Det har ikke været et sjovt år for den danske film- og tv-branche. Hvis man skulle placere 2022 under en genre på Netflix, ville det i hvert fald ligge under kategorien drama – nogle vil måske endda sige gyser.

2021 kørte ellers så smukt på skinner og med masser af gang i produktionen alle steder.

Det var som om, at alle hungrede efter dansk fiktionsindhold – selv de udenlandske streamingtjenester havde fået øje på Danmark, og derudover var der jo stadig den faste filmproduktion.

Faktisk var det største problem at skaffe folk nok til de mange produktioner herhjemme.

Det var en fest, fortæller Meta Louise Foldager, producer og direktør i SAM Productions, der står bag kendte serier som 'Kastanjemanden', 'Orkestret' og 'Ragnarok'.

- Der var totalt knald på, og vi løb afsted med syvmileskridt og havde slet ikke tid til at forholde os til, at folk talte om noget med nogle aftaler, der ikke gik så godt, siger hun.

Hvorfor gik det galt?

Lykken varede da heller ikke evigt – i 2022 sluttede festen brat, og den er ikke kommet i gang igen. Netop på grund af "nogle aftaler".

Omdrejningspunktet for nedturen i 2022 er nemlig en rettighedsaftale mellem Create Denmark – sammenslutningen af filmarbejderes interesseorganisationer – og Producentforeningen om fiktionsindhold til de kommercielle streamingtjenester.

Den trådte i kraft ved sidste årsskifte og skulle sikre bedre betaling til blandt andet skuespillere, manuskriptforfattere og instruktører, når deres arbejde blev set af flere takket være streamingtjenesterne.

Problemet var bare, at tjenesterne mente, aftalen var for dyr, og derfor stoppede først TV 2 og dernæst Viaplay og Netflix med at udvikle ny fiktion herhjemme. I efteråret udviklede det sig så til et reelt produktionsstop.

Meta Louise Foldager kalder hele miseren for "et kæmpe trafikuheld".

- Tjenesterne trak simpelthen stikket fra alle investeringer i tv-serier. Det vil sige, vi pludselig stod med kunder, der vendte os ryggen og gik til andre lande for at bruge pengene der, fortæller Meta Louise Foldager.

Da DR står uden for aftalen, arbejder SAM Productions dog stadig med anden sæson af 'Orkestret'. Det er til gengæld også den eneste serie, produktionsselskabet laver næste år i Danmark – normalt har de ellers gang i fire til seks danske serier om året.

- Vi havde masser på tegnebrættet, og det kom ikke i gang. Det blev lagt i fryseren, så vores omsætning daler, og 2023 giver virkelig blodige tal hos rigtig mange produktionsselskaber i Danmark, siger Meta Louise Foldager.

Fra fest til 'det ser rigtig skidt ud'

Produktionsstoppet lammede altså dansk film- og tv-produktion til streamingtjenesterne. I hvert fald for en stund.

Derfor kigger både produktionsselskaber, instruktører, skuespillere, fotografer og andre filmfagfolk ind i et magert 2023, der ikke kun betyder færre job til filmarbejdere, men også færre danske serier til os som seere fremover.

Det er med andre ord ikke sikkert, at du får flere sæsoner af din nye danske streaming-yndlingsserie foreløbig.

- Der er stort set ikke bestilt noget nyt tv-fiktion i 2022, og vi ser samtidig her ved indgangen til 2023, at tv-stationerne skruer ned for deres indkøb. Så det ser rigtig skidt ud, lyder det fra Jørgen Ramskov, direktør i Producentforeningen.

Tallene fra Producentforeningen taler da også for sig selv. Både i 2020 og 2021 blev der omsat for 660 millioner kroner hos foreningens medlemmer, der leverede henholdsvis 19 og 20 produktioner pr. år.

I år stak det så helt af med 890 millioner kroner fordelt på 21 produktioner, fordi der blev bestilt så meget dansk indhold af streamingtjenesterne, inden krisen satte en stopper for udviklingen og investeringerne.

I 2023 løber den forventede omsætning til gengæld kun op i 520 millioner kroner fordelt på 13 planlagte produktioner.

