Dom over valgplakaterne: Den forfærdelige, morgenhåret og den vanvittige satsning

DR Kultur har spurgt to smagsdommere, hvordan valgets ti partier er sluppet fra deres valgplakater.

Allerede inden Helle Thorning-Schmidt (S) i går formiddag udskrev valg, var partisoldater allerede kravlet i lygtepælene for at hænge valgplakater op. (Foto: Simon Skipper © Scanpix)

De kigger på dig fra lygtepæle, broer og i vejkanten. Alle prøver de at sælge det samme budskab: stem på mig ved valget 18. juni.

Men hvordan er de ti partier egentlig sluppet fra de plakater, du skal kigge på de næste tre ugers tid?

Det har DR Kultur bedt journalist Michael Jeppesen samt partner og direktør i kommunikationsbureauet Mensch, Frederik Preisler, om at vurdere plakat for plakat.

De er enige i, at plakaterne er langt fra at være kunst – men man kan mærke, siger de begge, at der ligger mange strategiske overvejelser bag.

Konservative

Frederik Preisler:

- Partiets formand optræder uden slips. Og ubarberet. Han udstråler menneskelighed. Men jeg tror, han bliver lige en tand for menneskelig og almindelig til målgruppen. Der er også sket et eller andet underligt for dem med det gule, som de ligesom har malet på.

Michael Jeppesen:

- Det er den bedste plakat, synes jeg. Pape er bevidst om, at det er en performance og en iscenesættelse. Derfor bruger han også de greb, man nu bruger med bedre lys og let retouchering. Men han har stadig bare verdens største smil. Nogen af de andre kunne aldrig finde på at blotte sig selv på den måde. Men Søren Pape giver alt, hvad han har og siger,'hej verden, her er jeg.' Det er sgu meget sympatisk.

Enhedslisten

Frederik Preisler:

- Enhedslisten har fået sig noget, der ligner et design med den der kurve forneden. Både med logo-typen og i Johanne Schmidt-Nielsens navn er der truffet nogle grafiske valg, som er mere gennemarbejdede end for de andre partier. Med udtrykket spiller de først og fremmest det indlysende kort: det ærlige, åbne ansigt. Det her er en person, der ikke lyver. Johanne Schmidt-Nielsen er langt mere troværdig at se på end nogen af de andre.

Michael Jeppesen:

- Den største konflikt i billederne - det er nok hos Johanne Schmidt-Nielsen. Hun skal bare se vred ud og være indigneret. Og det må fandme bare være hårdt. Du må ikke være for glad, du må ikke være for lækker. Man kan mærke, de er tynget af en masse uskrevne regler. Hun kan ikke stille sig op og smile på samme måde som Søren Pape, fordi hun er bange for, at nogen kunne sige, at hun kunne spille på noget.

Venstre

Frederik Preisler:

- Venstre er det parti, der på sine plakater har den sikreste grafiske udformning. Det professionelle orange V-logo arbejder godt sammen med resten. Samtidig er plakaten med Løkke blå bloks bud på en landsfader.

Michael Jeppesen:

- Det her er det rigtige at gøre, hvis man som Lars Løkke vil være statsminister. Han styrer den lige vej i midten, hvorimod Helle slingrer lidt for at få sig selv med. Pia er på den ene side og Thulesen Dahl på den anden. Og Kristendemokarterne står bare ude på marken. Men Lykke kører lige præcis på striben i midten af vejen. Det er hverken for meget eller for lidt.

Socialdemokraterne

Frederik Preisler:

- Det er jo fuldstændig klassisk. Man skal kunne se, at det her er statslederen, og det kan man også. Jeg kan godt lide, at de har holdt lidt igen med den der voldsomme retouchering, som nogle kommer ud i. Man har ikke været bange for at vise, at Socialdemokraterne, det er rigtige mennesker med rynker i panden.

Michael Jeppesen:

- Hun har taget lidt for meget sort mascara og rød læbestift på, og håret vender meget indad. Det er en virkelig smuk, stærk kvinde med stor succes, der prøver på at spille en anden rolle. Hun er en superwoman, som er bange for at være superwoman, Det er ikke den Helle Thorning-Schmidt, hvor hun har det bedst eller er smukkest. Der er noget på spil, når hun tager lidt for meget makeup på.

Liberal Alliance

Frederik Preisler:

- Normalt vil man forsøge at undgå en beskæring, hvor man skærer toppen af folks hoved eller halshugger dem. Her har de gjort begge dele, og det er jo aldrig rart.

Michael Jeppesen:

- Den er god. Der er selvtillid, og det er lækkert skæg. Det er en mand, der tør. Og det er jo ikke et dårligt signal at sende, når man siger nogle vilde ting - så går det ikke med en eller anden regnedreng, der ligner alle de andre. Han ligner jo ikke en politiker på det billede. Han har jo modefuldskæg, der endda er blevet gråt på den helt rigtige måde. Den atypiske politiker.

