Prøv at tænke tilbage et øjeblik.

Har du ikke på et tidspunkt i dit liv været fascineret af den egyptiske kultur?

Med faraoer, sfinkser og mumier.

For ikke at tale om pyramiderne – de omtrent 4.000 år gamle bygningsværker, der er så komplekse, at de ifølge mange selverklærede eksperter på nettet må være bygget af rumvæsener.

I så fald er du ikke den eneste – vi europæere kan slet ikke få nok af den egyptiske kultur.

Den gennemsyrer vores vestlige populærkultur og har blandt andet inspireret actionfilm som 'Mumien', krimiromaner som 'Døden på Nilen' og sågar operaer som 'Aida'.

Og når vi har ferie, flokkes vi danskere til Nilens land som solcremeindsmurte trækfugle for at dase ved swimmingpools eller posere foran pyramiderne med selfiestænger i hænderne.

For vi hylder og ophøjer den egyptiske kultur.

Men de mennesker, der kommer derfra, dem diskriminerer vi.

Det mener kunstneren Dina El Kaisy Friemuth, der selv er halvt egypter – og som i øvrigt er nonbinær og derfor bruger pronominerne de og deres.

Dina El Kaisy Friemuths forældre mødtes i Egypten. Moderen var rejseguide, deres far var tysk turist.

Kunstneren har igennem sit liv vekslet imellem at bo i København og i Berlin, men har tilbragt en stor del af sin skolegang her i Danmark. Blandt andet har de gået på gymnasiet i Danmark og studeret på Det Kongelige Danske Kunstakademi.

- I Vesten afbilder man den kultur, min familie kommer fra, som noget helt fantastisk og magisk. Men på gaden bliver man kaldt perker, siger Dina El Kaisy Friemuth.

- Jeg kan fortælle mange historier fra min børnehave, som stadig præger mig i dag. Allerede der starter det med, at man bliver udsat for racisme.

Og selvom det måske er af et godt hjerte, at vi elsker egyptisk kultur, så holder vi egypternes gamle kulturskatte som gidsler på vores museer her i Europa, mener kunstneren, der netop nu er aktuel med sin første soloudstilling på kunsthallen Overgaden i København.

Udstillingen hedder 'No History At All', og den sætter spørgsmålstegn ved den måde, vi i Europa udstiller kulturskatte fra tidligere kolonilande på vores museer.

Hovedværket er en video, hvor Dina El Kaisy Friemuth blandt andet går rundt på Neues Museum i Berlin, der har en samling af gamle egyptiske artefakter.

Der er en olm stemning i dele af videoen, for Dina El Kaisy Friemuth er mildest talt ikke begejstret for udstillingen.

Tværtimod mener de, at den slags udstillinger burde lukkes. Og så skulle kulturskattene sendes tilbage til deres oprindelseslande. Hver og en.

Faktisk er det racistisk og et udtryk for hvidt overherredømme at lade være, mener de.

- Den slags museer begyndte med, at koloniherrer vendte hjem og viste de skatte frem, som de havde plyndret fra kolonierne. Dengang var det meget åbenlyst, at man gjorde det for at vise sin magt over for kolonilandene, siger Dina El Kaisy Friemuth.

Ved at blive ved med at udstille den slags kulturskatte på vestlige museer, opretholder man den fortælling, mener kunstneren, der synes, den slags museer er racistiske.

- Selvfølgelig er det racistisk, at man har stjålet nogle ting og nu viser dem frem i montrer. Det er et udtryk for dominans, og det fodrer en white supremacy-tankegang, siger de.

Hvide vægge er ikke tilfældige

I dag synes Dina El Kaisy Friemuth, at museer, der lever af at udstille artefakter fra tidligere kolonilande, burde dreje nøglen om.

Men da de var barn, var de selv flittig gæst på de selv samme museer.

For kunstneren var betaget af Egyptens historie og drømte om at blive arkæolog, så de selv kunne udgrave gamle artefakter.

Først senere begyndte de at undersøge, hvordan disse artefakter egentlig var nået frem til udstillingsmontrernes spotlys, og det lagde en dæmper på begejstringen.

Men én ting er artefakterne, en anden er selve museerne.

For med tiden begyndte Dina El Kaisy Friemuth at bemærke, at der var noget, der føltes forkert, når de trådte ind på den slags museer.

