Endnu en sort skandale: Gucci ansætter diversitetsdirektør efter 'blackface'-kritik

Vrede over sortmalet hud og røde læber går tilbage til slavetiden.

Den meget omtalte trøje fra Gucci. Foto: Gucci.

Blusen fra Guccis forårskollektion ligner ved første øjekast en almindelig højhalset sweater. Men hvis man trækker den høje krave op over munden, får man pludselig store, røde læber.

Derfor skabte den sorte bluse tidligere på måneden endnu en 'blackface'-skandale i USA, hvor blandt andet politikere, popikoner og senest en bølge af modehuse er kommet i vælten for brugen af sorte ansigter med karakteristiske røde læber.

Nu annoncerer det italienske modehus, at de vil iværksætte en række initiativer, som skal fremme mangfoldigheden i modehuset.

Blandt andet vil Gucci ansætte en global direktør for diversitet og fem designere fra forskellige dele af verden.

Og Gucci står ikke alene med sin racismeskandale - ikke engang i denne måned.

Popstjernesko og politikere

Katy Perry ved årets Grammy awardshow. Den 34-årige amerikaner er verdens bedst betalte sangerinde, konkluderede finansmagasinet Forbes i november. (Foto: Lucy Nicholson © Scanpix)

Tidligere i denne uge kom sangerinden Katy Perry, som også designer sko, i stormvejr for at have solgt sorte sko med store, røde læber påklistret.

Sangerinden sagde, at designet var "tænkt, som et nik til moderne kunst og surrealisme", men skoen blev i stedet opfattet som et eksempel på 'blackface' og blev fjernet fra hylderne i Walmart og Amazon.

Også på den politiske scene har der rullet hoveder på grund af 'blackface'-skandaler i februar.

Først blev Virginias guvernør, Ralph Northam, kastet ud i et politisk stormvejr, da et 35 år gammelt foto af en mand med sortmalet ansigt ved siden af en anden klædt i den karakteristiske Ku Klux Klan-kutte dukkede op.

Billedet af den sortmalede student blev trykt i en årbog. (Foto: Eastern Virginia Medical School © Scanpix)

Ugen efter var den gal igen, da der dukkede endnu et billede op. Denne gang af statens rigsadvokat, Mark Herring, der som studerende - ifølge eget udsagn - havde malet sig sort i ansigtet for at ligne en afroamerikansk rapper.

At billederne er gamle er ingen undskyldning, mener professor Jørn Brøndal, professor og leder af Center for Amerikanske Studier på Syddansk Universitet.

- I 1980'erne var der allerede en meget stor bevidsthed om, at man ikke skulle have for grænseoverskridende adfærd i racespørgsmål.

Racekarikatur hænger ved

For at forstå, hvorfor det er krænkende, når hvide mennesker på karikeret vis klæder sig ud som sorte, skal vi kigge langt tilbage i historien.

Jim Crow var en karikatur, men blev hurtigt et symbol på den stereotype, sorte amerikaner. Senere lagde figuren navn til USA's raceadskillelseslovgivning.

Helt nøjagtigt til starten af 1800-tallet, hvor den unge, hvide Thomas Rice opfandt en fiktiv karakter. Karakteren hed Jim Crow, var sort og havde store, røde læber. Han var danseglad og doven, og med sin racestereotyp blev Thomas Rice rig og berømt på de amerikanske teater- og kabaretscener.

Jim Crow hang ved og blev symbolet på racistiske forestillinger om sorte og lagde senere navn til den systematiske raceadskillelse i USA.

- Jim Crow blev navnet på USA's apartheidsystem, forklarer Jørn Brøndal om diskriminationspolitikken i landet, som fortsatte helt frem til 1960'erne.

I dag står Jim Crow og hans karikerede træk altså stadig som symboler på hvide menneskers undertrykkelse af sorte mennesker.

Det er ikke kun på den anden side af Atlanten, de oplever 'blackface'-skandaler.

I 2017 blev chipsfirmaet Kims beskyldt for racisme, da figuren Jørgen optrådte med brunmalet ansigt i en reklame.

Facebook
Twitter