En pizzabod på NorthSide ændrede Oles liv: 'Jeg har en utopisk idé om, at alting kan lade sig gøre'

Ole Christian Olesen droppede sit job, flyttede ud på landet og blev iværksætter.

(Foto: ASTRID DALUM © dr)

- Hej Løver, jeg hedder Ole. Jeg har en gård. Det er Oles Gård.

Sådan indleder den 42-årige iværksætter Ole Christian Olesen sin salgstale, da han i DR1-programmet 'Løvens hule' forsøger at lokke nogle af dansk erhvervslivs tungeste navne til at investere i sin virksomhed.

En virksomhed der sælger økologiske frysepizzaer over hele landet.

Men faktisk startede Ole Christian Olesen som pædagog i Aarhus.

Det var egentlig en drøm om at flytte ud på landet og tættere på naturen og de råvarer, han som "madnørd" går så højt op i, der bragte ham til, hvor han er i dag.

Så før vi ser nærmere på, hvad der skete, da han mødte investerings-"løverne", må vi forstå manden bag Oles Gård.

For de to ting hænger uløseligt sammen.

I starten var det Ole Christian Olesen, der stod for det hele selv. I dag har han ti ansatte på gården. Alligevel har han stadig dagligt en finger med i spillet i de fleste processer af produktionen af sine frysepizzaer. Han passer for eksempel stadig selv de grise, der, når tiden er inde, havner som topping på pizzaerne. (Foto: ASTRID DALUM © dr)

Fra by til land til iværksætter

Tilbage i 2011 stoppede Ole Christian Olesen som pædagog i Aarhus, hvor han boede med sin familie. En drøm om at bo på landet havde fået familien til at købe en gammel gård sammen med et vennepar, så nu måtte bylivet udskiftes med de åbne vidder.

- På den måde flyttede vi ud på landet uden at være helt alene, griner han om det store ryk ud af byen.

Men skiftet fra by til land var blot første skridt i en større omvæltning af den nu tidligere pædagogs liv.

- Jeg har en utopisk idé om, at alting kan lade sig gøre. Så jeg springer altid ud i ting med tilgangen at "det skal nok gå". Det er en optimistisk tilgang, men man får altså også nogle knubs på den måde, fortæller Ole Christian Olesen fra kontoret på gården i Østjylland.

Som da han eksempelvis nogle år efter rykket til landet beslutter sig for at bygge sit helt eget hus fra bunden. Efter økologiske principper, hvor alt fra solfangere, masseovn og genbrugsmaterialer sikrede et bæredygtigt byggeri.

Men uden at han selv havde nogen videre byggemæssige forudsætning, vel at mærke.

- En tømrer sagde til mig undervejs, at jeg kun kastede mig ud i det projekt, fordi jeg ikke vidste, hvad jeg gik ind til.

- Og det havde han sådan set ret i, indrømmer Ole Christian Olesen i dag med et grin, der både dækker over en stolthed over at være nået i mål med byggeriet, men også over hvor hårdt det faktisk var at færdiggøre huset.

- Jeg kan ikke anbefale nogen at gøre det. Det var fuldstændigt sindssygt.

Faktisk var byggeprocessen, der varede i halvandet år, så hård både fysisk og psykisk, at der opstod et had-kærlighedsforhold mellem ham og huset. Han var nødt til at have en "forsoningsproces" med huset efterfølgende, som han selv formulerer det.

Hadet blev vendt til kærlighed, og i dag danner huset rammerne for virksomheden Oles Gård, hvor han laver sine håndlavede, økologiske frysepizzaer med lokale råvarer fra egen eller omkringliggende gårde.

Det krævede en "forsoningsproces" at blive gode venner med det selvbyggede hus, efter flere års hårdt arbejde med at færdiggøre det, fortæller iværksætter Ole Christian Olesen. (Foto: ASTRID DALUM © dr)

At være sin egen chef og en rollemodel

Men det er ikke selvlært økobyggeri, der har fået ham ind i tv-studiet hos 'Løvens hule'.

Og så alligevel.

Tilgangen til boligbyggeriet tegner nemlig et meget godt billede af den iværksætter og person, Ole Christian Olesen er.

Han er drevet af en vilje til at skabe en forandring i danskernes tilgang til mad, bliver motiveret, når der er kort fra tanke til handling, handler ud fra sin intuition - og det er altid "alt eller intet".

Alt sammen noget, der kan gøre det svært at være lønmodtager – men ideelt at være sin egen chef. Og dog.

- Jeg laver aldrig en langsigtet forkromet plan, når jeg springer ud i et nyt projekt. Og lige pludseligt er mine pizzaer nu i supermarkeder over hele Danmark. Det havde jeg ikke forudset, indrømmer iværksætteren, der næsten er endt med at være fanget af sin egen succes:

- Det er uden tvivl et privilegie at kunne leve af det, jeg elsker. Men nu er jeg også blevet slave af min egen idé og kan ikke længere gøre præcis, hvad jeg vil, fordi jeg også har ansvaret for ti medarbejdere.

  • Samuel Pawlos er pizzabager på Oles Gård. I 2020 blev der bagt et sted mellem 150.000 og 200.000 pizzaer i ovnen her. (Foto: ASTRID DALUM © dr)
  • I køkkenet sammen med Samuel Pawlos er også Zsuzsanna Horvath, der er ansvarlig for at "pynte" pizzaerne. (Foto: ASTRID DALUM © dr)
1 / 2

- Jeg har ikke ondt af mig selv, for det har været mit eget valg, tilføjer han hurtigt.

- Men det har bare konsekvenser, når man kaster sig ud i noget uden en forkromet plan, mener han og forklarer:

- Jeg sagde et job som pædagog med fast løn, pension og feriepenge op, uden helt at tænke det igennem.

