"Du godeste, hvor det kvindemenneske kunne ævle."

"Vi kan fortælle hinanden om alt, og tøsesnakken går livligt om fyrene og den svære kærlighed (…)"

"Ansvaret for børns opvækst, først i hjemmet og siden i børnehaven og skolen, er typisk kvindearbejde."

Man kan blive udsat for både diskriminerende og gammeldags eksempler på brugen af et givent ord, når man slår det op på ordnet.dk, forklarer sidens ledende redaktør, Sanni Nimb til Politiken.

Hun har derfor sat sig i spidsen for at give den det, hun mener, er en tiltrængt, sproglig overhaling.

Én ting er nemlig de ord, man kan slå op i ordbogen. En anden ting er dog de brugseksempler, der følger med, når man – som vi har gjort i starten af denne artikel – slår ord op som 'ævle', 'tøsesnak' og 'kvindearbejde' og læser de tilstødende forklaringer til ordene.

Ethvert ord i ordbogen er både ledsaget af en betydningsforklaring samt et konkret eksempel på, hvordan ordet kan bruges i praksis. De eksempler er blandt andet hentet fra danske dagblade og litteratur.

Og brugseksemplerne er altså begyndt at falde folk for brystet, forklarer Sanni Nimb:

- Vi har fået en masse henvendelser fra folk, der synes, at der er mange af brugseksemplerne til ordene i ordbogen, der kan virke diskriminerende og gammeldags, siger redaktøren til dr.dk og uddyber:

- Det undrede mig egentlig, men jeg tror, det skyldes, at folk nu er begyndt at sige det højt, når de synes, noget er diskriminerende. Der er kommet en ændring i samfundet de seneste par år, hvor vi generelt har fået en større bevidsthed omkring sprogets betydning for vores måde at forstå verden på.

Umulig opgave med 140.000 ord

Derfor har Sanni Nimb, der er ansat som ledende redaktør på ordnet.dk, nu sat sig for at rydde op i ordbogen.

- Vi vil gerne afspejle, hvordan folk faktisk bruger sproget. Så når et ord som 'billig' ofte bliver brugt om kvinder, er vi nødt til at afspejle det. Men samtidig gøre tydeligt opmærksom på, at det er et stærkt nedsættende ord.

Hun forklarer, at det dog er så godt som umuligt at finde frem til alle de ord, definitioner og brugseksempler, der virker nedladende, stødende eller stereotype – der er nemlig over 140.000 ord i ordbogen.

Ydermere stiller det store krav til redaktionens arbejdstempo, at ordbogen nu ligger på nettet og ikke – som tidligere – kun udkommer i fysisk form.

- Vi løber hele tiden desperat efter at fange nuet, men det er og bliver en uladsiggørlig opgave.

Konkret har Sanni Nimb og kollegaerne givet sig i kast med oprydningen ved at se på alle ordene, der har noget med kvinder at gøre. Hun fortæller, at mange af de "uheldige, stereotype brugseksempler" faktisk kommer fra dameblade fra 1980'erne.

De brugseksempler bliver så suppleret med nogle nye og tidssvarende "for at få lidt balance i tingene".

- Og de nedsættende ting gør vi tydeligere opmærksom på. Vi har også haft en snak om, at vi skal skrive, hvornår en forklaring til et ord er skrevet.

Vil altid halte efter virkeligheden

Sproget er nemlig hele tiden i udvikling, og hvad der kan virke som en nuanceret og fair forklaring af et ord eller et begreb i dag, kan nemt virke stereotypt og gammeldags i morgen.

- I Danmark tager man udgangspunkt i det faktisk talte sprog, når man laver ordbøger. Mange af de tekster, der udgør brugseksempler i ordbogen, er fra 1982-1992 – simpelthen fordi det er så stort et værk, der har været længe undervejs. Derfor vil ordbøgerne altid halte lidt efter virkeligheden og virke lidt gammeldags, siger Sanni Nimb og uddyber:

- Der er mange af brugseksemplerne fra dengang, der virker helt vildt stereotype i dag. Det viser i virkeligheden, at der er sket en stor udvikling i løbet af de sidste 25 år.

Herudover har man nedgraderet nogle brugseksempler – de skal nu klikkes frem, før de ses. Andre brugseksempler er helt fjernet, mens der er også er ændret på nogle de af betydningsforklaringer, der ledsager et givent ord.

Hvordan beslutter I, om et ord, en forklaring eller et brugseksempel pludselig er blevet gammeldags eller stereotypt?

- Det er en sprogfornemmelse, der afgør, hvornår vi synes, noget er gammeldags eller stereotypt. Konkret er vi altid mindst to personer om en ordforklaring, og hvis de to ikke er enige, så kommer der andre ind over. Så det er så objektivt, som det kan blive. Men det, vi så retter i dag, kan jo sagtens vise sig at fremstå helt vildt fordomsfuldt om 30 år.