'Det kan gøre mig ganske sindssyg': Dronningen giver en sproglig opsang på sin fødselsdag

Dronning Margrethe dykker ned i sit eget forhold til sproget i programmet 'Klog på Sprog'.

Billedet er fra Dronningens Nytårstale 2020. Et af de øjeblikke på året, hvor danskerne får lov til at opleve majestætens finurlige brug af sproget. (© Framegrab)

- Det er bare for dååårligt.

Det er på tilnærmelsesvist jysk og med et langtrukket 'å', at ovenstående ytres. Af dronning Margrethe. Som et eksempel på noget, hun ellers aldrig selv ville sige.

Men dermed ikke sagt, at noget ikke kunne være for dårligt, tilføjer hun med et grin.

I forbindelse med sin 81-års fødselsdag har dronningen medvirket i en hel times ordnørderi i P1-programmet 'Klog på Sprog' med Adrian Hughes som vært.

Her dykker de ned i dronningens livslange kærlighed til sproget. I ordene, der åbner op. Ordene, der forbinder. Og også ordene, der irriterer.

Som for eksempel når folk "spørger ind" til noget.

- Det kan gøre mig ganske sindssyg. Folk "spørger ind", nej, "spørg efter", hvis det skal være. Eller "spørg". Spørg, for søren, griner hun i mikrofonen.

Dronningen har heller ikke meget tilovers for brugen af "åbne op" frem for "lukke op".

Og hun affærdiger blankt, at hun nogensinde vil tage yngre generationers brug af "cringe", "toxic" eller, som Adrian Hughes også foreslår, "herre nice" til sig.

- Nej, det ville jeg ikke bruge. Fordi jeg ikke er af den generation, simpelthen. Man siger de ting, man er vant til at sige, og så tager man måske i ny og næ noget op, som ikke er lige så gammelt som en selv.

Til gengæld bruger hun gerne ord som Facebook, email og sms i sine taler, selvom hun personligt ikke har erfaring med brugen deraf. Som hun forklarer med et grin, så bruger hun selv en "damptelefon":

0:00

Yngre generationers sprogbrug får desuden en bredside fra dronningen, du kan vælge at tage til efterretning.

For dronning Margrethe er ikke helt ubekymret, når hun hører, hvordan unge bøjer sproget og roder rundt i det danske ved at blande særligt en masse amerikanske ord ind i mikset.

- [Ungdommen] har altid fået at vide, at man talte underligt i forhold til, hvad de gamle gjorde. Men jeg synes måske nok, at der er gået mere slid på sproget i dag, end jeg selv synes, der var før.

- Anglicismer, der ikke er rigtige anglicismer, for det er faktisk amerikanismer. Jeg synes, det er ærgerligt, for der er så mange udmærkede ord på dansk, som man lige så let kan bruge.

- Jeg kan også godt se, at det ligger lige for engang imellem, men der må være grænser, og det er det, der ikke rigtigt er. De lader stå til, og det behøver man ikke. Man kan godt holde sig selv i ørerne.

Hvordan gør man det, spørger Adrian Hughes.

- Det ved jeg såmænd ikke. Vær lidt bevidst om, hvad man ser, og hvad man læser, foreslår hun og tilføjer desuden, at aviserne heller ikke er for gode til at "holde sproget nogenlunde rent".

DR-vært Adrian Hughes overfor Dronning Margrethe under optagelserne til særudgaven af 'Klog på Sprog'. (Foto: Christian Munk © dr)

En surfende dronning

Mange kender særligt dronningens talegaver fra 31. december kl 18:00, hvor man sammen med familie eller venner står iklædt festtøjet foran skærmen med et glas i hånden – og måske en tipskupon i den anden hånd – og venter på regentens nytårstale.

Sådan så det ud, da den første nytårstale forlod dronningens læber den 31. december 1972. Det var først efter nogle år, at hun følte sig sikker nok til at tage mere ejerskab på talens sproglige udformning, fortæller hun nu. (© dr)

Første gang hun overtog traditionen efter sin far, kong Frederik 9., var i 1972.

Men det var først efter sin tredje nytårstale, at dronningen for alvor begyndte at føle sig til rette i stolen foran det rullende kamera:

- De første to til tre taler var nok ikke så vildt personlige. Så skete der noget hen ad vejen, hvor man begyndte at opdage, at isen ikke var helt usikker, og så kunne man godt træde lidt mere til, siger dronning Margrethe, mens hun netop bruger sproget til at tegne et billede af en ny dronning, der efter nogle års erfaring på tronen ikke længere går som på tynd is, når hun tiltaler hele sin befolkning ved årets afslutning.

Og billedsproget går igen, da hun i forbindelse med sin 40-års fødselsdag giver et interview til Politiken, hvor hun spørges ind ti... nej, spørges, om ikke det var hårdt at skulle agere regent fra det samme øjeblik, hun også mistede sin far.

- Det er så voldsom en ting. Det tror jeg alle, som har mistet en, der står dem nær, har måttet sande. At hvad der sker umiddelbart efter, der kører man på en form for bølge, svarede hun.

- Og når det er noget så stort, som det er at skulle overtage et arbejde som regerende konge eller dronning efter sin far, som jeg har måttet gøre det, så er det en stor, stor hjælp, at det er sket, mens bølgen er rullet ind. Man bliver løftet og skubbet ind, og så skal det ske, og så er der ikke mere diskussion, svarede dronningen dengang i 1980 om tabet af sin far og samtidig overtagelse af et kongerige.

Dagen efter sin fars død står den nu tidligere prinsesse på balkonen ved Christiansborg og hilser for første gang på det danske folk som Dronning Margrethe. Det sker den 15. januar 1972, og det er blandt andet på denne balkon, at hun oplever følelse af at surfe på en bølge, forklarer hun i 'Klog på Sprog'. (© dr)

Beskrivelsen af at blive ført ind mod stranden af en mægtig bølges kraft, var en oplevelse hun tidligere havde mærket på egen krop. Ikke billedligt, men bogstaveligt, forklarer hun nu i 'Klog på Sprog'.

- Jeg havde én eneste gang på min rejse i Sydamerika været på et surfboard. Ikke stående, det kunne jeg slet ikke, men jeg lå på det, og en anden stod på det. Men den fornemmelse at blive ført af bølgen på surfboardet ind mod stranden. Det var en fantastisk oplevelse. Og det var faktisk den samme følelse, jeg havde der på balkonen, forklarer hun.

Mens billedet af dronningen, der rider på bølgen blå i Sydamerika, lagrer sig mentalt hos dig, slutter vi passende af i de danske farvande med en af de taler, som hun selv ser tilbage på med en taleskrivers stolthed.

Det drejer sig om indvielsen af Storebæltsbroen i sommeren1998 - i øvrigt "den flotteste bro af dem alle sammen", hvis man spørger dronningen.

En indvielse, der betød et farvel til Storebæltsfærgerne, som både stod hendes far og mange danskere nær, og som derfor også fik deres egen verbale afskedssalut i talen, som du kan høre her:

0:00
Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk