De fik Kronprinsparrets Priser

Designer Cecilie Manz modtog hovedprisen på 500.000 kroner ved aftenens kongelige prisuddeling. Hun var dog ikke den eneste, der blev hædret.

Cecilie Manz modtog Kronprinsparrets Kulturpris 2014 (Foto: DR © DR)

Den danske designer Cecilie Manz løb med hovedprisen - den anerkendte Kulturpris på 500.000 kroner - ved aftenens kongelige prisuddeling, kaldet Kronprinsparrets Priser.Cecilie Manz designer primært ting til hjemmet og er kendt for at anvende nye materialer og formater. Hun har blandt andet designet for B&O, Fritz Hansen og Georg Jensen. I Kronprinsparrets tale til Cecilie Manz roste de blandt andet hendes kreative idéer:- Det fascinerende ved Cecilie Manz' design er, at det på trods af forskelligartede funktioner, har en særlig genkendelig tone. Den grundlæggende idé er altid stærk i Manz' design, der både fremkalder associationer til historiske designgenstande, og samtidig tydeligt afspejler nutiden.

  • Micado bord designet af Cecilie Manz i 2003 for Fredericia Furniture. (Foto: ceciliemanz.com © ceciliemanz.com)
  • Cecilie Manz er blandt andet designeren bag Caravaggio lampen (Foto: ceciliemanz.com © ceciliemanz.com)
  • Minuscule stol designet af Cecilie Manz for Fritz Hansen. (Foto: ceciliemanz.com © ceciliemanz.com)
  • Treasure Box, designet af Cecilie Manz i et enkelt og stilrent design. (Foto: ceciliemanz.com © ceciliemanz.com)
  • Marmor Puf designet af Cecilie Manz. (Foto: ceciliemanz.com © ceciliemanz.com)
  • Cecilie Manz har designet B&Os bærbare afspiller Beolit 12. Den er især kendt for læderstroppen, der let gør den mulig at transportere rundt. (Foto: Ceciliemanz.com © Ceciliemanz.com)
1 / 6

I alt fire priser uddeltCecilie Manz var dog ikke den eneste, der fik det kongelige blå stempel under aftenens show.Støtteforeningen TUBA kunne nemlig gå hjem med Den Sociale Pris - også på en halv million kroner. TUBA står for terapi og rådgivning for unge i alderen 14-35, som er børn af alkohol- og stofmisbrugere.Derudover kunne fotograf Lærke Posselt og skuespillerinde Johanne Louise Schmidt ligeledes glæde sig over deres nye titel som dette års modtagere af de to Stjernedrys-priser og en pengepræmie på hver 50.000 kroner. Lærke Posselt er især kendt for hendes fotoserie af små beauty queens, og Johanne Louise Schmidt medvirker blandt andet i filmen 'Fasandræberne', som har premiere 2. oktober. Design der pirrer fantasienCecilie Manz løb dog som skrevet med den vigtigste af aftenens priser. Og det er en særdeles geskæftig designer, Kronprinsparret har valgt at hædre:

På listen over Cecilie Manz' særegne designs finder man alt fra en fingerring i akryl, en puf i marmor til en airplay højtaler med læderhåndtag.Manz er især anerkendt for hendes evne til at kombinere forskellige designstrategier på nye og kreative måder. Til det sagde Kronprinsparret:- I hendes design opstår der typisk en tvetydighed, der på en interessant måde pirrer vores fantasi. Det er netop hendes særegne måde at fusionere til tider komplekse ideer med et enkelt og rent udtryk, der giver et både sensitivt og vedkommende design.Idéerne kommer ikke af sig selvManz ser selv sine værker som fragmenter af en stor vedvarende historie, hvor projekterne ofte er forbundet eller relateret til hinanden i form af deres idé, materiale eller æstetik med mere.Hendes designprojekter er ofte i sig selv nøglen til hendes inspiration. På hendes hjemmeside skriver hun blandt andet:- Idéerne kommer ikke, hvis man bare venter på dem. De kommer fra benarbejde, udarbejdelse og forsøg. Mit arbejde har altid drejet sig om enkelthed og processen med at arbejde hen imod et rent, æstetisk og narrativt objekt.Kulturprisen er ikke den eneste pris, som Cecilie Manz har modtaget gennem hendes karriere. Hun har blandt andet også vundet Finn Juhl Arkitekturpris 2007, Møbelprisen 2007 og Thorvald Bindesbøll Medaljen 2011.

Facebook
Twitter