En ven rakte ud midt i ulykken: Jeg troede det var Guds hånd

Præst og danser Brita Haugen kom ud for en alvorlig bilulykke. En vens hånd blev hendes redning.

Danser, fortæller og præst Brita Haugen før ulykken, der nær havde kostet hende livet. (Foto: Morten Stricker © Scanpix)

Det er et kryds, der er kendt for at være farligt. Flere har allerede mistet livet i det kryds i Fjaltring. Og også den dag går det galt.

Lyset blænder Brita Haugen på vej ud i krydset og i næste øjeblik bliver hun torpederet af en bil i fuld fart.

Det voldsomme sammenstød slynger Brita Haugens bil rundt, og hun lander til sidst i en grøft, fastspændt i sikkerhedsselen med hovedet hængende nedad.

Og Brita Haugen husker tydeligt, hvordan det var at blive slynget rundt.

- På en måde var det en meget kropslig fornemmelse, som om kroppen samler sig om bevægelsen for at beskytte, fortæller Brita Haugen i Mennesker og Tro på P1.

Et under at hun overlevede

Danser og præst Brita Haugen ligger i sin seng og er som hun selv siger "værkbruden". Brud på rygsøjlen, hoften, skulderen og brækkede ribben er bare nogle af de konsekvenser ulykken havde.

Hendes bil var så smadret, at alle siger, at det er et under, at hun er i live, fortæller hun og genkalder sig de dramatiske minutter lige efter sammenstødet.

- Det er jo som et helvede at ligge inde i en total smadret bil. Mange af mine knogle var brækket og alle siger, at det er et under, at jeg overlevede, fortæller hun.

Brita Haugen husker, hvordan den første følelse hun havde, var en bølge af taknemmelighed over, at være i live.

Som Guds hånd til Adam

Men at hun fortsatte med at være det og ikke gled ud af bevidsthed tilskriver hun én særlig hændelse.

- En god ven fra Fjaltring havde hørt braget og var løbet hen. Og så stikker han sin hånd ind i det her helvede, jeg ligger i. Jeg ser den komme sådan lidt oppefra gennem et knust vindue, fortæller hun.

- Det var lige som at gribe fat i en livline. Jeg tror, at hvis han ikke var kommet med den hånd, så havde jeg mistet bevidstheden, fortæller hun og sammenligner oplevelsen med Michelangelos billede af Gud, der rækker hånden ud til Adam i loftet af det Sixtinske Kapel i Rom.

- Jeg tænkte, at det var Guds hånd. Det gjorde jeg. Det var naturligvis min vens hånd, men er det ikke der, hvor vore hænder mødes, at det guddommelige er til stede? Ham, der rakte mig hånden, da jeg var fuldstændig ingenting, gav mig livet igen, siger hun.

- Bager man brød, bager man også et til mig

Brita Haugen er langsomt ved at komme sig igen hjemme i huset i Fjaltring. Og uheldet er blevet til en dyb berigelse.

Livets kostbarhed er blevet nærværende, og oplevelsen af at være en del af et fællesskab har vist sig overvældende.

- Det har været helt overvældende at komme tilbage og opleve landsbyfællesskabet. Folk kommer forbi og kigger til den syge. Bages der brød, bliver der lige bagt et ekstra til mig. Og jeg har oplevet en stor kærlighed og omsorg også fra mange af dem, jeg normalt ikke har så meget kontakt til, fortæller hun.

Naturen har fået ny betydning

I sygesengen bruger Brita Haugen mange timer på at betragte vinden i træerne og fuglenes leg uden for sit vindue.

Uheldet har givet et nyt perspektiv på livet.

- Jeg har jo aldrig set mine træer før, men selve det, at de bevæger sig, det bevæger mig nu.

- Jeg har generobret et meget dybt forhold til naturen bare ved at ligge her, fortæller hun.

Hør hele interviewet med Brita Haugen i Mennesker og Tro her.

Facebook
Twitter