Efter længere tids kræftsygdom døde digteren og forfatteren Erik Stinus fredag. Han blev 75 år.

Siden sin debut med digtsamlingen "Grænseland" i 1958 har Erik Stinus i sin omfattende og brogede produktion af digte, noveller, romaner, sange, boganmeldelser og artikler knyttet sin poesi uløseligt sammen med sit politiske engagement.

Erik Stinus' udsyn strakte sig fra det vordingborgske til den ganske verden, da han som 18-årig fik hyre som tjenerelev på et af Østasiatisk Kompagnis handelsskibe.

Antiimperialist

Det var mødet med den vestbengalske fattigdom, der såede spiren til Erik Stinus' politiske bevidsthed og hans retfærdighedssans. Det var sidstnævnte, der fik ham til først at melde sig ind i Danmarks Kommunistiske Ungdomsforbund (DKU), senere ind i moderpartiet for til sidst, i 1957, at melde sig definitivt ud af partibevægelser.

Trods bruddet med partiet opfattede digteren sig fortsat som antiimperialist. Hans engagement var heller ikke til at tage fejl af. Sammen med sin livsledsager, den indiske forfatter og nu afdøde Sara Mathai, blev han ulandsfrivillig og involverede sig i utallige internationale solidaritetsbevægelser, der dækkede bredt i det sidste halve århundreds katalog over den progressive danmarkshistorie.

Det var nu alligevel sine poetiske arbejder, Erik Stinus blev hædret for. Ud over at have modtaget mange anerkendelser i form af fondsmidler og legater blev Erik Stinus tildelt intet mindre end otte store hæderspriser. Blandt andet Kritikerprisen (1979), Martin Andersen Nexø Fondens Pris (1986), Forfatterforeningens Fredspris (1992 og 2005) og Nazim Hikmet Poetry Award (2009). Sidste år ærede kritikere og kolleger hans 50 år i branchen med en 400 sider stor jubilæumsbog.