De Gyldne Palmer gik til instrukøren Michael Haneke. Hans tyske film "Das Weisse Band" løb med hæderen ved afslutningen af den 62. Filmfestival i Cannes.
Og dermed ingen gyldne palmer til Lars Von Trier, men den franske skuespiller Charlotte Gainsbourg blev hædret med prisen for bedste kvindelige hovedrolle - for sin præstation i Lars von Triers "Antichrist" - på festivalen i Cannes, hvor uddelingen af priser nu er fuld gang.
Den østrigske skuespiller Christoph Waltz modtog prisen for bedste mandlige hovedrolle på festivalen i Cannes. Det skete for hans præstation i "Inglourious Basterds".
Von Trier sad sin autocamper
Lars von Trier havde sat kurs mod Danmark i sin autocamper, da Charlotte Gainsbourg blev hædret for bedste kvindelige hovedrolle på filmfestivalen i Cannes.
en franske skuespiller rettede en varm tak til instruktøren af "Antichrist" efter at have modtaget prisen.
- Jeg vil gerne dele denne pris med Lars von Trier, som gav mig mulighed for at udleve mit livs mest smertelige, intense og spændende oplevelse, sagde Gainsbourg.
Pris anerkendelse af hele filmen
Peter Aalbæk Jensen, Lars von Triers meddirektør hos Zentropa, føler sig overbevist om, at prisen til den 37-årige skuespiller samtidig var en anerkendelse af hele filmen.
- Det er en film, som deler vandene, og sådan skal det være. Det giver ikke meget mening at komme til Cannes med noget, alle kan klappe i hænderne over. Som filmen har delt kritikerne, har den selvfølgelig også delt juryen, siger Aalbæk Jensen til Ritzau.
Von Trier stolt
Lars von Trier havde på forhånd meddelt juryen, at han kunne ville være til stede under ceremonien i festivalpalæet, hvis han modtog Guldpalmen.
- Men jeg er sikker på, at han er stolt over den pris, som Charlotte Gainsbourg har modtaget, fastslår Peter Aalbæk Jensen.
Guldfilmen "Det Hvide Bånd" fortæller i sort-hvide billeder en barsk historie om livet bag landsbyens facade i en tysk landsby under Første Verdenskrig, og Hanekes film rangerede før uddelingen som en af topfavoritterne til den vigtigste pris.
http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:532a2b986187a21d78e6607d