Du har med garanti aldrig mødt nogen som Eriko! 'Folk synes, jeg er en nutcase'

Filmen om hende har netop vundet prisen for den bedste nordiske dokumentar.

Benene på Eriko Makimura virker som tynde gummibånd, mens hun går over brostenene ved Nybrogade i København.

Hun slæber sig af sted med sit fineste puds. Jakken er en lang og busket sort pels. Neden for kan man se en rød, lang kjole, der strutter ud. Fødderne er iført et par høje sorte stiletter, og i venstre hånd slæber hun en stor, pink kuffert. I den anden hånd bærer hun en lille glinsende læderhåndtaske.

Kuffertens hjul sidder fast i nogle brosten. Hun kæmper. Men da hun ser mig, griner hun, og den irriterende kuffert på brostenene virker som en ligegyldighed. Sådan er hun. En arbejdsnarkoman, der kæmper sig videre, selvom hun støder ind i modvind. Det ligger i hendes japanske dna, som hun siger.

Eriko Makimura er pianist og hovedperson i den danske dokumentarfilm 'Erikos verdener', der fredag aften fik prisen Nordic:Dox Award ved filmfestivalen Cph:Dox.

I filmen følger man hendes brud med sin fortid som klassisk pianist i Japan. En tid, hvor kun disciplin og hårdt arbejde blev accepteret, og hvor en finger på den forkerte tangent på pianoet blev belønnet med et slag over nallerne.

Da hun var 29 år, 11 måneder og tre uger, var det slut. Karrieren som professionel pianist er nemlig kort - i hvert fald når det gælder om at deltage i mange af de prestigefyldte pianistkonkurrencer. Derfor smuttede hun fra Japan og tog til Europa og heriblandt Danmark, hvor hun fandt friheden i at kombinere performancekunst med sit højtelskede piano.

Vi bad Eriko Makimura, der har boet i København i flere år – og som stadig besøger Danmark ind imellem - om at tage os med til de steder, som betyder mest for hende.

Hvis du vil se 'Erikos verdener', kan du leje den på Cph:Dox' site. Interviewet med Eriko Makimura fandt sted, inden Danmark blev lukket ned.

