Dansk kunstkender afslører sine bedste tricks: Pas på ikke at blive snydt på Instagram

... og så skal du i øvrigt ikke begynde at spekulere i penge, når du skal købe kunst.

- En kunstner skal kunne fange din interesse, få dig til at stoppe op og blive betaget, siger galleriejer Patricia Asbæk. (Foto: Nikolai Linares © Ritzau Scanpix)

Du trænger til noget nyt på væggen. Ikke det sædvanlige masseproducerede fra Ikea eller et random postersite på nettet, men noget som inspirerer og imponerer. Noget kunst.

Og tænk, hvis du kan finde et maleri, som en dag vil gøre dig rig?

Men kunstverdenen kan føles uoverskuelig - både for begyndere og letøvede. For hvor i alverden begynder man, og hvad skal man især være på vagt overfor, når man begiver sig ud i kunstjunglen?

Det har jeg spurgt galleriejer og kunstrådgiver Patricia Asbæk, som er aktuel i DR2-serien 'Familien Asbæk', om.

Hej Patricia, hvad skal jeg se efter hos en kunstner?

- En kunstner skal kunne fange din interesse, få dig til at stoppe op og blive betaget. Måske kan du ikke lide det i starten, men det fanger dig alligevel og får dig til at føle noget.

- Gode kunstnere behøver ikke være genier og opfinde den dybe tallerken, men de skal give deres egen signatur på kunsthistorien.

Hvordan kaster jeg mig ud i at købe kunst?

- Det er jo svært at anbefale at købe et værk med en kunstner, der ikke har bevist noget som helst. Så start i det små med tegninger, collager, miniskulpturer og grafik.

- Lad være med at købe en hel masse af en kunstner, som du ved første øjekast kan lide. For der sker det med kunst, at du træner dit øje og udvikler din smag.

Hvordan undgår jeg at blive snydt?

- Jeg bliver forbløffet over, at veluddannede mennesker går ud på en sidegade i udlandet og tror, de kan købe Appel (hollandsk kunstner, red.) til 150.000 kroner, der normalt koster en million. Det kan du ikke, så lad være.

Jeg har set noget kunst på sociale medier, der ser vildt flot ud. Skal jeg tage chancen?

- Køb aldrig kunst på Instagram, du ikke har tjekket, for du kan blive snydt af fotoet. Selvfølgelig er der seriøse kunstnere, der også viser deres værker frem på Instagram, men de har også en anden form for repræsentation hos for eksempel et galleri og sælger ikke kun på sociale medier.

- Køb i stedet gennem kvalificerede, anerkendte gallerier, som har tjekket kunstneren og ikke markedsfører noget, de ikke tror på. Husk, du skal ikke tro, du er klogere end dem, der har erfaring.

Hvordan bliver jeg rig på at investere i kunst?

- Jeg vil fraråde, at nybegyndere begynder at spekulere med penge i kunst. Du kan være virkelig heldig, men det sker kun én gang ud af en million. Start i stedet med at gå på museer, udstillinger og gallerier. Træn dit øje og få udfordret dig selv.

Som et ekstra fif giver Patricia Asbæk her sit bud på fem danske, upcoming kunstnere, du roligt kan holde øje med.

Astrid Myntekær

  • Portræt af Astrid Myntekær. Klik videre og se hendes kunst.
  • (© Copyright 2018. All rights reserved.)
1 / 6

Repræsenteret af Gether Contemporary i Kødbyen.

Billedkunstner, laver sanselige installationer.

Carl Mannov

1 / 5

Repræsenteret af Christian Andersen i København NV og galleri STANDARD (Oslo).

Laver malerier, skulpturer, installationer.

Har tidligere udstillet hos blandt andet Salzburger Kunstverein, La Casa Encendida i Madrid, Molenbeek Skulptuur Parc i Bruxelles og Positions, Art Basel Miami Beach.

Kristian Kragelund

  • (Foto: BARNEY HINDLE)
1 / 6

Arbejder med Copperfield Gallery i London og Bjørn & Gundorph i Danmark.

Bor og arbejder i London.

Startede med videoværker, men laver nu mest væginstallationer og malerier med forskellige teknikker, materialer og kemiske processer.

Anne Torpe

  • Portræt af Anne Torpe. Klik videre og se hendes kunst.
  • (Foto: Julie Nymann)
  • (Foto: Jakob Hunosøe)
  • (Foto: Jakob Hunosøe)
  • (Foto: Jakob Hunosøe)
  • (Foto: Julie Nymann)
  • (Foto: Jakob Hunosøe)
1 / 7

Har netop udstillet på Bricks Gallery på Nørrebro.

Arbejder med maleri i et fortællende og farverigt univers på pap og lærred.

Karl Monies

  • Portræt af Karl Monies. Klik for at se noget af hans kunst. (Foto: Nikolaj Thaning Rentzmann)
  • (Foto: Robert Darmisch)
  • (Foto: Robert Darmisch)
  • (Foto: Robert Darmisch)
1 / 4

Arbejder med maleri, collage, keramik og tekstiler og er representeret af Etage Projects.

Derudover designer i familievirksomheden 'Monies'.