- Som brunt menneske føles det mærkeligt at gå ind på de her hvide institutioner, hvor alt er hvidt. Og jeg mener ikke bare, at de mennesker, der arbejder der, er hvide. Alt er hvidt. Selv deres vægge, siger Dina El Kaisy Friemuth.

For spørger man kunstneren, er det ikke et tilfældigt eller rent og skært æstetisk valg, at væggene har dén farve. Dina El Kaisy Friemuth mener, at det handler om at udvise magt.

- I dag ser du kun kridhvide vægge på vestlige museer. Selvom det er mega dyrt at holde en væg kridhvid, og du skal genmale hele museet, for at den bliver ved med at være helt hvid, er nærmest alle vestlige museer malet hvide, siger de.

Og så er der arkitekturen, som trækker tråde til kolonihistorien. For eksempel er Det Egyptiske Museum i Cairo opført, dengang landet var kolonialiseret af briterne, og det er en fransk arkitekt, der har tegnet det.

Skandinavisk selvhøjtidelighed

Alt sammen taler det ifølge kunstneren ind i en fortælling om den hvide hudfarve som den ypperste – en fortælling, Dina El Kaisy mener lever i underbevidstheden på os alle sammen – især her i Skandinavien.

- Jeg synes, det er meget tydeligt, især i Danmark og Skandinavien. Der er en fortælling, der hedder: Ikke nok med at den hvide mand er den bedste, men vores samfund er det bedste og mest udviklede i hele verden, og vi er de lykkeligste mennesker.

Dina El Kaisy Friemuth mener, at vores danske selvopfattelse er lige selvtilfreds nok.

- Danskerne fortæller sig selv, at alle danske institutioner er de bedste i verden. Kunstakademiet er det bedste i verden, filmskolen er den bedste i verden og vores sundhedssystem er helt fantastisk. Hvilket er lidt ironisk, eftersom danskerne er så vilde med janteloven, griner de.

Kunstneren mener da også, at der er rigtig meget, der fungerer virkelig godt i Danmark. Men de synes, det er en problematisk selvfortælling at have.

- For den fortælling fører videre til: Alle de andre vil have det, som vi har. Det, som er vores. De kommer her kun, fordi det her er det bedste sted i verden – og de vil tage det fra os.

Men sådan forholder det sig ikke ifølge kunstneren.

- Jeg tror ikke, der er ret mange syriske flygtninge, der synes, det her er det bedste sted i verden.

Alle er racister

Dina El Kaisy Friemuth mener, at det alt sammen er udtryk for en underbevidst racisme, som bor i os alle sammen.

- Alle mennesker er racister, fordi vi er opdraget sådan. Det er jeg også.

De mener, at det starter i folkeskolen, hvor vi bliver undervist ud fra det, kunstneren kalder et eurocentrisk verdenssyn – et verdensbillede, hvor vi europæere opfatter os selv som verdens centrum.

Vi læser primært bøger af hvide forfattere, vi forholder os mest til kunst af hvide mennesker, og i historietimerne viderefører vi en fortælling om alt det, vi er stolte af.

For eksempel om vikingetiden, hvor vi var en nordisk stormagt. Om den heltemodige modstandsbevægelse under Anden Verdenskrig. Eller om de gamle grækere, som vi føler os ret nært beslægtede med, fordi det jo er der, vores helt store stolthed stammer fra: demokratiet.

Men skyggesiderne i vores egen historie, dem vender vi et blindt øje til, mener Dina El Kaisy Friemuth.

- Jeg har gået i skole i Danmark, og jeg har aldrig lært om dansk kolonihistorie. Jeg mener, at vi skal kigge på, hvem der har skrevet historien, og så skal vi have noget nyt undervisningsmateriale, som kaster lys over de her undertrykkende strukturer.

Det samme problem gør sig gældende mange andre steder i vores samfund, mener Dina El Kaisy Friemuth.

Blandt andet på flere af vores historiske museer, og det er netop dem, de blæser til kamp imod med sin nye udstilling.

Den kan opleves på Overgaden i København året ud, og den er nem at finde, hvis du beslutter at lægge vejen forbi.

For på facaden hænger et stort banner, som Dina El Kaisy Friemuth står bag.

"Nogle ideer fortjener at dø," står der.

Dina El Kaisy Friemuth uddyber:

- Racisme er en af dem.