Flytter produktioner til Sverige

For at minimere det økonomiske tab har SAM Productions flyttet flere af sine danske produktioner til Sverige, hvor Meta Louise Foldager og kompagni har været nødt til at åbne en ny afdeling. Selskabet har også en norsk afdeling på vej.

Det betyder helt konkret, at historierne er omskrevet og flyttet til Sverige, og at de ansatte på blandt andet en færdigoptaget Netflix-film og en planlagt tv-serie i flere sæsoner med et budget på 360 millioner kroner nu er svenske.

Både Sverige og Norge har da også indført produktionsrabatter, som betyder, at man får støtte, hvis man lægger sine produktioner der. Sådan er det ikke i Danmark.

- Stemningen i branchen er ret sort. Desværre. Vi havde jo gyldne tider, vandt priser i udlandet, tjente flere penge og havde en større omsætning end nogensinde – og vi blev dygtigere og dygtigere, siger Meta Louise Foldager.

Nu er det dog svenskerne, der bliver dygtigere, påpeger hun.

Jørgen Ramskov fra Producentforeningen ser samme udvikling fra sin stol.

- Konkurrenceevnen er svækket, for det ulykkelige produktionsstop har jo betydet, at streamingtjenesterne er blevet opmærksomme på at kigge rundt og finde ud af, hvor de ellers kunne producere henne. Der kan vi jo se, at både Norge og Sverige er attraktive, siger han.

Håbefuld for fremtiden trods krise

Det lysner dog langsomt i horisonten.

Efter flere måneder med forhandlinger og en branche i knæ, landede Create Denmark og Producentforeningen i efteråret aftaler med TV 2 og Viaplay, og i november blev parterne enige om en aftale med Netflix.

Dermed er konflikten om rettigheder løst, men det betyder ikke, at festen sådan lige kan genoptages. Jørgen Ramskov fra Producentforeningen er i hvert fald "voldsomt bekymret" over udsigterne for 2023.

- Der er ingen tvivl om, at de aftaler, der nu er lavet, gør, at vi får gang i produktionen igen. Det store spørgsmål er bare, om vi kan få niveauet op på det, vi stod overfor i 2021, da det hele så godt ud, siger Jørgen Ramskov.

Sammen med Benjamin Boe Rasmussen, formand i Danske Skuespillerforbund og talsmand for foreningen Create Denmark, har han brugt mange timer ved forhandlingsbordet i år.

- Vi kigger ind i en branche, hvor vi godt kan mærke på vores medlemmer, at der ikke er lige så fyldt med ordrer i bøgerne, som der var på samme tid sidste år, erkender Benjamin Boe Rasmussen.

Skuespillerformand: Det var det hele værd

Alligevel fortryder skuespillerformanden ikke kampen om bedre betaling til filmarbejderne.

Heller ikke selvom det sendte branchen ud i en krise, der kan trække tråde flere år fremover, da det ofte tager over et år at få sat en ny film eller serie i produktion.

- Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det har været et slidsomt år, men det har været helt nødvendigt for os i skuespillerforbundet at lave de her rettighedsaftaler, siger Benjamin Boe Rasmussen.

Så det har været det hele værd trods krisen?

- Ja, det synes jeg, siger skuespilformanden og tilføjer:

- Vi er jo et lille sprogområde, og alligevel producerer vi værker af så høj kvalitet. Det tror jeg, den danske rettighedsmodel har været med til at skabe grobunden for, og derfor har det været helt nødvendigt at lave rettighedsaftaler på streamingområdet, som kan føre den bæredygtighed videre.

Benjamin Boe Rasmussen er enig i, at 2023 ser problematisk ud, fordi der er færre produktioner i bestilling.

Til gengæld er han fortrøstningsfuld, når det gælder fremtiden.

- Der kommer til at være færre kalorier i kagen næste år, men vi må håbe på, at vi med fælles hjælp kan skabe grobund for et godt produktionsmiljø i Danmark, så vi kan få tjenesterne til at investere her igen, siger skuespillerformanden.