Fenrisulven, ulven i fåreklæder og Den store stygge ulv.

Ulven stikker sin glubske snude frem overalt i litteratur, religion og populærkultur, for ulven har ifølge Niels Hein, der er journalist på DR Historie og forfatter til bogen ‘Ulv! Dyret - Myten - Fremtiden’, altid været et godt symbol for mennesket at lege med.

- Ulven er både et meget stærkt symbol, men den er også et tvetydigt symbol. Ulven kan man både frygte, hade, se op til og være betaget af. Ligesom alle gode karakterer fra både film og litteratur er den dobbelttydig, siger han.

Og det er netop det dobbelttydige ved ulven, der gør, at vi som mennesker kan spejle os i dyret.

- Vi har både en trang til at være i civilisationens tryghed og sikkerhed og en trang til at bryde ud, være vilde og tættere på naturen, forklarer han.

Bondemandens største fjende

For cirka 7.000 år siden slog danskerne sig ned, blev bønder og begyndte at holde husdyr. Ulven fandt hurtigt ud af, at det var lettere at snuppe vores får eller geder i foldene end at jage vildt gennem skovene.

Ulven går ikke efter mennesker, men derimod vores mad, og det var næsten værre. Derfor blev den vores fjende - og dermed en skurk, forklarer Niels Hein.

- Fra tidlig tid er menneske og ulv stødt sammen. Da mennesket begyndte at tage husdyr til sig, stødte man på ulven for alvor, og der begyndte historierne om den glubske ulv.

Men der var også positive historier om ulven, forklarer han.

- Før kristendommen var ulven hverken god eller ond. Det handlede ikke om, om man holdt med den eller ej. Den var en destruerende kraft - et krigs- og dødssymbol. Det vil vi i dag måske sige er negativt, men i nordisk mytologi var død og krig ikke negativt, siger han.

Fenris, Gere og Freke

Nordisk mytologi vrimler med ulve - på både de gode og ondes side. Odin har sine to ulve Gere og Freke, som han tager med sig i krig, og ifølge en spådom bliver han ved jordens undergang spist af kæmpeulven Fenris.

Ulven er ifølge Niels Hein et vigtigt symbol i nordisk mytologi. Den er en urkraft i naturen, forklarer han.

- I nordisk mytologi er ulven et stærkt symbol. Positiv og negativ. Ulven er grund til, at sol og måne farer hen over himlen, fordi ulvene Hate og Skoll jager himmellegemerne. Ulven er ligesom en urkraft, siger han.

Da kristendommen kommer til Danmark omkring år 800, begynder ulvemyten at forandre sig. Ulvens positive egenskaber forsvinder, og den bliver symbolet på ondskab.

- Da kristendommens missionærer mødte nordisk mytologi og hørte de her gamle ulvemyter, var det en god måde for dem at bruge dem til noget negativt. Ulven blev et symbol på det hedenske, det onde og det syndige og blev et instrument til at fremme kristen adfærd, siger Niels Hein.

Får, hyrder og ulve

Ulven spiller en helt central rolle i kristendommen. I Bibelen symboliserer hyrden Jesus, lammene er de rettroende kristne, og ulvene er de hedenske, syndige og onde kræfter, der forsøger at fortære lammene, forklarer Niels Hein.

- Der kommer en voldsom anti-ulvesymbolik med kristendommen. I Bibelen står der, at falske profeter vil komme som ulve i fåreklæder. Ulven bliver et symbol på det fordærvende og nedbrydende - og symboliserer en skjult fare. Der kan være ulve overalt, klar til at fordærve det rettroende lam, siger han.

I løbet af Middelalderen bliver også en anden ulvemyte, der ikke tager sit udgangspunkt i Bibelen, udbredt. Myten om varulven.

- Samtidig med heksejagterne dukker varulven op. Selvom varulve hverken optræder i kristne skrifter, teologi eller mytologi, opstår monsteret ligesom heksene i mødet mellem tro og overtro, siger Niels Hein.

Den seksuelle ulv

Varulvehistorier var meget udbredte i Middelalderen, forklarer Niels Hein. Varulven var et symbol på særligt mænd, som ikke kunne styre deres lyster til sex og alkohol. Og Middelalderens historier står i modsætning til varulve-historier fra den nordiske mytologi.

- Hvis folk forvandlede sig til ulve i nordisk mytologi, gjorde de det ved hjælp af et skind eller anden trolddom. I Middelalderen var det en forbandelse. En måde at blive stødt ud af samfundet for sine synder på, siger han.

Varulven kom til at symbolisere det dyriske i mennesket. Alt det, som det kristne menneske kæmpede for at undertrykke. Seksuelle udskejelser foregår ofte om natten, og varulvemyten blev derfor knyttet til natten og fuldmånen.