Men selvom han altså i bagklogskabens ulideligt klare lys godt kan undre sig over nogle af sine beslutninger, så fortryder han ikke den vej, han er gået.

- Jeg vil langt hellere kunne sige "det gjorde jeg faktisk" end "det kunne jeg have gjort", forklarer han og tilføjer, at det som far også er vigtigt for ham at være en rollemodel for sine børn.

- Jeg håber virkeligt at give videre til dem, at man ikke skal gøre noget, som man ikke brænder for, fortæller den energiske selvlærte pizzamand.

Han påpeger samtidigt at både hans "madmission" om at få danskerne til at spise mad af højere kvalitet samt det bæredygtige husbyggeri begge er forsøg på at være netop en rollemodel for sine børn:

- Hvis man ønsker at se forandringer i den verden, de skal vokse op i, så må man gribe i egen barm først.

At være iværksætter kræver et bagland, der forstår og støtter én i drømmen. For der bruges mange timer væk fra familien. Og når man så er sammen, handler de fleste af ens samtaler om virksomheden. - Min kone og jeg har for nyligt talt om, hvordan vi kan ændre det. Og at jeg skal øve mig i ikke at snakke om arbejdet hele tiden, fortæller Ole Christian Olesen. Her ses han er på vej ned til grisene med halm sammen med sønnen Sigurd. (Foto: ASTRID DALUM © dr)

Om at øve sig i at sige "nej"

I takt med den voksende pizzasucces er der i stigende grad brug for, at Ole Christian Olesen lærer at tage den fastgroede ja-hat af nogle gange.

- Jeg træner mig i at bruge ordet "nej", men jeg er stadig ikke for god til det. Min grundlæggende indstilling er altid, at "ja, selvfølgelig kan det lade sig gøre".

Men at møde verden med et "ja" fremfor et "nej" er ikke helt så positivt, som det måske lyder. For de mange projekter og tilbud, der siges ja til, kræver tid og kræfter - og et fokus væk fra familien.

- Det koster på familiefronten, og de er det vigtigste for mig. Så jeg må af og til stoppe op og se, hvor mit hoved er.

Derfor endte året 2020 med at være en overraskende hjælp for den travle iværksætter.

Mens coronapandemien for mange betød én lang nedtur, skabte den faktisk en tiltrængt pause for østjyden. Eller "pause" er måske et stort ord at bruge om en iværksætter som Ole Christian Olesen, der aldrig sidder helt stille.

For første gang siden sommeren 2015 var hele sommerhalvåret ikke fyldt med festivaler, hvor pizzahungrende gæster betød arbejdsdage fra tidlig morgen til de sene nattetimer for Ole Christian Olesen.

Og det var ærlig talt en lettelse. For han ville aldrig selv være i stand til at takke nej til et tilbud fra en festival, siger han og forklarer:

- Hele pizzaeventyret startede på NorthSide i 2015, hvor jeg pakkede en pizzaovn på en trailer og for første gang solgte mit bud på et økologiske pizza-måltid.

- Derfor vil jeg aldrig kunne takke nej til muligheden for at deltage i en festival. Og det har jeg heller ikke lyst til, for det er ikke sjovt at skulle sige nej til at være en del den fantastiske stemning, der er på festivaler.

- Men det er selvfølgelig heller ikke sjovt ikke kunne bevæge sig klokken fem om morgenen, indskyder han.

Ole Christian Olesen er hverken uddannet kok eller landmand. Alligevel er det netop dyrene på gården og pizzabagning, der er blevet hans liv. Nu øver han sig på at sige nej og at give mere plads til familien i den travle iværksætter-kalender. (Foto: ASTRID DALUM © dr)

Et afslag fra "løverne"

Selvom østjyden altså kæmper med at sige nej, så var det ellers netop det der skete, da han stod over for "løverne" i 'Løvens hule'.

For Ole Christian Olesens egen værdiansættelse af virksomheden på otte millioner kroner var meget langt fra "løverne" Mia Wagner og Jacob Risgaards vurdering.

De bød i stedet en million for 25 procent af virksomheden, hvilket betød, at de vurderede at virksomheden var fire millioner værd. Altså halvdelen.

Som en forretningsmand, der ikke er bange for at følge sin intuition, blev han og "løverne" enige om, at de ikke skulle indgå et samarbejde. Det føltes ikke rigtigt.

- En sten i skoen fra starten bliver ved med at være der, sagde Mia Wagner, mens hun trak sit bud tilbage.

- Grise er sociale og intelligente dyr, der elsker at rode med trynen i jord. Og selvom vi i Danmark har millioner af grise, så ser man ingen af dem, fordi de lever i stalde. Mine griser får lov til at gå ude hele året rundt, fortæller den selvlærte pizzabager og landmand, der altid har haft dyrevelfærd som en mærkesag. (Foto: ASTRID DALUM © dr)

I dag fortryder Ole Christian Olesen ikke, at han valgte at holde fast i sin egen værdiansættelse af sin virksomhed, selvom det altså betød, at han måtte forlade 'Løvens hule' uden en investor:

- Det var den helt rigtig beslutning. Det er gået rigtig godt for os siden optagelserne - også bedre end jeg selv lagde op til i 'Løvens hule', fortæller han, mens han godt kan forstå, at "løverne" i sidste ende ikke ville være med.

- Jeg forstår godt, at de var bekymrede for, om vi kunne sælge mine pizzaer i butikkerne, siger han og hentyder til "løvernes" bekymring for at 100 kroner, som frysepizzaen koster, var alt for dyrt.

- Men det har vi heldigvis bevist, at vi kan, siger han og afslører, at de har bagt et sted mellem 150.000 og 200.000 pizzaer i 2020.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter