Efter kritik: Bruun Rasmussen stopper salg af stødtænder

Auktionshuset Bruun Rasmussen kommer ikke til at sælge stødtænder, der ellers skulle på auktion i næste uge.

Det var efter en regulær "shitstorm" på de sociale medier i 2012, at Bruun Rasmussen valgte at stoppe salget af næsehornshorn. Nu er turen kommet til elefantstødtænder. (Foto: Tony Karumba © Scanpix)

Et sæt stødtænder på næsten to meters længde fra en afrikansk elefant skulle have været under hammeren hos

auktionshuset
Bruun Rasmussen 25. november. De to tænder, som hver vejer 28 kilo, er vurderet til 150.000 kroner, men nu bliver de ikke solgt.

Det oplyser Jakob Dupont, administrerende direktør hos Bruun Rasmussen Kunstauktioner.

Gitte Seeberg, generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden, betegnede torsdag det bebudede salg som "en moralsk svinestreg", selv om auktionsfirmaet har et lovpligtigt Cites-certifikat til stødtænderne.

- Bruun Rasmussen stopper dags dato med salg af uforarbejdede stødtænder og horn fra truede dyrearter jævnfør Washingtonkonventionens appendiks 1, der omfatter verdens cirka 1200 mest truede dyrearter.

- Vi stoppede med al handel af stødtænder fra næsehorn i 2012, og vi følger nu op med en revision af vores etiske regelsæt på området. Vi vil gerne undgå at sælge

effekter
, der kan virke anstødelige og overvejer derfor løbende, hvilke emner vi ønsker at sælge på vores
auktioner
, siger Jakob Dupont.

Det var efter en regulær "shitstorm" på de sociale

medier
i 2012, at Bruun Rasmussen valgte at stoppe salget af næsehornshorn. Kritikken haglede dengang ned, fordi
auktionshuset
havde sat to horn fra truede næsehorn til salg.

En lignende bølge af vrede kommentarer på de sociale

medier
begyndte, da det kom frem, at de to stødtænder skulle under hammeren i næste uge.

Fredag er de etiske regelsæt hos Bruun Rasmussen så endnu engang blevet

revideret
, og Jakob Dupont understreger, at Bruun Rasmussen på det kraftigste tager afstand fra
krybskytteri
og ulovlig handel med truede dyrearter.

/ritzau/