Eurovision kostede 334 millioner kroner

Afholdelsen af Eurovision kostede cirka 334 millioner kroner, viser notat fra Statsrevisorerne.

Eurovision kostede i alt cirka 334 millioner kroner, skriver Statsrevisorerne. (Foto: Andres Putting © EBU)

Eurovision var en dyr fornøjelse. Den samlede udgift til afholdelsen af glittershowet var cirka 334 millioner kroner.Det skriver Statsrevisorerne i deres anmodning til Rigsrevisionen om at undersøge forholdene om Eurovision-skandalen.Ifølge anmodningen havde DR udgifter for i 197 millioner kroner, mens Projektselskabet, som stod for klargøringen af B&W Hallerne, havde udgifter for 137 millioner kroner.

Politiker: Fuldstændigt eksorbitant beløbFlere politikere, som Metroxpress har talt med, er forbløffet over beløbets størrelse.Kenneth Kristensen Berth, der er regionsrådsmedlem for Dansk Folkeparti kalder det et fuldstændigt eksorbitant beløb. Også SF's Lise Müller har svært ved at forstå, at der er brugt så mange penge på showet.- Hold da op, det er jo ufatteligt dyrt, at det har kostet næsten 350 millioner kroner for en gang glitter og glimmer. Det er jo helt ude for alle proportioner og anstændighed. Det støder min retfærdighedssans, siger hun til avisen.

Afholdelsen af Eurovision blev 77 millioner kroner dyrere end budgetteret. Det har fået både DR og Projektselskabet til at lave redegørelser om forløbet for at få afdækket, hvem der havde ansvaret for budgetoverskridelserne.Efter pres fra flere politikere og kulturminister Marianne Jelved valgte DR tirsdag at offentliggøre aftalen mellem DR og Projektselskabet.Statsrevisorerne har nu bedt Rigsrevisionen om at undersøge de involverede parters rolle og styring i sagen, og om ansvaret for afholdelsen er varetaget på tilfredsstillende vis.

Facebook
Twitter