  • Et af de steder, som Eriko Makimura ville ønske hun kunne befinde sig i hver dag, er kommunikationsbureauet Nxt. Her arbejder de særligt med kultur, kunst og bæredygtighed. Som de andre i bureauet siger, så står Eriko Makimura pludselig bare i døren og ser spektakulær ud. - Det er her, jeg får rigtig mange ideer, siger hun. I Nxts lokaler har hun blandt andet holdt koncerter, hvor hun havde smidt et stort vandbassin ind i rummet med mennesker i. Eriko Makimura er desuden Nxts repræsentant i Japan. (Foto: Andreas Bro © dr)
    1 / 11
  • - Madeleine Kate McGowan (tv.) inspirerer mig meget, siger Eriko Makimura. De har i Nxt hjulpes ad med at lave Erikos koncerter om de syv dødssynder, hvor hun hvert år siden 2016 har taget fat i en ny dødssynd. Eriko Makimura begynder at fortælle, at en fyr i metroen råbte 'føj' til hende og sagde, at det var hendes skyld, at coronavirusset var kommet til Danmark. - Men han vidste ikke, at han råbte det til den forkerte kvinde. Jeg gik hen til ham og havde mine hænder helt oppe ved hans ansigt og pressede ham hårdt i nakken med mine stærke pianofingre, mens jeg gloede ham direkte ind i øjnene. Så sagde han undskyld flere gange og løb, da jeg gav slip, fortæller hun. Madeleine Kate McGowan råber derefter, at årets tema fra de syv dødssynder så skal være hovmod. - Det er sådan, vi samarbejder og planter frø sammen, siger Eriko Makimura.
    2 / 11
  • Eriko Makimura har allerede lavet flere koncerter om dødssynden vrede. Det motiverede hende helt vildt. Under en koncert her i Danmark bad hun publikum om at skrive deres vrede ned på et stykke papir og lægge papiret ind i en lille plastikkugle. Derefter blev kuglerne samlet sammen, og hun smed det ind i pianoet, så boldene hoppede rundt, mens hun slog fingrene ned på tangenterne. - Kuglerne hoppede rundt som popcorn, og jeg spillede al publikums vrede. Jeg fik så meget vrede fra publikum, at der kom så meget vrede ud af pianoet, siger hun. (Foto: Andreas Bro © dr)
    3 / 11
  • Et andet sted, som betyder meget for Eriko Makimura, er stranden. Hun har egentlig haft det svært med vandet i starten, da hun boede i Danmark, fordi hun var bange for at svømme. Men hun overvandt angsten, fordi man skulle kunne svømme om sommeren, hvis man ville have venner her. Samtidig arbejder hun også med et andet projekt, hvor hun vil bruge de fire grundelementer, hvor et af dem er vand. Ude ved Amager Standpark vil hun skifte tøj, men alle toiletter er aflåst. Derfor beslutter hun sig for at klæde om bag en bygning og dukker pludselig op i lange lakstøvler. - Jeg ved ikke, hvorfor jeg overhovedet har de her kinky støvler med, når planen var, at jeg kun skulle være her i fem dage, spørger hun.
    4 / 11
  • - I 1995 oplevede jeg jordskælvet i Kobe, hvor 6.500 mennesker døde. Efter det så jeg mig som en overlever. Jeg er stadig taknemmelig over, at jeg overlevede. Og nogle gange tænker jeg stadig over, hvorfor nogle døde, mens jeg overlevede. (Foto: Andreas Bro © dr)
    5 / 11
  • - Jeg er nok en rebel i den klassiske musik, selvom jeg ikke ser mig sådan. Engang klippede jeg alt mit hår af på scenen, fordi det gav mening for den koncert jeg spillede. Man kan sige, at klassiske musikere måske er lidt kedelige, selvom mange nok vil blive sure på mig, når jeg siger det. Men en del, der møder mig, synes ofte, jeg kan være en smule for meget. Mit energiniveau er virkelig helt deroppe, siger Eriko Makimura. (Foto: Andreas Bro © dr)
    6 / 11
  • - Jeg begyndte at spille piano, da jeg var to år. Ingen har nogensinde tvunget mig til det. Jeg voksede op i et hjem med tre pianoer, så det virkede bare naturligt for mig. Da jeg var barn, identificerede jeg mig ikke som Eriko, men som pianist. Jeg tilhører en generation, der mærkede den gamle skole. Vold var accepteret i skolerne - også da jeg fik pianoundervisning. Det var både mentalt og fysisk vold. Hvis jeg spillede forkert, kunne jeg få et slag over fingrene, eller læreren kunne finde på at smadre ting. I sådanne tilfælde kan man reagere på to måder. Man kan smutte og håbe på, at man vil blive savnet, eller man kan blive ved med at kæmpe. Jeg er den sidste type, selvom jeg ville ønske, at jeg havde en pistol eller et sværd, så jeg kunne slå alle ihjel - for tro mig, jeg har altid været selvsikker. Da jeg havde deltaget i min sidste konkurrence, var jeg 29 år, 11 måneder og tre uger. Det var også den uge, hvor jeg besluttede at være Eriko og ikke bare en pianist. Siden er meget blevet mere farverigt, fordi jeg nu mere kan lave det jeg vil. Jeg vil ikke længere lade mig udnytte af pianoet. Nu bruger jeg pianoet som min slave, så det skal spille, som det passer mig. Men jeg ville ikke ændre noget som helst i min fortid. Uden den ville jeg ikke kunne gøre det, jeg gør i dag.
    7 / 11
  • - Nogle gange kan jeg være en nutcase (skør person, red.). Det er derfor, mine venner kalder mig Ericoconutcase. Måske også lidt fordi, jeg er lidt eksotisk, selvom der ikke findes kokosnødder i Japan. Jeg elsker, at de kalder mig det. Jeg har altid været sprælsk. Mange synes, jeg er overpyntet i min udklædning, men sådan er jeg bare. (Foto: Andreas Bro © dr)
    8 / 11
  • - Jeg boede i Berlin i syv år. Den by er helt gakket. Nattelivet er virkelig vildt. Vi japanere bliver set som arbejdsivrige, og i det første halve år, jeg var i Berlin, festede jeg nonstop. Jeg kan huske, at jeg en dag mødte op til den første time med en ny professor på universitet. Min ene arm var fyldt med stempler fra natklubber, og han stirrede på mig og sagde noget på tysk, som jeg ikke helt forstod. Bagefter fortalte mine venner, at han var rasende.
    9 / 11
  • Når Eriko Makimura er i København, besøger hun ofte sin ven Bo Hagen Clausen. Da hun første gang stødte på Bo Hagen Clausen, præsenterede han sig også som Ramona Macho og Cock Madame. Bo Hagen Clausen klæder sig nemlig også ud som kvinde. Da han rakte ud efter hende, var det fordi, han havde brug for en pianist, der kunne hjælpe ham i et talentshow, han ville være med i. Siden har de to optrådt sammen flere gange. (Foto: Andreas Bro © dr)
    10 / 11
  • Ramona Macho og Eriko optrådte sammen, da Eriko lavede en forestilling i Danmark om dovenskab. Men privat er de også tætte venner, siger Eriko Makimura. - Vi deler alt sammen om vores liv, og han betyder virkelig meget for mig. Selvom vi begge to har et stort temperament, så har vi en god pingpong. For ikke så lang tid siden ringede jeg til Bo klokken fire om natten, og vi endte med at tale sammen i en time.
    11 / 11
Facebook
Twitter