Disney-film zoomer væk fra det gode og onde. Nu er fjenden os selv

Disney vil nuancere eventyrverdenen, og det kan betyde et opgør med den klassiske skurk, mener eksperter.

I Disney-filmen 'Herkules' fra 1997 er Hades den onde skurk, der hersker over dødsriget. Han er temperamentfuld, hævngerrig og lægger skumle planer om at kidnappe Herkules, som ses forrest i billedet. (Foto: AF Archive © Copyright (c) Mary Evans Picture Library 2020. Credit: Mary Evans/AF Archive/Disney)

- Snehvide skal dø, om det så skal koste mit liv.

Sådan lød det fra den onde stedmor, inden hun forgiftede Snehvide med et æble i Disney-filmen 'Snehvide og de syv små dværge'

I Disneys gamle filmklassikere var det altid en kamp mellem de onde og de gode. Og her var man ikke i tvivl om, hvilke karakterer der var de onde.

Fra Hades i ’Herkules’, der med sine gule øjne og spidse tænder kan blive så edderspændt rasende, at der næsten står flammer ud gennem tv-skærmen, når han forsøger at kidnappe Herkules. Til den magtsyge havheks Ursula i 'Den Lille Havfrue’, der med sit luskede smil lokker yndige Ariel i en fælde, der gør, at hun mister sin stemme.

I Disney-filmen 'Den Lille Havfrue' fra 1989 opsøger hovedpersonen Ariel den onde havheks Ursula for at få hjælp til at få menneskeben, men i stedet for at hjælpe stjæler hun Ariels smukke stemme. (Foto: AF Archive © Copyright (c) Mary Evans Picture Library 2020. Credit: Mary Evans/AF Archive/Walt Disney Pictures)

Men hvor er Disneys onde superskurke blevet af?

I de nyeste filmklassikere ser man ikke på samme måde de her onde skurke, som hovedpersonen skal bekæmpe.

Det ses eksempelvis i Disneys nyeste skud på stammen, 'Encanto', som er en idyllisk og farvestrålende fortælling om pigen Mirabel Madrigal, der bor i et magisk hus med sin familie. Men pludselig forsvinder magien, og her følger man Mirabel på en indre rejse for at vinde magien tilbage. Også i 'Zootropolis', 'Inderst Inde', 'Sjæl', 'Frost' og 'Vaiana' er det en indre, følelsesmæssige kamp, hovedkaraktererne skal bekæmpe og altså ikke en ond og modbydelig skurk.

Dette er et billede fra Disney-filmen 'Sjæl', der tager det mest eksistentielle spørgsmål op: Hvad er meningen med livet. Filmen handler om en musiklærer, der dør. Efter sin død besøger han blandt andet 'førlivet', hvor han taler med sjæle, der ikke kan se meningen med at skulle ned på jorden at leve. (Foto: Pixar © © 2020 Disney/Pixar. All Rights Reserved.)

Snakken er dukket op hist og her den seneste tid, både i Weekendavisens kultursektion og i internationale medier. For der er en tendens til, at Disneys fortællinger ikke længere kridter banen skarpt op mellem de onde og de gode. Vi har spurgt et par eksperter om hvorfor - og hvad det betyder.

DR’s filmanmelder Maria Månson mener, at der en klar årsag til tendensen.

Maria Månson er filmanmelder og vært på 'Filmselskabet' på DRK. (Foto: Simon Læssøe © Scanpix Denmark)

- Når Disney-film i dag er uden en klar skurk, så handler det om den selvrealiseringsbølge, der har skyllet over den vestlige verden de seneste to årtier, siger Maria Månson og uddyber:

- Vores egen værste fjende er os selv. Du er den, der holder dig selv tilbage. Bliv den bedste udgave af dig selv. Vi bliver bombarderet med grunde til at kigge indad og på en eller anden måde finde ind til en sand kerne, der kan forløse os og gøre os til noget helt særligt, siger hun.

Individuelle problemstillinger

Ifølge Kirsten Drotner, der er professor emerita i medievidenskab ved Syddansk Universitet, kan man ikke have en klassisk eventyrhistorie, uden at der er en kamp mellem modsatrettede kræfter, nemlig de onde og de gode.

- Det er eventyrets grundformel, og det er den, som Disney stadig kører på, men i en tilpasset version, siger Kirsten Drotner.

Det, som Kirsten Drotner bider mærke i ved Disneys nyere animationsfilm, er ikke fraværet af ondskab og skurke. Det er i stedet, at problemerne er blevet mere individuelle.

- Disney fokuserer i dag mere på at individualisere problemstillingerne, siger hun og forklarer, at filmene i højere grad handler om en hovedperson, der står med en personlig opgave, der skal løses.

Kirsten Drotner, der er professor emerita i medievidenskab ved Syddansk Universitet, har skrevet bogen 'Disney i Danmark - at vokse op med en global mediegigant' (© (Privatfoto))

I stedet for at det bliver en konflikt mellem det gode og det onde, så bliver det mere en proces for hovedkarakteren om at finde sig selv.

Der ses for eksempel i 'Vaiana', hvor høvdingedatteren Vaiana rejser ud på verdenshavene for at finde sin identitet. Det ses også i Disneys 'Frost', hvor hovedpersonen, Elsa, kæmper med sig selv og sine magiske kræfter.

En af grundene til, at Disney er gået over til at gøre deres problemstillinger mere individuelle, er for at imødekomme kritik fra omverdenen og favne bredt, siger Kirsten Drotner.

- Disney er en global spiller og skal dermed skabe film, der skal tale til et forskelligartet publikum i meget forskelligartede kulturer. Når hovedkarakterens problem er individuelt, forbinder seerne det ikke så let til bestemte kulturer, siger hun.

Nuanceret eventyrverden

Ifølge Simon Jon Andreasen, der er leder af Animations-instruktøruddannelsen på Den Danske Filmskole, skal tendensen ses som en modreaktion på den klassiske opfattelse af, at man har rendyrkede onde og gode karakterer - og ikke noget midt imellem.

- Det er positivt, at man forsøger at nuancere kontrasten mellem de onde og de gode, siger Simon Jon Andreasen.

Han mener, at det gør fortællingerne mere spændende, når en modstander eller en skurk får nogle blødere træk, fordi man så kan genkende nogle ting fra sig selv.

Det er ikke kun hos Disney, at man ser denne tendens til at give karakterer nuancer.

- Det lister sig også ligeså stille ind i spilverdenen i de fortællinger, der er, fortæller han.

Han mener også, at det er en tendens, man ser hos fiktion generelt, at de onde karakterer får nogle karaktertræk, så man som seer kan spejle sig i dem.

- Det er ikke bare noget, der sker lige nu, det er noget, der er sket over lang tid, forklarer Simon Jon Andreasen.

Maria Månson peger også på, at Disney ønsker at udviske den skarpe kontrast mellem det gode og det onde.

- Jeg tror sådan set, at Disney har trukket skurkene lidt tilbage af et godt og måske lidt angst hjerte. Man har sikkert tænkt, at verden er mere grå end sort/hvid. Og det er også svært at lave en skurk uden at komme til at stereotypisere, siger hun.

Poleret og politisk korrekt

- Jeg synes, det er godt, hvis skurkene generelt er rigtig, rigtig onde. En skurk er næsten det vigtigste, men jo mere man kan genkende sig selv i dem, jo bedre, siger Simon Jon Andreasen.

Men hvis du savner at se skurke som den onde løve Scar dræbe Mufasa i Løvernes Konge eller den modbydelige Malavia, der kaster en dræbende forbandelse på Tornerose, så skal du nok hive de gamle vhs'er eller dvd'er frem.

Simon Jon Andreasen mener nemlig, at Disneys tendens til at udelade skurke vil fortsætte.

- Disney kommer til at blive pænere og pænere, det er jeg slet ikke i tvivl om, siger Simon Jon Andreasen.

Her ses et billede fra Disney-filmen 'Løvernes Konge' fra 1994, hvor den onde løve Scar prøver at få ram på Simba, der skal overtage tronen efter sin far Mufasa. (Foto: Unknown © Copyright (c) Mary Evans Picture Library 2020. Credit: Mary Evans/AF Archive/Walt Disney Pictures)

- Jeg tror, at det her streamingmarked vil gøre, at man skal lede efter skurkene, og de gode fortællinger, som kommer til at provokere én lidt. Dem kommer man til at skulle finde uden for Disneys pænhedsboble, understreger han.

Han mener, at Disneys nye film 'Encanto' er en farverig og flot fortælling, men samtidig er den så politisk korrekt, at den bliver kedelig.

Også Maria Månson længes efter de onde skurke.

- Jeg elsker selv skurke, så jeg savner dem. Hvem husker ikke det gys, som den onde dronning i Snehvide gav, når man så filmen som barn. Hun er eddermame slem, siger Maria Månson.

DR Nyheder har forsøgt at få en kommentar fra Disney, men de er ikke vendt tilbage på vores henvendelser.