Dansk divas nazirelationer åbner gammelt sår

Bodil Ipsen nære forhold til en række nazister under 2. Verdenskrig er igen til debat. Historien er et billede på, at opgøret med samarbejdspolitikken under krigen aldrig blev taget, mener forsker.

Instruktør og skuespiller Bodil Ipsen bliver af mange betragtet som en af de største navne inden for dansk teater- og filmhistorie nogensinde.

Allerede i 1948 var hun så respekteret, at hendes filmkolleger opkaldte Bodil-prisen efter hende. En pris hun for øvrigt selv modtog to gange.

Mindre kendt er det måske, at hun både i 1939 og 1940 optrådte i Nazi-Tysklands hovedstad Berlin, og at hun efter den tyske besættelse af Danmark meldte sig ind i den nye venskabsforening Dansk-Tysk Forening.

Gammel historie der tåler gentagelse

Det er ph.d.-stipendiat i Filmvidenskab Brian Petersen, der fortæller historien i det nye nummer af filmmagasinet Ekko, som udkom tirsdag i denne uge.

Dele af historien er kendt, men Brian Petersen mener, den tåler gentagelse, fordi spørgsmålet om kulturens forhold til den politiske virkelighed også er aktuel i dag.

- For nylig så man eksempelvis hvordan Caroline Wozniacki spillede tennis i Hviderusland og i den forbindelse kindkyssede med landets diktator. Så spørgsmålet om hvordan kunst kultur og politik skal forholde sig til hinanden er stadig meget aktuelt, forklarer Brian Pedersen til DR Kultur.

Bodil Ipsen stod ikke alene

Brian Petersen dokumenterer i artiklen i Ekko, at Bodil Ipsen ikke bare var almindeligt medlem af Dansk -Tysk Forening under 2. Verdenskrig. Hun var også medlem af repræsentantskabet, og stillede dermed sit navn til rådighed for foreningen.

Men det nære forhold til fremtrædende nazister var ikke noget, som Bodil Ipsen stod alene med, forklarer Brian Petersen.

- Det var på ingent måde enestående. Det var et led i den overordnede samarbejds- og kulturpolitik, der blev ført med tyskerne. Bodil Ipsen var spydspidsen i den kulturpolitik, fordi hun var Det Kongelige Teaters førstedame på det tidspunkt, fortæller Brian Petersen til DR Kultur.

"De røde enge" stoppede kritikken

Efter 2. Verdenskrigs afslutning gik der rygter i befolkningen om Bodil Ipsens tætte omgang med besættelsesmagten. Men da hun i 1945 instruerede filmen "De røde enge", der handlede om den danske modstandskamp, forstummede kritikken.

- Med "De røde enge" satte hun et endegyldigt punktum for den kritik, og den kom dermed heller ikke til at spille ind på hendes karriere i de efterfølgende år, forklarer Brian Petersen.

Flere opgør i vente

I det hele taget er Bodil Ipsens historie et godt billede på Danmarks manglende opgør med besættelsen efter 2. Verdenskrig, mener Brian Petersen.

- Fra officielt hold var der et lille retsopgør efter krigen. Men mange ting blev aldrig undersøgt til bunds. Det handlede mere om at lægge låg på og komme videre. Så efterhånden som arkiverne bliver åbnet de kommende år, vil vi givetvis se flere historier om fremtrædende danskere, som plejede omgang med nazisterne, fortæller Brian Petersen til DR Kultur.

Facebook
Twitter