De kreative miljøer er ombejlede som aldrig før

Kommunerne og de private investorer nyder godt af de kreative ildsjæle i byerne. De bruger dem til at skabe økonomisk vækst og skabe opmærksomhed.

Hvad har en cykelsmed i en gammel værftshal på Refshaleøen til fælles med en billedkunstner i den nye Carlsbergbydel, en gallerist i Vesterbros Kødbyen og en musiker i det brugerstyrede kulturhus Bolsjefabrikken?

De er alle med i mere eller mindre alternative, kreative miljøer, som i stigende grad bruges bevidst af kommune og private investorer i kampen for at tiltrække opmærksomhed og skabe økonomisk vækst.

Hvor de alternative miljøer tidligere fik lov at passe sig selv, skal de i dag forholde sig til, at kommune og kapital aktivt bruger dem i deres bestræbelser på at brande byer og bydele. En ny alliance er opstået, skriver Information.

- De alternative miljøer, kommunen og private investorer er blevet meget bedre til at samarbejde. Kommunen får engagerede borgere og vækst, de private aktører får plejet deres kommercielle interesser, og de alternative miljøer får mulighed for at udfolde sig, siger etnolog Nicolai Carlberg fra firmaet Hausenberg, der rådgiver om byudvikling, planlægning og arkitektur, til Information.

Udviklingen tog fart i 00'erne

- Lige pludselig er der en enorm interesse blandt politikere, byplanlæggere og private udviklere for dele af den alternative kultur, som man tidligere ikke skænkede opmærksomhed, siger Martin Frandsen, der er byforsker ved Plan, By & Proces på Roskilde Universitet og en del af græsrodsorganisationen Supertanker, til Information.

Udviklingen tog fart i løbet af nullerne, og særligt den amerikanske økonom Richard Florida var med til at koble de alternative miljøer med økonomisk vækst i sit berømte og i visse kredse berygtede værk Den Kreative Klasse fra 2002.

- Florida var med til at sætte fokus på vækstlaget i den kreative vidensøkonomi og på, at der skal være plads til de unge og skæve og dem, der tænker utraditionelt," forklarer Nicolai Carlberg.

Kulturborgmester er begejstret

Der er i disse år en stigende international konkurrence mellem storbyerne om at udklække og tiltrække kreative virksomheder og iværksættere. For at gøre dét er det ifølge Florida bydende nødvendigt med en rummelig og pulserende alternativ undergrund.

- Hvis man sammenligner byen med en ost, så er det vigtigt, at den har huller, hvor de mere skæve miljøer kan udfolde sig, siger Nicolai Carlberg til Information.

I Københavns Kommune er kultur- og fritidsborgmester Pia Allerslev (V) begejstret for de alternative miljøer:

- I og med at vi siger, at det hele ikke skal være main- stream eller elitært, men giver plads til undergrundsmusik, streetart og små teatergrupper, er vi med til at sende et signal om, at her er der plads til alle, siger hun.

Kommunen har indført kreative zoner

I København Kommunes Kulturstrategiplan 2009-11 er der da også fokus på at støtte det kunstneriske vækstlag, og man vil arbejde for at skaffe flere midlertidige lokaliteter til lav husleje.

Samtidig har kommunen indført en række kreative zoner i dele af byen, hvor man har sat bebygningsgraden så lavt, at ejerne ikke har incitament til at bygge nyt, dyrt byggeri, men i stedet må leje billigt ud til de kreative miljøer.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter