Dokumentarchef: Derfor nævner vi så få danske navne fra panamalæk

Det er den principielle historie, der er interessant. Ikke en privat tandlæge, som gemmer et par hundrede tusind på en konto i skattely, fortæller Steen Jensen, chef for DR Dokumentar.

Netop nu ruller afsløringer verden over af toppolitikere, sportsstjerner og skuespillere, der har gemt penge på hemmelige konti i skattely via Panama-firmaet Mossack Fonseca. (© DR Dokumentar)

I over et år har DR Dokumentar været en del af den lukkede klub, ICIJ, der har haft adgang til 11,5 millioner lækkede dokumenter fra advokatfirmaet i Panama, Mossack Fonseca, der over en lang årrække har hjulpet rigmænd over hele verden med at at oprette over 200.000 selskaber i skattely.

Lækket består af fortrolige oplysninger fra Mossack Fonsecas servere, som en whistleblower har givet ICIJ adgang til.

Den store skattelæk

11,5 millioner dokumenter afslører, at et firma i Panama hjælper velhavere fra hele verden med at holde formuer hemmelige for skattemyndighederne.

Se Tema

I nogle tilfælde er navnet ikke det interessante, men indblikket i, hvor systematisk det er foregået, hvordan det er foregået, og hvor omfangsrigt det har været.

Steen Jensen, Dokumentarchef

De omstændigheder alene gør det til en svær journalistisk øvelse at viderebringe det massive panamalæk, fortæller Steen Jensen, der er chef for DR Dokumentar.

- Lækket materiale er ofte fremskaffet på en ulovlig måde fra en insider eller hacket udefra. Derfor er der et skærpet krav til at offentliggøre materialet. Dels skal vi være omhyggelige med at undersøge ægtheden af materialet. Dels skal vi vurdere, om det her er relevant nok for offentligheden til, at vi kan gå ud på med de her oplysningerne, forklarer Steen Jensen, der er chef for DR Dokumentar.

Skattely altid i offentlighedens interesse

Gennem ICIJ har DR Dokumentar tidligere haft adgang til lækager, som vedrører personer, der placerer deres formuer i skattely. Blandt andre det såkaldte Luxleaks, som viste, hvordan Luxembourg tiltrak udenlandske investeringer ved at lokke med lukrative skatteaftaler.

Og når indholdet netop handler om skattely, handler det også om vores allesammens fællesskab og fælleskasse. Derfor er der overordentligt gode grunde til at give offentligheden indsigt i oplysninger fra de såkaldte #panamapapers, mener Steen Jensen:

- Skatteunddragelse og brug er skattely er næsten per definition i offentlighedens interesse, fordi det handler om staters husholdning. Hvis man ser på EU, vurderes det, at 1.000 milliarder euro hvert år rykkes i skattely. De mistede skatteindtægter kan jo være med til at finansiere vores skoler, veje og sygehuse, siger Steen Jensen og fortsætter.

- Panamapapers giver os et unik indblik i, hvordan skattelyene fungerer, og hvordan for eksempel banker hjælper deres kunder med at anvende skattelyselskaber. Derfor er emnet af væsentlig offentlig interesse.

Mange ukendte danskere

Da lækagen blev tilgængelig, gik journalister i 78 lande i gang med at grave i arkiverne.

DR Dokumentar satte straks spot på danskere og danske virksomheder, hvor godt 300 privatpersoner, virksomheder og banker viste sig at optræde.

- Vi har haft mange overvejelser på redaktionen om, hvem og hvor meget vi kunne offentliggøre fra lækket. Vi vil ikke bare ukritisk offentliggøre tilfældige danskeres navne og forhold. Vi valgte kun at offentliggøre eksempler, hvor vi havde mulighed for at researche til bunds i materialet, og hvor afsløringen var af en karakter, som har offentlighedens interesse, siger Steen Jensen.

Store penge

Ud af listen med over 300 danskere og danske virksomheder, valgte DR Dokumentar at gå videre med i alt fire cases: Forretningsmændene Torben Dal og Harry Rosenberg og de to banker Jyske Bank og Nordea.

- Vi valgte Torben Dal, fordi han igennem mange år har haft meget tæt og systematisk kontakt om at gemme meget store beløb væk. Det drejer sig om virksomheder til værdier langt over 100 millioner kroner, siger han.

Også i Harry Rosenbergs tilfælde, Aps KBUS 8 nr. 2051, drejede det sig om meget store beløb, som blev flyttet kort før selskabet gik konkurs, og som efterlod en række kreditorer med store tab, heriblandt danske banker.

- Det var også en god case, fordi den viser, hvordan man kan bruge et skattely til at gemme midler og lade kreditorer i stikken, siger Steen Jensen.

Ønsker ikke at afsløre tandlægen i Nordjylland

På et tidspunkt i dokumentaren forholder en mand sig til, hvorfor han optræder i et skattely. Men seerne får ikke at vide, hvem manden er.

- Vi har ikke været interesseret i at for eksempel hænge en nordjysk tandlæge ud med navn, bare fordi han har gemt et par hundrede tusind på en konto i skattely, hvis der i øvrigt ikke er andre omstændigheder i sagen, der har offentlighedens interesse.

- I sådanne tilfælde er navnet ikke det interessante, men indblikket i, hvor systematisk det er foregået, hvordan det er foregået, og hvor omfangsrigt det har været, siger Steen Jensen.

Han mener dog, der er flere navne i materialet, som er interessante. Dem kigger DR Nyheder nu på.

Et eksempel er mandagens historie om de to tidligere fodboldspillere Brian Steen Nielsen og Marc Rieper, som begge har haft selskaber i skattely.

Se hele DR-dokumentaren "Det store skattelæk" her.