DR tog for sig da årets tv-priser blev delt ud

X Factor blev kåret som Bedste tv-underholdning, mens Jan gintberg fik seerprisen som bedste mandlige tv-vært.

Jan Gintberg modtog prisen som Bedste mandlige tv-vært af showets værter Anders Lund Madsen og Anders Breinholt. (Foto: Bjarne Bergius Hermansen © Type 1)

Først fik TV2-udsendelsen Mormors bordel prisen som årets nyskabelse, og bagefter blev den ene af programmets to værter, Karen Thisted, hædret med prisen Årets Otto.Det skete under tv-branchens årlige store fest TvPrisen, som blev holdt fredag aften i Tivoli Congress Center.Showets værter var DRs Anders Lund Madsen og TV 2's Anders Breinholt. De stod for uddelingen af priser i 27 kategorier, hvoraf 16 priser gik til DR, mens TV2 fik 11.Påny en pris til Jan GintbergNår Mormors bordel får prisen som årets nyskabelse er det ifølge juryen ikke mindst takket være programmets to karismatiske hovedpersoner, hvor Susanne Bjerrehuus udgør den anden part.Jan Gintberg fik sidste år Seerprisen, i år fik han prisen som Bedste mandlige tv-vært for programmet Gintberg på kanten. Prisen for bedste børneprogram gik til brødrene Kåre og Emil Nielsen fra DR i Aarhus for Store Nørd.Ni juryer med i alt 61 fagpersoner fra tv-branchen har truffet afgørelserne. Vinderen af Seerprisen er dog fundet ved en afstemning udført af Megafon.X Factor fra DR1 blev kåret som Bedste tv-underholdning. A-Klassen fra DR2 tog prisen som bedste tv-satire/comedy, mens Sex, kaos og bekendelser på DR2 blev kaldt fornyende af genren og blev Bedste reportageserie.Sidse Babett Knudsen og Pilou AsbækSeerprisen går til TV2s dokumentarserie Korrespondenterne, som viser, hvordan hverdagen ser ud for fem af TV2's mest markante udenrigskorrespondenter.Sidse Babett Knudsen og Pilou Asbæk modtog priserne for henholdsvis bedste kvindelige og mandlige tv-skuespiller. I begge tilfælde for deres præstationer i tv-serien Borgen fra DR.Det er andet år i træk, at Sidse Babett Knudsen kåres som bedste kvindelige tv-skuespiller.

Facebook
Twitter