Dansk modefirma skruer op for størrelserne: 'Jeg synes faktisk, det er lidt pinligt, at vi først gør det nu'

Danske Ganni udvider deres tøjstørrelser op til str. 52 i udvalgte kollektioner. Trækket afspejler en mere generel tendens i modebilledet.

Gannis nye kampagne-kollektion, 'Love Drop', har brugt de topmodellerne Diana Veras, Vineeta Seshasai Maruri og Charlie Reynolds. På billedet her ses Reynolds. (Foto: Courtney Sofia Yates © GANNI)

På bøjlerne i de danske tøjbutikker, finder man i dameafdelingen hurtigt størrelser fra 36 til 42 – eller small til large.

Men har du brug for en større størrelse, så kan tøjjagten hurtigt blive udfordrende.

Og skal man op i størrelse, er det måske under særlige plus size-afdelinger eller særskilte butikker.

Hos det danske tøjfirma Ganni har man netop besluttet sig for at indføre kollektioner, hvor udvalgte designs tilbydes i størrelser fra 32 til 52.

Det lyder måske simpelt, men det får ros med på vejen fra Malene Kristiansen, der er leder for bacheloruddannelsen i beklædningsdesign og tekstil ved Det Kongelige Akademi.

Hun synes, det er et "meget, meget positivt" skridt, Ganni nu har taget og kalder firmaet for "first movers".

- Det er uden tvivl en ressourcekrævende omstilling, men det sender et signal om, at deres brand ønsker at inkludere alle.

Den nye kollektion er opstået i et designsamarbejde med den amerikanske webshop 11 Honoré og rammer ned i en generel efterspørgsel:

- Det er ikke nyt, at der findes plus size-størrelser. Men ordet er ikke inkluderende. I udlandet har de også kategorier som "tall", "petite" og "curvey". Men de folk, der køber tøj i de kategorier, føler ikke, det er inkluderende at tappe ind i en bestemt kropstype. De efterspørger i stedet, at diversitet også er normalt, forklarer Malene Kristiansen.

At modevirksomheden vælger at lancere deres udvidede størrelsessortiment i samarbejde med netop en amerikansk webshop er i øvrigt langt fra et tilfælde.

- I USA er der langt større kropsdiversitet, end der er i Danmark. Der opererer man med størrelser, der går fra 30 til 56, forklarer Malene Kristiansen.

Ægteparret Ditte og Nicolaj Reffstrup blev medejere af Ganni i 2009. I slutningen af 2017 solgte de 51 procent af deres forretning til en amerikansk kapitalfond for et trecifret millionbeløb. Ægteparret agerer stadig henholdvis kreativ direktør og administrerende direktør i det danske modefirma. (© GANNI)

Spørger man folkene bag Ganni, så har de selv været for langsomme til at lave mere inkluderende størrelser:

- Jeg synes faktisk, det er lidt pinligt, at vi først lancerer udvidede størrelser nu. Alternativet føles ikke særlig Ganni. Hele ideén med det, vi laver, er, at alle skal føle sig velkomne, siger Ditte Reffstrup, der er kreativ direktør og sammen med sin mand, Nicolaj Reffstrup, ejer af Ganni.

Men selvom alle skal føle sig velkomne, som Ditte Reffstrup siger, så er det altså stadig ikke alle deres designs, man nu kan få i de større størrelser. Og hvorfor så ikke?

- At lave extended-sizing er ikke bare at lave "større" tøj. Vi har tilføjet plisseringer, elastikker og justeret bælter for at skabe fleksibelt tøj, der passer en bred skare af mennesker. Det har været vigtigt for os at ramme plet i første forsøg, og vi har derfor valgt at fokusere på et udvalg af vores favorit styles, forklarer Ditte Reffstrup til dr.dk.

Den kreative direktør i det danske modefirma fortæller dog også, at ambitionen er, at man på sigt vil kunne finde alle deres designs i hele størrelsesspektret:

- Vores mål er løbende at skalere op år efter år, så vi til sidst tilbyder fulde kollektioner i str. 32-52. Vi har ikke noget fast mål endnu for, hvornår det er. Dette er stadig meget nyt for os, og vi er i en læringsproces, siger Ditte Reffstrup.

Når mode og identitet mødes

Det er dog ikke kun ude i modevirksomhederne, at noget langsomt begynder at røre på sig. På designskolerne er man også begyndt at gøre op med modebranchens mangeårige forherligelse af den spinkle krop.

På Det Kongelige Akademi i København har man således valgt at indkøbe giner, altså de stofmannequiner, de studerende bruger til at tilpasse deres design, i større størrelser end den ellers "normale" ginestørrelse i 36 og 38, hvilket svarer til small og medium.

For gennemsnitsstørrelsen på danske kvinder er nemlig hverken 36 eller 38.

- I virkeligheden er gennemsnitsstørrelsen i Danmark 40 til 42, eller medium til large. Så det er en helt anden type krop, de studerende rent faktisk skal designe til, når de er færdiguddannet, forklarer Malene Kristensen.

Et billede fra Gannis 'Love Drop'-kampagne, hvor de introducerer udvalgte styles i de nye størrelser. (Foto: Courtney Sofia Yates © GANNI)

Alligevel er det ikke den krop, du oftest ser på catwalken, i reklamerne eller på magasinforsiderne. Og det har betydet, at de studerende på designskolen i mange år har været vant til at designe tøj til en underrepræsenteret kropstype.

- Som designskole afspejler vi modeindustrien, og derfor har vi traditionelt set haft giner i størrelse 36 og 38. Nu har vi så også bestilt en gine hjem i hver af de andre størrelser, fortæller Malene Kristiansen.

Tidligere har de studerende, der ønskede at arbejde med størrelser større end medium, i stedet været nødt til at bygge deres egne giner, hvor de polstrede de eksisterende og mindre giner, ifølge Malene Kristiansen.

Ser man i øvrigt på de studerende, der er heldige nok til at få en plads på skolebænken på designskolen under Det Kongelige Akademi, så har noget også ændret sig der, bemærker hun.

- I min optik er de studerende herude meget mere optaget af krop og identitet end tidligere. Vores egne studerende repræsenterer også selv en meget større diversitet end for bare 10 til 15 år siden. Både i forhold til køn og størrelse.

På samme måde er det også i stigende grad tydeligt i moden, hvordan kønsidentitet spiller ind. Både i design og i forbrugernes valg, forklarer hun.

- Lige pludseligt ser vi mere tøj, der er i oversize, for så passer det til flere køns- og kropstyper.

Ligesom der i dag også er en langt mere glidende overgang mellem tøjdesign, man ellers traditionelt set ville kalde for henholdsvis "kvindetøj" og "mandetøj", forklarer Malene Kristiansen.

- Der er helt klart et mindset omkring mere diversitet i moden, fordi tøj er så identitetsskabende. Det er jo sådan set det udgangspunkt, vi som branche står på.

Faktisk ligger det fint i tråd med den danske tradition i den internationale modebranche, forklarer Malene Kristiansen:

- Det særlige ved dansk mode, og som danske modebrands i mange år har skabt et narrativ omkring på den international scene, er, at man i Danmark laver tøj, folk kan bevæge sig i.

Helt lavpraktisk kan man cykle i langt det meste tøj, som danske modevirksomheder designer, påpeger hun.

- Der er lagt plads ind til, at man kan få armene over hovedet. Hvorimod eksempelvis det engelske tøj er designet til at være langt strammere og tætsiddende, forklarer hun.

FacebookTwitter