Erik Balling er død, 80 år

Filminstruktøren Erik Balling er død, 80 år. Erik Balling stod blandt andet bag de danske tv- og film-successer "Matador" og "Olsen-Banden".

Den vel nok mest succesrige og populære filminstruktør herhjemme Erik Balling er død, 80 år.Erik Balling var hovedmanden bag kendte og elskede nationale film- og tv-klenodier som "Matador", "Olsen-Banden" og "Huset på Christianshavn".

Præstesønnen fra Nyborg var oprindeligt landvæsenselev og veterinærstuderende, før han i 1946 blev ansat som assistent ved Nordisk Film Kompagni. Og med hans talent for at skabe film, varede det ikke længe, inden han forenede jobbet som instruktør, forfatter og produktionschef. I 1957 blev han tillige verdens ældste filmselskabs yngste direktør.Makkerparret Balling og BahsErik Ballings egentlig selvstændige spillefilmsdebut var "Adam og Eva" i 1953, som fulgtes af en lang række af film. Blandt andet "Vi, som går køkkenvejen" (1953), "Kispus" - som var den første danske spillefilm i farver i 1956 - og det ambitiøse grønlandske melodrama "Qivitoq" (1956).Siden fulgte glade lystspil som for eksempel "Poeten og Lillemor", "Den kære familie", "Sommer i Tyrol" og "Landmandsliv", inden Balling fik et slags nyt gennembrud i 1965 med den stilsikre agentfilm-parodi "Slå først - Frede", hvor han samarbejdede med kollegaen Henning Bahs på manuskriptet.Det samarbejde skabte siden en slags dansk filmhistorie, da det videreudvikledes til serien af populære og folkekære "Olsen-Banden"-film.De i alt 13 biograffilm fra 1968 til 1983 slog alle tidligere danske succesrekorder og opnåede en for danske film hidtil ukendt berømmelse i udlandet. Erik Balling fik ry for i "Olsen-Banden"-filmene at kombinere teknisk virtuositet med stilfornemmelse og fantasi på en ærkedansk baggrund.Succes med TV-serierFra 1970 stod Erik Balling for produktionen af tv-serien "Huset på Christianshavn", som lagde gader og veje øde hen talrige lørdag aftener.Erik Balling fulgte tv-succesen op med "Matador"-serien om livet i en dansk provinsby i 1930'erne og 40'erne. Hermed slog Erik Balling efter manges mening sin position som dansk films mest overbevisende fortaler for en populær, folkelig filmkunst fast.Erik Balling modtog gennem sit liv mange hædersbevisninger. Blandt andre Berlingske Fonds Hæderspris (1980), LOs Kulturpris (1981), Æres-Robert (1998) og Statens Kunstfonds livsvarige ydelse (2001).

Facebook
Twitter