Alternativet

Frederik Preisler:

- Det er kammet lidt over med det grønne. Det greb der - det kommer de sgu nok til at fortryde. Man kunne have en mistanke om, at det trykmæssigt også er kommet bag på dem selv. Okay blev det så meget grøn? Det er jo Hulken, der står der. Den grønne farve skiller sig naturligvis ud, men spørgsmålet er om det er på en god måde. Det er altid det, der er balladen med de kradse virkemidler.

- Til gengæld har de med deres lille ekstra plakat lavet en form for meta-kommunikation, der er både begavet og sjov. Da jeg cyklede hjem i går, kom jeg nærmest lidt i godt humør, da jeg så ordlyden ”… der er også Alternativet”, som de skubber ind mellem de andre partiers plakater.

Michael Jeppesen:

- Det er en af taberne. Det er godt nok forfærdeligt. Det er noget af det værste, jeg nogensinde har set. Der er et segment inden for kunstverdenen, hvor det bare skal være kunst, og så er det godt. Men det er grønt og mærkeligt. Det er åbenbart en kvalitet i sig selv bare at være alternativ - for det gør intet godt. Men mon ikke, der er et publikum til folk med grønne hoveder, det er bare utrolig dårligt tænkt.

Kristendemokraterne

Frederik Preisler:

- Det er der ikke noget ondt i – men til gengæld nok heller ikke noget godt. Spørgsmålet er, om der er et større strategisk rationale bag at udforme et logo, så det ligner benzinselskabet OK – det er i hvert fald svært at gennemskue.

Michael Jeppesen:

- Det er den anden taber. Vi har alle sammen en ikke-artikuleret evne til at kunne læse billeder. Vi kan godt se på et billedet, om det er moderne eller ej. Og her er en mand, der ikke er fulgt med tiden. Han har ikke engang forstået, at der er sket noget. Det er lang tid siden, de har lavet den her. Ubevidst bekræfter det alle fordommene om Kristendemokraterne, at de er nogle, der hører fortiden til. De skulle have fundet et look, der var lidt mere 2015, så man fik et bedre indtryk af dem. Jeg har allerede glemt, hvad formanden hedder.

Radikale

Frederik Preisler:

- De Radikales farve, magenta, er jo en flot farve med gennemslagskraft – og så ligger den lige præcis midt mellem rød og blå. Plakaten er lidt mere enkel end det, de Radikale har lavet på det sidste. De har forladt det sort/hvide kornede udtryk og fået mere farve på, og så er de tilsyneladende rykket til venstre. Selve kandidaten– her Morten Østergaard – er rykket fra højre i billedet til venstre. Det kan man jo tolke, som man vil.

Michael Jeppesen:

- De Radikale er nogle af dem, der æstetiserer det hele mest. De siger: ”Tag ansvar,” og det kan vi godt alle sammen blive enige om, at det er det mest latterlige overhovedet at bruge penge på at fortælle andre mennesker. For det ved vi godt. Han siger selvfølgelig, at folk skal tage ansvar ved at stemme på ham. Den tomme æstetik har om nogen virket for dem. Og nu virker det ikke længere.

Dansk Folkeparti

Frederik Preisler:

- Normalt er DF’s plakater mere kitchede og har et noget mere folkeligt præg - noget med skråskrift ind over. I år er plakaten rimelig enkel og stringent, og det kan måske tyde på, at de vil fremstille Kristian Thulesen Dahl mere som en statsmand. Måske fordi de måske er på vej ind i regeringen. Dog har de bevaret flag-logoet, der holder det folkeligt.

Michael Jeppesen:

- Hvis man kunne sige, at noget kunne ligne kunst, så er det nok Kristian Thulesen Dahls plakat. Billedet er så nøgent, det er nærmest et snapshot. Hvis der havde været en bums, så havde de nok overvejet at lade den blive på billedet. Der er intet at skjule. Der er nærmest lidt morgenhår, og huden glinser lidt. Det signalerer, at her er et ikke-iscenesat menneske, selvom det selvfølgelig er iscenesat.

SF

Frederik Preisler:

- Pia Olsen Dyhr står på lang afstand med korslagte arme, og det er jo en vanvittig satsning. Men måske derfor også en god satsning. Her får man et mere helt menneske – der er lidt krop med – og et budskab. Det er ret usædvanligt på en valgplakat, hvor de fleste andre bare har et hoved og så et navn.

Michael Jeppesen:

- De må have hyret Irma til at lave den, for den er Irma-lækker. Den er emballage-lækker. Og hun ser bare pissegodt ud. Det er ikke lige det, der får mig personligt til at finde troværdighed i SF's kandidater, men det er en interessant bane at spille på. Det er nok ikke dårligt set fra et kommunikativt synspunkt. Det vækker jo nogle følelser hos folk, når de ser æstetik.

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Få seneste anmeldelser og indblik i musik, film, bøger og kunst - hver torsdag.

Vis alle nyhedsbreve