En voksen, 110 kroner: Publikum svigter Statens Museum for Kunst

Det er de ressourcesvage, der bliver væk, når det koster penge at gå på museum, siger kulturprofessor.

40 procent af de besøgende på Statens Museum for Kunst er under 40 år, siger direktør Mikkel Bogh. (Foto: Thomas lekfeldt © Scanpix)

Mens flere af landets store museer får flere og flere besøgende, så går det i modsatte retning for landets hovedmuseum for billedkunst, Statens Museum for Kunst i København.

Det viser en ny opgørelse over besøgstal for Danmarks nationalgalleri.

Hvor Aros i Aarhus sidste år havde 700.000 besøgende og dermed overhalede Museet Louisiana i Nordsjælland, der havde knap 660.000 besøgende, besøgte knap halvt så mange Statens Museum for Kunst i 2017.

I alt 335.000 valgte i 2017 at betale entré for at få adgang til Statens Museum for Kunst i 2017.

Det er ikke bare under halvt så mange besøgende som på Aros, men også et fald på 13 procent i forhold til besøgstallet året før.

Sammenligner man besøgstallet for 2017 med 2015, hvor museet slog rekord med 451.195 besøgende, så er besøgstallet faldet med 26 procent på to år.

I 2015 var det dog gratis at se museets store samlinger af blandt andet nordisk og fransk kunst.

Ikke grund til bekymring

Og netop indførelsen af entre er formentlig den primære årsag til det faldende publikum, mener direktør Mikkel Bogh.

- Efter ti år med fri entre, så reagerede vores faste publikum på det ved ikke at komme så tit. Og vi er super opmærksomme i vores strategi, hvor vi har forskellige perspektiver med henblik på at gøre os attraktive for endnu flere mennesker. Men vi er ikke bekymrede, siger Mikkel Bogh.

Det var museet selv, der havde et ønske om at få indført entre. Det skete i kølvandet på forrige års finanslov, hvor Statens Museum for Kunst sammen med Nationalmuseet blev pålagt at spare to procent om året over de næste fire år.

Det faldende besøgstal kommer ikke bag på daværende kulturminister Bertel Haarder (V).

- Jeg tror, tallene retter sig, når folk vænner sig til, at det koster noget. Museerne bad selv om det, og jeg er glad for, at vi kunne imødekomme deres ønske, så de kunne få flere penge til at lave museum for. At det har ført til et fald er beklageligt men ikke uventet, siger Bertel Haarder.

Museumsdirektøren kan dog endnu ikke mærke den ventede økonomisk gevinst efter at have indført entreindtægter.

- Vi er på nogenlunde samme niveau, som da vi havde fri entre, men jeg er næsten sikker på, at vi får en økonomisk gevinst på sigt. Nu har vi mulighed for at påvirke vores indtjening, det havde vi ikke før, hvor vi fik en fast årlig kompensation for at have fri entré, siger Mikkel Bogh.

De mindre uddannede bliver væk

Der er ifølge Hans Dam Kristensen, professor i kulturformidling på Københavns Universitet og næstformand i dansk center for museumsforskning, nogle oplagte målgrupper, som museet skal prøve at få indenfor for at få besøgstallene tilbage.

Når der bliver indført entre til et museum, så går det primært ud over de mest ressourcesvage grupper i samfundet.

- Vi ved fra udenlandske undersøgelser, at det ofte er folk med lav indkomst og kort uddannelse, der bliver væk, og det kan man overføre til danske forhold.

- Det forstærker nogle træk, man kender fra Slots- og Kulturstyrelsens undersøgelser, der viser, at det er folk med lange uddannelser, der kommer på museum. Man kan frygte, at et så stort fald vil forstærke det her mønster, siger Hans Dam Kristensen.

Tendensen vækker bekymring hos Mikkel Bogh.

- Vi ved for lidt om vores gæsters baggrund til at kunne sige, hvem der falder fra. Men jeg tror, han har ret. Og det er min største bekymring med indførelsen af entré. Der er en overvægt af gæster med uddannelser, og det bør ikke være sådan, siger Mikkel Bøgh.

- Jeg vil gerne have langt større diversitet, kulturelt, aldersmæssigt og indkomstmæssigt. Der skal mere til, og det er initiativer og relevante arrangementer. De sidste ti år har vi fokuseret på børn og unge, og 40 procent af vores besøgende er under 40 år. Men vi har måske forsømt at kigge på den enlige mor, de mindre uddannede eller de ældre, så vi er ikke færdige med at gennemtænke det, siger Mikkel Bogh.

Facebook
Twitter