Den franske modedesigner Givenchy er død

En af de sidste inden for fransk haute coutures guldalder er død.

Hubert de Givenchy er død. Han har designet tøj for flere kendte - blandt andre Jackie Kennedy. (Foto: RAFA RIVAS © Scanpix)

Den franske og aristokratiske modedesigner Hubert de Givenchy er død i en alder af 91 år.

Det oplyser modehuset, som han grundlagde. Han åbnede sin første butik i Paris i 1952, og modehuset tilhører eliten inden for haute couture og eksklusive parfumer.

Han er blandt andet kendt for at have designet en stor del af skuespiller og stilikon Audrey Hepburns personlige og professionelle garderobe.

Han har desuden designet tøj for Jackie Kennedy, som var gift med den amerikanske præsident John F. Kennedy.

Blandt andre John Galliano og Alexander McQueen har været chefdesignere for modehuset, hvor en misforståelse for alvor satte gang i tingene i starten af 1950'erne.

Audrey Hepburns favorit

Den unge designer havde startet sit eget modehus, da Audrey Hepburn opsøgte huset.

I den tro, at det var den på den tid mere kendte og feterede skuespiller Katharine Hepburn, sagde Givenchy ja til at mødes med divaen.

  • En model viser Givenchy-tøj frem af den kommende efterår/vinter-kollektionen. (Foto: Alain Jocard © Scanpix)
  • Givenchy præsenterede modehusets bud på, hvad kvinder skal gå i til næste efterår under modeugen i Paris. (Foto: Alain Jocard © Scanpix)
  • Den svenske skuespiller Noomi Rapace gæstede modeshowet i Paris 4. marts. (Foto: Alain Jocard © Scanpix)
  • A model presents a creation for Givenchy during the women's 2018/2019 fall/winter collection fashion show on March 4, 2018 in Paris. / AFP PHOTO / ALAIN JOCARD (Foto: Alain Jocard © Scanpix)
  • Swedish actress Noomi Rapace poses during the photocall of Givenchy before the women's 2018/2019 fall/winter collection fashion show on March 4, 2018 in Paris. / AFP PHOTO / ALAIN JOCARD (Foto: Alain Jocard © Scanpix)
  • A model presents a creation for Givenchy during the women's 2018/2019 fall/winter collection fashion show on March 4, 2018 in Paris. / AFP PHOTO / ALAIN JOCARD (Foto: Alain Jocard © Scanpix)
  • A model presents a creation for Givenchy during the women's 2018/2019 fall/winter collection fashion show on March 4, 2018 in Paris. / AFP PHOTO / ALAIN JOCARD (Foto: Alain Jocard © Scanpix)
  • A model presents a creation for Givenchy during the women's 2018/2019 fall/winter collection fashion show on March 4, 2018 in Paris. / AFP PHOTO / ALAIN JOCARD (Foto: Alain Jocard © Scanpix)
  • A model presents a creation for Givenchy during the women's 2018/2019 fall/winter collection fashion show on March 4, 2018 in Paris. / AFP PHOTO / ALAIN JOCARD (Foto: Alain Jocard © Scanpix)
1 / 9

Da Audrey i stedet dukkede op, blev hun sendt hen for at se på tøjet i hans gamle kollektion for at se, om der noget hun kunne bruge til sin rolle som Sabrina i filmen af samme navn.

Den 'forkerte' Hepburn skyndte sig at prøve flere af kjolerne. Og da Givenchy så hende i dem, blev det starten på et livslangt venskab og partnerskab udi mode.

Kjolerne passede hendes skikkelse perfekt, og i årerne der fulgte - og frem til hendes død i 1993 - var det altid Givenchy, der designede kjoler til Audrey Hepburn - hun blev hans muse.

For mere end et årti siden blev hendes absolut mest kendte kjole 'den lille sorte' solgt for 4,5 millioner kroner, som gik til fattige børn i Indien. Audrey Hepburn bar kjolen i den romantiske komedie "Breakfast at Tiffany's".

Ud over Audrey Hepburn, havde Givenchy en række divaer på kundelisten som Lauren Bacall, Ingrid Bergman, Marlene Dietrich, Greta Garbo samt Grace Kelly.

Det var Givenchy, der designede den kjole, som Jackie Kennedy bar til sin mands begravelse i 1963.

/ritzau/AFP

Facebook
Twitter