Det nye studenteroprør kæmper mod diskrimination og sårende kommentarer

BAGGRUND Et nyt studenteroprør er begyndt i USA, Storbritannien og nu også Danmark. Her kæmper de unge mod pensum domineret af hvide mænd, mod diskrimination og nogle steder mod yoga.

Studerende på universitetet i Boston demonstrerer mod en koncert med Robin Thicke, hvis sang ’Blurred Lines’ de mener promoverer sex uden samtykke. (Foto: Paul Marotta © Getty Images)

Det er problematisk og diskriminerende, at filosofistudiet på Københavns Universitet er spækket med mænd i både pensum og lærerstab.

Det mener Tara Skadegaard Thorsen, der er en af stifterne af den nystartede studenterforening Front, som kæmper imod diskriminationen, der eksisterer rundt omkring på de danske universiteter.

Den mandlige dominans gør nemlig, at Tara Skadegaard Thorsen som kvinde ikke kan identificere sig i den litteratur, hun læser – simpelthen fordi, der ikke bliver undervist i kvindelige filosoffer.

Sammen med de andre medlemmer af Front, vil Tara Skadegaard Thorsen gøre opmærksom på diskriminationen. Og der er nok at tage fat på. Medlemmer af Front har blandt andet påpeget homofobi og uddannelsesmæssig diskrimination på universiteterne.

Del af en international bevægelse

Front er den første danske studenterorganisation, der har som overordnet formål at ændre ved diskriminerende strukturer inden for det danske universitetsmiljø.

Men fænomenet, som Front er en del af, er ikke nyt.

I eksempelvis USA er det et fænomen, der fylder godt i medierne, og som i løbet af de seneste år har vokset sig større og større.

Det samme gælder i Storbritannien, hvor fænomenet heftigt bliver debatteret af modstandere og fortalere.

Det er især i universitetsmiljøerne, at kampen mod diskrimination og eksklusion trives.

Og i medierne dukker der jævnligt eksempler op på det, som de studerende anser som stødende, diskriminerende eller ekskluderende episoder, og som de forsøger at ændre.

Problematisk yoga med canadier

Eksempelvis berettede Jeannie Suk, der er juraprofessor på Harvard University, i The New Yorker om, hvordan studerende ofte beder undervisere om ikke at lave eksamensspørgsmål, der handler om voldtægt.

Det kan nemlig vække ubehag og traumatiske minder hos de studerende, og derved få de unge til at klare sig dårligere.

Af samme grund har studerende også bedt undervisere om helt at undlade at undervise i juraen omkring voldtægt.

Et andet opsigtsvækkende eksempel stammer fra University of Ottawa, hvor et ellers gratis yogahold blev aflyst af universitetets studenterforening, da yoga oprindelig stammer fra Indien, og det derved var problematisk, at en canadier underviste i disciplinen.

Yogaundervisningen blev anset som en kulturel appropriation, hvilket vil sige, at en minoritet låner eller overtager noget, som oprindeligt tilhører en minoritet – hvilket kan være undertrykkende og problematisk.

Arrangementer bliver aflyst

Flere arrangementer på universitetsområder er i løbet af de seneste år blevet aflyst på grund af, at de studerende har anset dem for diskriminerende, ekskluderende eller på anden vis problematiske.

Den britiske komiker Kate Smurthwaite fik eksempelvis sin optræden på Goldsmiths University of London aflyst på grund af hendes holdninger til prostitution – holdninger, som hendes show dog ikke berørte.

Og på Oxfords universitet blev en debat om abort aflyst, da de to debattører til arrangementet viste sig at være mænd.

Tendensen har fået flere komikere som Chris Rock og Jerry Seinfeld til at udtale, at de ikke længere ønsker at optræde på universitetsområder, fordi de studerende er for konservative ”i deres holdninger og i deres ønske om ikke at fornærme nogen”.

Universiteter støtter de studerende

Men det er ikke kun de studerende, der kerer sig om, at man bør kunne dygtiggøre sig og studere uden at føle sig forulempet, diskrimineret eller på anden vis udsat.

Flere universiteter støtter elevernes kamp.

Eksempelvis opfordrer University of California sine undervisere til at undgå brugen af flere vendinger og fraser, som ifølge universitets ledelse kan opfattes som sårende eller som såkaldte mikroaggressioner.

Det kan, ifølge universitetet, være potentielle mikroaggressioner som "Amerika er mulighedernes land”, hvilket ikke tager højde for fattigdom og racisme i samfundet.

Stor debat i USA

De studerendes fokus på diskrimination og deres ønske om, at alle skal kunne føle sig trygge på universiteterne, har skabt stor debat i USA.

Judith Shulevitz, der er lederskribent og kommentator på New York Times, er en af dem, der finder fænomenet bekymrende:

- Folk bør gå på universitet for at skærpe deres intelligens og for at udvide deres horisont. Skærm dem fra fremmede ideer, og de vil aldrig lære at se verden fra andres perspektiv. De vil være uforberedte på den sociale og intellektuelle modvind, som vil ramme dem så snart, de forlader universitetsmiljøet, hvis klima, de har kontrolleret så nøje, skriver hun.

En anden kritiker er Brendan O’Neill, som er redaktør for netmagasinet Spiked.

Han var ydermere den ene af de to mandlige debattører, som skulle have debatteret abort på Oxford Universitet, men hvis arrangement blev aflyst på grund af studenterprotester over, at de to debattører var mænd.

Han har skrevet en artikel til britiske The Spectator om episoden:

- På et af verdens mest prestigiøse læresteder er det demokratiske princip om fri og åben debat (…) blevet krænket, og studerende er blevet rebranded som skrøbelige væsner og forvoksede børn som skal skærmes imod enhver idé, som kan (…) udfordre deres fordomme, skriver han.

"Der er et problem"

Andre er modsat Brendan O'Neill og Judith Shulevitz fortalere for de studerendes kamp mod diskrimination og mikroaggressioner.

Eksempelvis mener Stacey Anne Harwood, der er professor på University of Illonois, ikke, at man skal afskrive de studerendes kamp.

- Reaktionen er: "Åh, vi skal være [politisk korrekte] og tankepoliti", men man tænker ikke over, at hvis ens ord skader andre og hindrer adgang og bidrager til, at studerende dropper ud og ikke lykkes, så er der et problem, siger hun ifølge Huffington Post.

Sociologiprofessor på University of Illinois, Ruby Mendenhall, er enig:

- Siden borgerrettighedsbevægelsen er vi blevet socialiseret til på nogle måder at tro, at vi lever i et post-race samfund, der er farveblindt og at race ikke spiller en rolle i USA. Og jeg tror, det er derfor, kritikken (mod de studerendes kamp, red.) er kommet. Vi har ikke lært - eller føler os tilpasse ved - at tale om racerelationer, siger han.

"Debatten kan ikke undgås i Danmark"

Set i forhold til USA og England er den danske debat spæd.

Men med dannelsen af Front, er den allerede så småt ved at starte - både Politiken og Weekendavisen har allerede lagt spalteplads til debatindlæg, der diskuterer foreningen og dens kamp mod diskrimination på universiteterne.

Ifølge lektor Christian Groes, der forsker i blandt andet ulighed og marginalisering på Roskilde Universitet, kommer vi til at se mere til debatten i Danmark.

- Det kan nok ikke undgås. De debatter, vi har i Danmark bliver også præget af de debatter, der er ude i verden. Men om det får så stort engagement i Danmark som i eksempelvis USA, ved jeg ikke alene af den grund, at vi har færre personer med anden etnisk og racemæssig baggrund, siger han til DR Kultur.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk