Efter flere møgsager på kunstneriske uddannelser: Nu skal der ryddes op med nye anbefalinger

Filmskolen, Scenekunstskolen og fem andre kunstneriske uddannelser bør få bestyrelser, mener udvalg.

Elever fra filmskolen i København blokerede indgangen til skolen i november 2019. De mente, skolen var blevet for akademisk. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

Møgsagerne har stået i kø hos de kunstneriske uddannelser de senere år.

Der var økonomirod på Den Danske Scenekunstskole, som førte til, at skolen kom under skærpet tilsyn af Kulturministeriet.

På Filmskolen krævede eleverne rektors afgang i 2019 og barrikaderede skolen ved at vikle den ind i rødt og hvidt afspæringsbånd.

Og i 2020 smed institutlederen Katrine Dirckinck-Holmfeld ved Kunstakademiets Billedkunstskoler en buste i havnen af Frederik 5.

Men nu skal dramaet stoppe.

På baggrund af sagerne nedsatte den daværende kulturminister, Joy Mogensen (S), et udvalg. De skulle komme med en række anbefalinger til, hvordan fremtidens skoler skulle se ud, men også, hvordan de skulle ledes.

Tidligere kulturminister Joy Mogensen (S) satte gang i arbejdet efter flere sager på de kunstneriske skoler. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

Udvalget bestod af blandt andre rektorer og studerende fra skolerne samt fra folk fra film- og kunstbranchen. De præsenterede i går deres bud i en rapport.

Her anbefales det blandt andet, at de syv kunstneriske skoler under Kulturministeriet får hver sin bestyrelse. De er nu styret af en leder, der refererer til ministeriet.

Samtidig anbefales det, at det bliver mere trygt for eleverne at klage. Det kan eksempelvis være over undervisningen eller i forbindelse med en sag om sexchikane.

Desuden lægges der op til, at skolerne samarbejder mere, men at det også undersøges, hvordan skolerne indsamler og bruger elevernes evalueringer af undervisningen.

Kulturminister kalder anbefalinger for kloge

Nuværende kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) fortæller, at skolerne de seneste år har været plaget af uro, og derfor vil hun nu drøfte anbefalingerne med de andre partier.

Hun peger især på, at der lægges op til, at der kommer professionelle bestyrelser.

- Det, mener jeg, er klogt. Vi skal have skabt noget ro og tryghed, så kunsten igen kan komme i fokus på de her syv uddannelser, siger hun.

Samtidig siger hun også, at der har sneget sig en stor grad af akademisering og forskning ind i uddannelserne. Dér vil hun gerne værne om, at uddannelsesinstitutionerne i modsætning til almindelige universitetsuddannelser i større grad kan være nogle særlige uddannelser, som hun udtrykker det.

Kulturministeren og kulturordførerne vil i den kommende tid diskutere, hvordan man fra politisk side vil handle på anbefalingerne, mens andre dele af anbefalingerne vil kunne klares lokalt på skolerne.

Du kan læse hele rapporten her.

Studerende glade for bedre klageveje

Mike Gudbergsen, der er forperson i Danske Studerendes Fællesråd, siger, at de overordnet er godt tilfreds med anbefalingerne.

- Vi har ikke fået alt det, vi kunne drømme om, men med denne rapport ligger der nogle anbefalinger, som kommer et godt stykke af vejen, siger han.

Han mener, at den vigtigste anbefaling er, at der lægges op til, at det bliver mere sikkert at klage for de studerende.

- Det skal være trygt for de studerende at komme med kritiske evalueringer og kommentarer til underviserne, hvis man oplever noget, der er upassende. Det er små uddannelsessteder med få undervisere og medstuderende, så det er ikke altid, at man med sikkerhed i maven kan klage over underviserne eller sine medstuderende. Det er vigtigt at få gjort noget ved det, siger han.

Elever fra filmskolen i København blokerede indgangen til Filmskolen i 2019. De krævede, at rektor Vinca Wiedemann blev afsat. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

Dog havde han håbet på, at der var mere kød på delen om klageveje, så de studerende kunne få anonym vejledning i forbindelse med en klage.

Lars Bent Petersen, der er rektor ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler, har selv været med til at skrive rapporten. Han mener, at der er gode anbefalinger i rapporten – særligt at der nu kommer bestyrelser.

- Jeg tænker, det er en styrkelse, at vi får syv bestyrelser på skolerne. Både i forhold til armlængden i forhold til ministeriet og i forhold til at give lidt mere ledelsestyngde til de opgaver, vi skal lave. Men om det løser alle problemer, tvivler jeg på, siger han.

For akademisk, MeToo og en buste i havnen

Det var den tidligere kulturminister, Joy Mogensen (S), der blandt andet bad udvalget om anbefalinger til, hvordan ledelsen kunne styrkes på skolerne. Det skete efter flere sager, som skabte overskrifter i flere danske medier.

På Filmskolen begyndte en konflikt mellem den tidligere rektor, Vinca Wiedemann, og eleverne at ulme, fordi de mente, at uddannelsen var blevet for akademisk. Den førte til, at eleverne krævede rektors afgang og blokerede skolen, og i november 2019 kaldte den daværende fungerende kulturminister, Rasmus Prehn, situationen for uholdbar, og Vinca Wiedemann måtte gå.

I oktober 2020 var der drama igen.

Denne gang var det i Kunstakademiets Billedkunstskoler, hvor institutlederen Katrine Dirckinck-Holmfeld tog ansvaret for at have smidt en gipsafstøbning af Frederik 5. i havnen. Hun kaldte aktionen for en "kunstnerisk happening", der skulle skabe fokus om dansk kolonisme.

Situationen var så intens, at den daværende kulturminister, Joy Mogensen, efterfølgende valgte at få undersøgt de kunstneriske uddannelser.

En dykker var i vandet for at hejse busten af grundlæggeren af Kunstakademiet i København op af Københavns havn. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

Det førte til, at dramaet blev yderligere intensiveret i pressen, da flere politikere på Christiansborg kritiserede den såkaldte "kunstneriske happening".

En af kritikerne var Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti, der konkret foreslog, at man etablerede politisk udpegede bestyrelser på skolerne. En model, der allerede bliver brugt i DR, og som Joy Mogensen ikke var afvisende overfor.

Efterfølgende var Kulturministeriet og den daværende rektor, Kirsten Langkilde, ikke enige om, hvordan udfordringen på Kunstakademiets Billedskoler skulle håndteres. De blev dog enige om, at Kirsten Langkilde ikke skulle være rektor længere.

For Katrine Dirckinck-Holmfelds vedkommende endte det med en politianmeldelse og en tiltale for groft hærværk.

Se interview med Katrine Dirckinck-Holmfeld, hvor hun forklarer, hvorfor busten skulle i havnen:

I sommeren 2021 var der så problemer på Den Danske Scenekunstskole i København, som allerede havde problemer med økonomien og derfor var under skærpet tilsyn.

Her mente flere studerende, at der var problemer med mistrivsel, for mange sygemeldinger og rod med planlægningen af undervisningen. Kort tid efter valgte den daværende rektor, Mads Thygesen, at trække sig - grundet personlige årsager.

FacebookTwitter