En rigtig musiker er mand

Kvinder fylder meget lidt i rockmusikken. Vildskaben bag et trommesæt er for mænd, lyder myten, men det er noget sludder, mener kønsforsker.

På muren af musikbutikken Aage Jensen i det centrale København hænger meterhøje billeder af nogle af tidens mest værdsatte musikalske rocklegender. Ved siden af Jimi Hendrix fordybet i en solo, hænger Eric Clapton, Queen og Zakk Wylde.

Der er ingen kvindelige ikoner at se. På den rytmiske musikscene er ligestillingen årtier bagud.

Branchen er fanget i forestillingen om manden som den skabende komponist og udøvende kunster. Og kvinden som forsanger, indespærret i en uigennembrydelig fæstning af korarrangementer og tamburiner. Men hvorfor? Er mændene mere tiltrukket af vildskaben i et trommesæt, end den pæne pige er?

Trommer er for fyre

Ja, mener Henrik Marstal, der er musikdebattør og ph.d. i musikvidenskab. Fordi samfundets konstruktioner skaber ideen om den støjende mandlige trommeslager og den skønsyngende kvinde, påpeger han.

- I vores kultur må drenge gerne larme, støje og forsøge sig med trial and error, indtil det lyder godt. Mens den pæne pige opdrages til, at der ikke er plads til at fejle - det afholder måske nogle piger fra at kaste sig over instrumenter. Det er ikke fordi fyre er bedre til at spille. Men nogle instrumenter er blevet tillagt en særligt kønnet værdi. Trommer er for fyre - men ikke for piger. Pigen, hun kan synge eller til nød få en plads bag klaveret, siger Henrik Marstal til Information.

18 procent kvinder

Tallene taler for sig selv, påpeger han. I KODA, der administrerer ophavsretten til danske kompositioner og hvert år udbetaler rettighedspenge til komponister og udøvere, går kun 11 procent af det samlede beløb til kvinder. Ligesom kun 18 procent af KODAs medlemmer er kvinder, skriver Information

Samfundets forventninger

Det er en udbredt tankegang, at mænd er mere tiltrukket af vildskaben i den forvrængede guitar, og at de besidder et nørdegen, der giver dem en fordel på instrumenterne. Men at mænd er vildere end kvinder, er en omgang samfundsskabt sludder, mener Jo Krøjer, der kønsforsker på RUC.

- Det er en kortslutning. Som om mænd nødvendigvis opfører sig som små actionhelte? Den forklaring er der simpelthen ikke belæg for. Biologisme er blevet drevet alt for vidt i sin forklaringskraft. Det er udelukkende kulturelt forankret. Som kvinde opfører man sig i overensstemmelse med, hvad samfundet forventer. Man bliver sanger for ikke at stikke ud. Piger med musikalsk interesse og talent træder ind i en branche, som allerede er totalt domineret af mænd på alle ledelsesfunktioner, siger Jo Krøjer til Information.

Drengeagtig værtshuskultur

Kønsstrukturerne gør sig ligeledes gældende i DJBFA, foreningen for professionelle komponister og sangskrivere inden for rytmisk musik, hvor kun omkring 25 pct. af medlemmerne er kvinder. Men det kan have en naturlig forklaring, mener kønsforsker Karen Sjørup:

- Den rytmiske musik er præget af nogle forskellige subkulturer, såsom festivalkulturer og værtshuskulturer. Det vælger kvinderne fra, fordi det er så drengeagtigt, siger Sjørup, som er én ud af de to forskere, som har udarbejdede rapporten 'Kvinder i Kunst', som også sætter fokus på rytmisk musik.

Facebook
Twitter