DRs Arvingerne solgt til udlandet inden premieren

Den nye DR-serie er blandt andet solgt til England, inden første afsnit er blevet vist. – Det er ikke normalt, siger chef for DR Salg.

DRs næste satsning, dramaserien 'Arvingerne', er solgt til udlandet, inden første afsnit er sendt. (Foto: Martin Lehmann © Type 1)

Første afsnit af DRs kommende dramaserie 'Arvingerne' bliver først sendt 1. januar 2014.Alligevel har flere lande allerede købt rettighederne til tv-serien.England og Benelux-landene har sikret sig rettighederne til tv-visning og dvd-salg, Frankrig og Tyskland har afgivet bud, og Australien har købt dvd-rettigheder til serien.- Det er ikke normalt at købe serier så tidligt. 'Arvingerne' er blevet solgt, fordi DRs tidligere serier har været så gode. Derfor har landene en forventning om, at 'Arvingerne' også bliver det, selvom det er en anden genre, siger Helene Aurø, der er chef for DR Salg til DR Kultur.

Købte uden at have set et afsnitDistributørerne i landene, der har købt rettighederne eller afgivet bud, har selv ikke set et eneste afsnit af serien.- De købte det og kom med bud efter at have hørt vores pitch og læst vores synops. Efterfølgende har vi sendt stillbilleder og et klip fra serien til England og Benelux-landene, og det er det, de har set, siger Helene Aurø.En serie om en moderne familieDRs dramaserie 'Arvingerne' handler om en moderne families udfordringer. Serien starter med kunstneren Veronika Grønnegårds død og handler om hendes familie.Serien er et moderne familieportræt, der forsøger at undersøge, hvad det vil sige at være familie i en tid, hvor de klassiske familiemønstre har ændret sig radikalt.

Facebook
Twitter