Danske dialekter forsvinder hurtigere end nogensinde

Danmark er et af de lande, hvor dialekterne forsvinder hurtigst. Mange ser ned på dem, der stadig taler dialekt, men i én landsdel står dialekterne stærkere end resten af landet.

I Rytteriets dialektservice kan man se Bodil Jørgensen tale sønderjysk. Forskningen viser, at folk, der taler dialekt, bliver vurderet som værende dummere end folk, der taler rigsdansk. (© DR)

Ved du, hvad en ’stjaf’ er? Hvad er man, når man er ’vog’? Og ved du, hvad en ’skrek’ er?

Danskerne dropper i stigende grad dialekterne og taler i stedet rigsdansk, og det sker i et hurtigere omfang end tidligere og i større grad, end de lande, vi normalt sammenligner os med.

Det viser flere undersøgelser, som Nordisk Forskningsinstitut ved Københavns Universitet har foretaget.

- Danmark er et af de mest standardiserede lande i Europa. Det betyder, at dialekterne er forsvundet mere i Danmark end i de andre lande, vi plejer at sammenligne os med, siger Malene Monka, der er sprogforsker ved Københavns Universitet.

Forsvinder hurtigere end tidligere

Der findes ikke nøjagtige tal på, hvor mange dialekter der har været i Danmark, og hvor mange der findes i dag. Men ved hjælp af ældre interviewoptagelser sammenholdt med nye har flere forskere fundet frem til, at lokale dialekttræk forsvinder.

Malene Monka har blandt andet analyseret optagelser med personer fra 1978 til 1989 og har sammenlignet dem med nye optagelser af de samme personer flere år senere. Og her viser det sig, at personerne på de nye optagelser taler mindre dialekt end på de ældre optagelser.

- Vi har en formodning om, at det går hurtigere i de her år, fordi vi har en høj mobilitet, og tv og medier gør, at man kommer i kontakt med mange flere mennesker end tidligere, siger Malene Monka.

Dialekt får dig til at fremstå som dummere

Samtidig viser undersøgelser også, at folk, der stadig taler dialekt, bliver vurderet mere negativt. De fremstår dummere, mere sløve og usikre end folk, der taler københavnsk eller rigsdansk. Også blandt dem, der selv stammer fra områder, hvor der tales dialekter.

- Når andre skal vurdere nogen, der taler med den mindste nuance af dialekt, så vurderes man negativt. Som dialekttalende risikerer man at blive vurderet som dummere. Der er nogle associationer, der bliver knyttet til en, som ikke nødvendigvis gør det let at klare sig godt.

Der er flere årsager til, at rigsdansk eller københavnsk siden 1500-tallet har spredt sig mere i landet.

For det første har magten historisk set haft sin højborg i København med kongehus og uddannelsesinstitutioner, og det har givet den københavnske dialekt mere prestige.

- I Danmark er det sådan, at standarddansk eller københavnskbaseret sprog er det mest udbredte, så hvis man vil klare sig godt i f.eks. skolesystemet, så skal man beherske det. Slet og ret, siger Malene Monka.

Hun kalder det ærgerligt, at dialekterne bliver udvandede og siger, at sproget mister sin variation og bliver mere ensrettet og kedeligt.

Samtidig vurderer hun, at de dialekttalende kan føle sig mindreværdige og derfor ikke vil deltage i den offentlige debat som andre.

Sønderjyderne kæmper for deres dialekt

Et af de eneste steder, hvor dialekten er i mindre tilbagegang end resten af landet, er i Sønderjylland.

En af årsagerne til det er, at dialekten under tysk herredømme fra 1864 og frem til 1920 var skærmet for indflydelse fra København. Desuden fravalgte flere sønderjyder som en politisk erklæring at tale tysk for i stedet at tale sønderjysk.

Den følelse hænger stadig ved flere sønderjyder i dag. Derfor er der flere sønderjyske forældre, der stadig opmuntrer deres børn til at tale sønderjysk, hvor flere forældre andre steder i landet forsøger at få deres børn til at tale rigsdansk.

Den vurdering deler Hans-Georg Møller. Han er generalambassadør i Synnejysk Ambassade i København og har tidligere været vært på DR1 i blandt andet quizprogrammet ’Hvornår var det nu det var’.

Dialekt er identitet

- Sproget spiller en stor rolle for ens identitet, og det sønderjyske sprog er med til at kitte os sammen. Det er ikke sådan, at vi vil indsnævre os om os selv, men det viser en samhørighed, siger han.

Medlemmerne af Synnejysk Ambassade mødes en gang om måneden for at holde de sønderjyske traditioner ved lige. Her spiller de bl.a. det sønderjyske bowlinglignende spil keglespil og mødes for at spise grønlangkål.

Tidligere var det primært ældre københavnske sønderjyder, der var med, men ambassaden har fået flere yngre medlemmer fra Landbrugshøjskolen på Frederiksberg.

Frygter at lyde som en bondeknold

En af dem er 23-årige Tanja Klindt Christensen. Hun læser dyrlæge, stammer oprindeligt fra Tinglev og forsøger at holde fast i sin dialekt.

- Jeg har altid snakket sønderjysk, og det vil da være kedeligt, hvis vi alle sammen taler ens.

Alligevel er hun en af dem, der ikke taler sønderjysk, når hun er sammen med andre, der ikke stammer fra hjemegnen.

Tanja Klindt Christensen stammer fra Sønderjylland, men bor nu i København. Når hun taler med andre sønderjyder, så taler hun sønderjysk. (© DR)

- Jeg taler det tit med min familie, venner og dem, jeg kender godt. Det er jo en del af min opvækst, og det hører til den del – og ikke mit studiemiljø. Jeg vil ikke lyde som en bondeknold, siger hun.

Malene Monka fra Københavns Universitet stammer selv fra Sønderjylland. Men selvom hun forsker i dialekter, så taler hun også kun dialekt med andre sønderjyder.

- Det gør jeg for at undgå de fordomme, der er knyttet til det, siger hun.

På grund af den opfattelse vurderer hun, at de helt snævre, lokale dialekter kan være forsvundet om 30 år, hvis opfattelsen af dialekterne ikke bliver ændret.

- Det er et spørgsmål incitament og om gøre det okay at bruge – f.eks. i fjernsynet, siger hun.

Og for til sidst at vende tilbage til begyndelsen: ’Stjaf’ betyder idiot på sønderjysk. ’Vog’ betyder syg på langelandsk, og på Bornholm er en ’skrek’ noget man sidder på. Det er nemlig en skammel.

Du kan se indslaget om dialekter i aftenens TV Avis kl. 21.30.

FacebookTwitter