Er du overrasket? Her er de mest sete musikvideoer på YouTube i år

En tidligere MGP-deltager, et boyband og Christopher er nogle af dem, der viser opskriften på en klikstorm

En af vinderne har et navn, der starter med 'M' og slutter med 'Ø' (Foto: Scanpix)

YouTube har offentliggjort listen over de mest viste musikvideoer i 2015 i Danmark, og vi tæller ned.

OBS: Google/YouTube afslører ikke visningstal på landeniveau, så visningstallet på selve YouTube-klippet kan derfor være radikalt højere end det samlede danske visningstal.

Nr. 10

- Der' masser damer lige her, men der kan altid være fler'. JIMILIAN rapper om damer og fester med autotune hen over vokalen, men hvad gør ham speciel? Ud over et catchy omkvæd og en solid produktion, så låner videosiden fra Snapchats selfieæstetik og tekst hen over billederne. Det får man 1,5 millioner visninger på.

Nr. 9

Man fristes til at sige, at alt hvad Christopher rører ved, bliver til guld. I 'Tulips'-videoen smiler, danser og synger han. Kursen for dén tretrinsraket er sat mod stjernerne. Og YouTube-guld blev skabt.

Nr. 8

Han er en af Danmarks bedst sælgende sangere, og i videoen får man ham som en København K-glad charmetrold, der er begæret af to kvinder. Deres adfærd i videoen falder iøvrigt ikke i alles smag. "Hvad i.... Hvem i alverden drikker vin hos frisøren!? [...] Hendes karakter fremstår jo som at have et tydeligt alkohol problem," lyder det fra en bruger i kommentarfeltet på YouTube.

Nr. 7

Nørrebro-rapperen fra CHEFF Records er så småt gået hen og fået en folkelig slagside. Med linjen 'veninderne skal holde deres kæft' gør han op med venner, der forpurrer forhold med en visuel side, der blæser teksterne op.

Nr. 6

Med en gæsteliste, der blandt andet omfatter Adam og Noa, Master Fatman og fremfor alt Gilli tager Hasan Shah en tur i forlystelserne. Selvom teksten handler om at stjæle hjerter, så blev et vaskeægte sommernummer født lige dér.

Nr. 5

'Danmarks nye boyband' strøg direkte ind på nr. 1 på iTunes med nummeret 'Sommer'. Og den er konvertérbar til andre årstider, som en bruger skriver: "Helt seriøst vi er vilde med en her sang. Selvom den handler om sommer, vil vi også høre den om vinteren. Vi er page four's største fans!"

Nr. 4

Med hjemmedyrkede ord, en selvopfunden og en solid ørehænger besøgte den amerikanske rapper YouTube, og det har knap fået en milliard visninger.

Nr. 3

Hun har stået på scenen, siden hun var ni år, og ved sidste års MPG fik hun en flot andenplads. Da hun sagde 'Nu' det nok' på YouTube med en iøjnefaldende musikvideo, så blev der klikket løs.

Nr. 2

Cisilia var popstjerne før hun havde taget sin afgangseksamen i niende klasse. Hun har markeret sig med en særlig poplyd, der også trækker på hiphop og reggae. Hendes særlige aftryk afspejler sig også i hendes powersignatur.

Nr. 1

Som P7 MIX-vært Mathias Buch Jensen tidligere har sagt til DR Kultur: 'Ved første lyt kunne man ikke spå, at Major Lazer, Dj Snake og MØs ’Lean On’ blev et hit. Det var alt eller ingenting, og nu blev det alt - hvilket vil sige den mest streamede sang på Spotify.' Kombineret med en visuelt fængende musikvideo og en førsteplads blev udklækket.