En myte, der ifølge Niels Hein blev så stærk, at ideen om, at varulven hyler ved fuldmåne, også er blevet knyttet til ulven, selvom det ikke har noget på sig.

Længere ud i skoven

I løbet af 1800-tallet skiftede ulvemyten karakter. Fra at være ond, farlig og dødbringende blev ulven pludselig dum og uheldig, forklarer Niels Hein.

- Pludselig dukker der et helt nyt syn på ulven op i vestlig kultur. Ulven optræder som junglens helt, vildmarkens noble konge, spejdernes maskot og som et stærkt symbol hos nazisterne - selv den uhyggelige varulv tager en anden skikkelse, siger han.

Ulvens nye rolle skyldtes ifølge Niels Hein, at vi fik en helt ny forståelse af naturen i løbet af romantikken.

- Der bliver vendt op og ned på forståelsen af mennesket og naturen. Europa og Nordamerika er præget af hastigt voksende byer - det betyder, at naturen kommer længere og længere væk. Den utæmmede og til tider voldsomme natur bliver ophøjet til noget næsten guddommeligt, forklarer han.

Junglebogen og ulvehunden

I Rudyard Kiplings ‘Junglebogen’ vokser drengen Mowgli op hos ulvene, og det er de andre dyr - aber, slanger og tigre - der vil mennesket det ondt.

Ulven får en ny rolle, og det skyldes ifølge Niels Hein, at Darwin i ‘Arternes oprindelse’ viser, at menneske og dyr kommer samme sted fra.

- Evolutionsteorien populariserede ideen om hunden som ulvens tæmmede efterkommer, og det giver et billede af ulven som en uspoleret hund, siger han.

Samme positive billede får ulven i Jack Londons bestsellere 'Når naturen kalder' og 'Ulvehunden'.

- Hos både Kipling og London er ulven et individ ligesom mennesket - og ulven kan være både god og ond, men er altid en slags nobel vild, siger han.

Ulve og vampyrer

Ifølge Niels Hein er ulvemyterne i dag lige så levende, som de altid har været. Især varulvemyten.

Det er film som 'Twilight', 'Teen Wolf' og tv-serier som 'Bitten' og 'True Blood', der i dag fører myten videre. Men varulven har nu om dage fået følgeskab af en anden gammel kending: Vampyren.

- I film som 'Twilight', 'Teen Wolf' og mainstream-kulturen generelt opstilles varulven som modsætning til en anden populær monsterfigur - vampyren. Mens varulven er vild, varmblodet og ukontrolleret, er vampyren kultiveret, koldblodig og tilbageholdende, siger han.

Varulven - eller mere generelt ulven - er ifølge Niels Hein blevet et symbol på den moderne mands seksualitet. Derfor er den populær som aldrig før.

- At netop ulven er blevet et populært billede på mandens seksualitet, hænger sammen med, hvordan nutidens idealmand ser ud. Han er stærk, selvstændig, en enerådig outsider, han er farlig, og han tager, hvad han vil have, siger han.

Ulven til imagepleje

På trods af at ulven i dag er præget af både positive og negative myter, hænger de negative myter alligevel ved i de flestes bevidsthed.

Ifølge branding-ekspert Simon Bastiansen har ulven i den grad brug for imagepleje, men han tror på, at ulvens dårlige ry kan ændres.

- Du er oppe imod 10.000 års dårlig pr, så det løser en 30-40 sekunders reklamefilm ikke. Det er det lange seje træk. Men i dag har vi jo også en meget større forståelse for dyret, end vi havde før i tiden, siger han.

For Simon Bastiansen handler det om at finde frem til og fremhæve de positive sider ved dyret.

- Branding-mæssigt er det en klassisk tilgang at finde ud af, hvad det positive er. Hvad er det, ulven gør godt? Hvad er det for gode egenskaber, den har? Og ulven kan jo noget med samarbejde. De jager jo i flok. Og de er intelligente dyr, som også er meget kærlige over for familien. Så rent familiemæssigt er der nogle gode værdier der, siger han.

Verdens farligste dyr

Sammenlignet med mennesket er ulven den rene uskyld, mener Simon Bastiansen. Han tror på, at en kampagne, hvor ulvens ugerninger stilles op imod menneskets, vil tippe sympatien til fordel for ulven.

- Det, der er opgaven, er at sætte ulven op imod mennesket. Mennesket er jo det farligste dyr. Meget farligere end ulven nogensinde kommer til at være. Vi har udryddet - jeg ved ikke hvor mange - andre dyrearter, og det er ulven ikke i nærheden af, siger han

- Bilen, og dermed mennesket, er en meget større dræber, end ulven nogensinde bliver. Alle de roadkills, der ligger ved danske motorveje og landeveje, får ulven til at ligne en grønskolling, slutter han.