det gør ikke noget, at det føles godt at give, og det er helt i orden, at man får det godt med sig selv. Det må også gerne være underholdende at hjælpe andre. For dem, der får støtten, betyder det altså ikke det helt store, hvordan den er blevet indsamlet. Det betyder noget, at støtten rent faktisk kommer, og at de får redskaberne til at rejse sig fra de miserable forhold, de lever under.

Men hvordan sikrer I, at pengene havner i de rigtige lommer til dem, der rent faktisk har brug for dem?

Danmarks Indsamlings projekter er treårige, og der føres meget nøje tilsyn og laves rapportering med hvert enkelt af projekterne. Alle 12 organisationer er meget professionelle og gennemsigtige i forhold til at vise bidragsydere, at der er en tydelig effekt i udviklingen.

Burde man ikke satse på noget hjælp til selvhjælp og fokusere mere på eksempelvis handel?

Det er et krav for alle projekter ved Danmarks Indsamling, at de skal være bæredygtige, og det betyder, at man ikke bare kommer og giver et menneske en fisk og smutter igen. Nej, man giver dem fiskestang og lærer dem at fiske. Og man lærer dem at skalere det op til en fiskevirksomhed med ansatte. Kravet til bæredygtighed er i alle projekter, og på den måde hjælper vi mennesker i nød til at løfte deres eget, familiens og lokalsamfundets liv ud af fattigdom.

Brænder I ikke for mange penge af på indsamlingen i forhold til, hvor meget der havner hos pigerne?

Det koster penge at samle ind. Men det er enormt omkostningseffektivt, forstået på den måde, at for hver ti kroner går halvanden krone til omkostninger i forbindelse med indsamlingen, og resten føres videre til projekterne. I løbet af de sidste 13 år har omkostningerne ligget på gennemsnitligt 15 procent.

Hvorfor er det lige netop de 12 organisationer?

Man har kigget på, hvilke organisationer der lever op til indsamlingens formål. Derudover skal organisationerne i forvejen have en solid indsamlingsøkonomi og være i stand til at levere resultater for pengene. Ti procent kan ansøges af mindre organisationer, der lever op til samme mål.

Facebook
Twitter