Dukkede op til fællessang på DR1: Sjælden optræden af Lars H.U.G.

Billedkunstneren Lars Haagensen støvede sit gamle musikeralias af til ære for seerne.

For knap fem år siden kyssede multikunsteren Lars H.U.G. fansene farvel og stoppede sin musikalske karriere.

Men fredag aften dukkede han pludselig op igen, da DR1 inviterede danskerne til at stemme i og synge med til 'Fællessang - hver for sig'.

- Nu er det jo 40 år siden, 'Supertanker' kom ud, hvor vi sang 'Ba-ba-baba-di-ååå!', sagde Lars H.U.G. med henvisning til det populære album fra bandet Kliché, som han fik sit gennembrud sammen med.

Men det var en anden og nyere sang - 'Altid Lys' - fra albummet '10 sekunders stilhed' fra 2014, der blev aftenens valg.

- Jeg håber, at folk kan synge med på den her sang, selvom den ikke er så kendt endnu måske.

Hør sangen i videoklippet herover.

Facebook
Twitter
Emner: