Ekspert: Eurovisions økonomibrøler skader turismen

Endelig var turisme ved at blive anerkendt som et seriøst erhverv - og så kommer Eurovisions budgetoverskridelser og ødelægger det, siger ekspert i turisme og ledelse.

B&W-hallerne på Refshaleøen måtte igennem en omfattende ombygning for at blive klar til Eurovision Song Contest i København. Det har kostet. (Foto: Bjarne Bergius Hermansen © Type 1)

Når Eurovision Song Contest ser ud til at trække et budgetoverskred på knap 100 millioner efter sig, så giver det et kedeligt aftryk til hele turistbranchen.

Det siger Lise Lyck, der er leder af center for turisme- og kulturmanagement på Copenhagen Business School.

Hun roser de tre Eurovision-shows, men kalder Projektselskabets økonomiske styring - eller mangel på samme - af festlighederne for et "utroligt amatør-agtigt projekt".

- Nu er turisme endelig ved at blive anerkendt som et seriøst erhverv med den nye vækststrategi fra regeringen og et bedre samarbejde mellem branchens parter. Så er det meget kedeligt at komme til at stå med sådan en sag, som vil rejse tvivl for alle, der kunne ønske at gå ind og finansiere branchen, siger hun til DR Kultur.

Den store sangfest har ifølge et foreløbigt regnskab, som Metroxpress er i besiddelse af, overskredet budgettet med over 96 millioner kroner.

"Smitter af på hele branchen"

Den regning kan ende på skatteydernes bord, men noget af den kan også lande hos Wonderful Copenhagen, der sammen med Københavns Kommune, Region Hovedstaden og REDA ejer Projektselskabet - også kendt som Host City Copenhagen.

Det er Projektselskabet, der blandt andet har stået for klargøringen af B&W-Hallerne til Eurovision.

- Det er klart, at pengene skal findes et eller andet sted, men det afgørende her er den tillid til hele branchen, der kommer med sådan en sag. Man kan komme til at miste tilliden til, at det er et professionelt erhverv, siger Lise Lyck.

- Det her smitter af på hele branchen. Det er kedeligt, for der er lige kommet en udmærket vækststrategi og en masse nye initiativer, som gør, at branchen får et mere professionelt tilsnit. Så selvom det var et fint show, så nytter det jo ikke noget, hvis man overhovedet ikke kan holde sig inden for de økonomiske rammer, siger hun.

Mere bekymret for andre store begivenheder

Samme bekymring for hele branchen har Henrik Halkier ikke. Han er turismeforsker og professor ved Institut for Kultur og Globale Studier på Aalborg Universitet.

Til gengæld rammer Eurovisions budgetoverskridelse kommende store begivenheder, der måtte være på tegnebrættet.

- Den type investeringer, der bliver ramt, er snarere tilsvarende events, end det er generelle investeringer i hoteller og attraktioner. Events som for eksempel Aarhus Kulturby 2017 og sportsbegivenheder, siger han.

Men derfor rammer det stadig Wonderful Copenhagen, mener Henrik Halkier.

- Det er klart, at det er en skidt sag for Wonderful Copenhagen og dem, der stod bag Eurovision, men det gælder også dem, der har bevilget penge til projektet.

Wonderful Copenhagen afventer redegørelse

DR Kultur har forsøgt at få et interview med Lars Bernhard Jørgensen, der er bestyrelsesformand i Host City Copenhagen og administrerende direktør i Wonderful Copenhagen.

Vi ville gerne have spurgt ham om den økonomiske styring af projektet, samt hvad sagen har af konsekvenser for turismen og for Wonderful Copenhagen.

Lars Bernhard Jørgensen har ikke mulighed for at stille op til et interview, men han skriver i en mail, at det endelige slutregnskab for Eurovision ikke kan stilles op, før alle mellemregninger mellem projektets centrale partnere ligger klar.

- Wonderful Copenhagen er naturligvis fuldt optagede af den alvorlige situation, og vi afventer nu projektselskabets udførlige redegørelse af hele sagen, som foreligger til august. På baggrund af denne redegørelse vil vi kunne drage de endelige konsekvenser af projektets forløb på det rigtige grundlag, skriver Lars Bernhard Jørgensen i mailen.

Facebook
Twitter