En stålkanin er solgt for svimlende 600 millioner

Provokunstneren Jeff Koons har sat rekord med salg af værket 'Rabbit' på auktionshuset Christie's.

Værket 'Rabbit' af Jeff Koons er her udstillet i New York. Vagten er med for at vise, hvor stor stålkaninen er. (Foto: TIMOTHY A. Clary © Scanpix)

En skulptur af den kontroversielle amerikanske kunstner Jeff Koons har i nat sat rekord som det dyreste kunstværk, der nogensinde er blevet solgt ved en auktion, mens kunstneren stadig er i live.

Skulpturen, der forestiller en oppustelig kanin støbt i rustfrit stål, blev solgt af auktionshuset Christie's i New York for svimlende 91,1 millioner dollar. Det svarer til mere end 600 millioner kroner.

Koons skabte 'Rabbit' i 1986, og det er blevet et af hans mest kendte værker. Amerikaneren er dog også kendt for at udfordre kunstens konventioner.

'Rabbit' var tilløbsstykket ved auktionshusets forårsprogram og slog den hidtidige rekord fra november sidste år.

  • Amerikanske Jeff Koons poserer ved sin egne kaninkunst under en udstilling i 2009. (Foto: Stringer/UK © Scanpix)
  • Jeff Koons er især kendt for sine store og farverige ballondyr - her ses en af hans mange ballonhunde. (Foto: Shannon Stapleton © Scanpix)
  • I andre hjørner af sin kunst dyrker han ofte nøgenhed og det pornografiske, hvilket har gjort ham kontroversiel i kunstverdenen. (Foto: Arnd Wiegmann © Scanpix)
  • Jeff Koons er vild med popkultur og har da også lavet denne kendte skulptur af Michael Jackson. (Foto: Arnd Wiegmann © Scanpix)
  • Han har også lavet en skulptur af en nøgen Lady Gaga i forbindelse med popstjernens album 'Artpop'. Her ses Lady Gaga selv under en udstilling af værket i New York i 2013. (Foto: Andrew Kelly © Scanpix)
1 / 5

Dyreste værk af Leonardo da Vinci

Her blev den 81-årige britiske kunstner David Hockneys maleri 'Portrait of an Artist (Pool with Two Figures)' fra 1972 solgt for 90,3 millioner dollar.

Indtil november havde Koons-værket 'Balloon Dog (Orange) rekorden med en købspris i 2013 på 58,4 millioner dollar.

Egentlig var salgsprisen for 'Rabbit' bare 80 millioner dollar, men efter at have medregnet kommission og gebyrer kom prisen altså et nøk højere op og detroniserede derved Hockneys maleri.

Det dyreste værk, der nogensinde er solgt på auktion er værket 'Salvator Mundi' af Leonardo da Vinci. Det blev i 2017 solgt for 450 millioner dollar - svarende til knap tre milliarder kroner.

/ritzau/

Facebook
Twitter