DR og TV2 skal lave selvangivelse for køn i ny medieaftale

Medier, der modtager støtte, skal lave kønsopgørelser, men minister og ordfører afviser, at kvoter er tanken.

Kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) præsenterede lørdag en ny medieaftale. (Foto: Emil Helms © Ritzau Scanpix)

Hvor mange chefer på DR er kvinder? Hvor stor en andel af værterne på TV2 er mænd? Og hvordan ser det ud med kønnet på de eksperter, der udtaler sig i TV Avisen?

Den slags oplysninger vil muligvis i fremtiden fremgå i de pågældende mediers "køns-selvangivelse".

For det er fremover et krav, at medier afleverer sådan én, hvis de gerne vil modtage mediestøtte eller penge fra Public Service-puljen.

Oplysningerne vil blive offentliggjort samlet, står der i aftalen.

Det er en del af den medieaftale, som regeringen lørdag præsenterede sammen med Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Frie Grønne, Alternativet og Kristendemokraterne.

Men aftalen indeholder ikke tvang eller et krav om en bestemt fordeling, understreger kulturministerminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).

- Viden i sig selv gør, at der sker fremskridt, og derfor er der ikke i denne aftale lagt tvang ind om noget som helst. Men vi ønsker, at tallene kommer frem i lyset, så man kan se, hvad der er af mangel på ligestilling, siger hun.

Men hvad indeholder en kønsselvangivelse for medierne?

Både DR og TV2 offentliggør i dag allerede tal over kønsfordelingen, blandt andet blandt chefer og ledere. Men ifølge partierne bag aftalen skal selvangivelsen være mere detaljeret.

I aftaleteksten henvises til den model, som har kørt i filmbranchen i nogle år.

Her skal producenterne aflevere en kønsselvangivelse - en opgørelse over kønsfordelingen på skuespillere, teknikere og andre på produktionen, hvis man ansøger om støtte hos Det Danske Filminstitut (DFI).

'Hvem er meningsdannerne?'

Her er det også et krav, at man sammen med regnskabet afleverer en opgørelse over kønsfordelingen af ord fra det endelige manuskript samt en opgørelse over lønfordelingen fordelt på køn for hold og medvirkende.

- Det er en rigtig god model, som vi kigger på, og som jeg også regner med, at vi kommer til at lægge os op ad, siger en af aftaleparterne Charlotte Broman Mølbæk, medieordfører i SF.

Hvordan vil en tilsvarende model kunne se ud, når det gælder mediestøtte?

- Der vil man gå ind og kigge på eventuelle skribenter, eventuelt også medvirkende i interviews og så videre. Men vi styrer det ikke så meget ned i detaljen endnu. Der bliver vi også nødt til at være i tæt kontakt med branchen for at sikre os, at vi får besluttet noget, som er gangbart, siger hun.

Men er det er jeres forudsætning, at man skal også se kunne se, hvem medvirker på skærmen, også kilder?

- Ja. Det er klart, at når vi snakker om, hvem bliver citeret, hvem er meningsdannerne, hvem har de faste indlæg, og hvem får lov til at ytre sig, så synes jeg, at det er megarelevant for os alle sammen at få at vide: Er der en overrepræsentation af et bestemt køn? Og er der diversitet og mangfoldighed i det, man bringer videre? siger hun.

- Det synes jeg kun er fair. Også i et demokratisk perspektiv, at vi allesammen har mulighed for at kigge på det, siger hun.

Det er også en del af medieaftalen, at det skrives ind i DR's public service-kontrakt og TV2's public service-tilladelse, at de skal arbejde "målrettet med at skabe større mangfoldighed og diversitet".

Blandt andet skal DR stå til regnskab for, at der fortsat spilles markant flere mandlige end kvindelige kunstnere i radioen.

- Der er en skævhed i kønsbalancen, i forhold til hvad der bliver afspillet på vores radiostationer, og det smitter af på festivalernes programmer og også de rettighedspenge, som bliver udbetalt, siger kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen til Ritzau.

DF: Bliver det mere woke?

Kønsselvangivelsen var kun en af de ting, som fredag fik medieordførerne i blå blok til at forlade forhandlingerne.

Dansk Folkepartis medieordfører, Dennis Flydtkjær, skrev på Twitter:

- Alle, der modtager mediestøtte eller penge fra Public Service-puljen skal fremover lave en kønsselvangivelse opgjort på han, hun og andet køn. Samtidig skal DR fokusere på, at der spilles lige mange mandlige og kvindelige musikere. Bliver vist ikke mere woke-agtig?

I aftalen står der dog ikke noget om "andet køn".

Medieordfører for Det Konservative Folkeparti Birgitte Bergman mener dog, at kønsselvangivelser er "en forkert vej at gå ud af".

- Jeg synes, at man skal fokusere på indholdet og kompetencerne, mere end man skal fokusere på køn, siger hun.

Selvom medieaftalen ikke indeholder krav om bestemte kvoter, frygter hun, at det er en vej, som regeringen og det røde flertal nu er på vej ind på.

- Vi har masser af lovgivning omkring ligeløn og ligestilling. Det med at man nærmest vil til at indføre kvoter på det her område, synes jeg er lidt fjollet, siger Birgitte Bergman.

SF's medieordfører, Charlotte Broman Mølbæk, afviser dog, at kvoter er på vej.

- Alle skal vide sig sikre på, at vi kommer ikke til at tvinge en masse detailstyring nedover. Det er slet ikke det, der er intentionen. Den er, at vi siger: "Kan vi ikke lige få noget åbenhed om, hvem I har til at arbejde for jer?", for det er der behov for, hvis vi skal rykke på den ligestilling, siger hun.

Ordfører: Må ikke overstige den journalistisk frihed

Hun mener, at åbenheden i sig selv kan være med til at rykke ved nedarvede fordomme og strukturer.

- Hvis vi har eksempelvis mænd på de fleste af de her redaktioner, som beslutter, hvilket indhold og hvilke vinkler vi laver på artikler, og har mange mandlige journalister, så kan man måske godt blive mere bevidste omkring, hvordan man laver sit journalistiske arbejde. Om man har nogle blinde vinkler, siger hun.

- Dermed ikke være sagt, at det nogensinde skal overstige den journalistisk frihed, der selvfølgelig skal være. For det er klart. Der må det også være journalisten, der har sin egen faglighed og frihed til at vælge, hvad det er, man dækker, og hvordan.

Men der er jo også andre erhverv, der modtager statsstøtte. Hvad med landbrugsstøtten? Burde man ikke også lave kønsselvangivelser i landbruget?

- Det, synes jeg, ville være fornuftigt, men det er ikke en landbrugsaftale, som jeg har lavet.

Men hvorfor er det et mere presserende problem i mediebranchen, hvis der er en skæv kønsfordeling?

- Jeg mener, at der er en større problemstilling, fordi mange af dem, vi ser, læser og lytter til i medierne, er dem, vi ser op til.

- Derfor betyder det også noget, når vi tale om pressen, der filtrerer hvilke nyheder, der skal ud, og hvilken vinkel de skal have. For at vi kan være ordentlig kritiske på det, er det vigtigt at vide, hvad kønsfordelingen er på det, siger Charlotte Broman Mølbæk fra SF.