Fem kendte om kvindernes kampdag: Er der stadig noget at kæmpe for?

I dag er det kvindernes internationale kampdag. DR Kultur har spurgt fem kendte personligheder med fem forskellige holdninger om, hvad kampdagen har af betydning i dag.

Knud Romer, Anne Sophia Hermansen, Mads Holger, Stine Pilgaard og Jesper Binzer giver deres bud på, hvad kvindernes internationale kampdag betyder i dag.

Knud Romer, vært på Radio24syv

Er der stadig grund til at kæmpe for kvinders rettigheder?

- Ja, det er der da. Selvfølgelig.

- Det er først siden 70’erne, vi overhovedet har beskæftiget os med deres historie, så der er stadig rigelig grund til at kæmpe for kvinderettigheder. Også i Danmark. Uligheden i forhold til besættelse af bestyrelsesposter, barsel, osv. Jeg tør vædde med, at det stadig er tre ud af fire kvinder, der ved, hvor støvsugeren står.

Nogle mener, at kvindekampen i Danmark har sejret sig selv ihjel. Hvad mener du?

- Det er noget pjat! Der er stadig en masse miljøer i Danmark, hvor vi kan komme længere, og hvor kvindekampen slet ikke har sejret endnu. Der er mange befolkningsgrupper, hvor kvinderne har det rigtig skidt.

Hvilken betydning har kvindekampen haft for mændenes rolle i samfundet?

- Den har haft enorm betydning. Den har gjort, at mændene er gået fra de patriarkalske, rigide, autoritære, engangsprogrammerede personligheder, hvor der var ekstremt mange aspekter, som man ikke havde en kinamands chance for at udleve. Vi er meget mere nuancerede individer i dag, der rent faktisk har følelser, der kan græde, være sammen med børn og lignende. Alt fra påklædning til adfærd til selvforståelse har ændret sig markant, og det har kvindekampen haft enorm betydning for.

Hvad skal du lave på kvindernes internationale kampdag?

- Det er jo søndag, så jeg skal hygge mig med min familie. Det er i sig selv en fantastisk ting at kunne være sammen med sine børn og kone, altså den her borgerlige, intime sfære. Jeg skal ikke ud at ride eller jage eller skyde med geværer, jeg skal ikke ud i det her drengerøvsfællesskab. At jeg bare kan være sammen med min familie på den her måde, er udelukkende kommet af udviklingen af den kvindelige selvforståelse og kvindehistorien. Længe leve kvindedagen.

Anne Sophia Hermansen, debattør og vært på DR2-programmet ’Godt sagt’

Er der stadig grund til at kæmpe?

- Engang handlede ligestillingskampen om ligeløn, barsel, seksuel frigørelse, jobmuligheder og retten til at blive betragtet som individ og ikke som gruppe. I dag diskuterer vi farven på legoklodser, kønsbehåring og kvindetagen på Bella Sky. Det er blevet ret småt.

- Men internationalt giver det mening. F.eks. kunne vi jo forholde os til de millioner af muslimske kvinder, der har færre borger- og frihedsrettigheder end kvinderne havde i antikkens Rom. Men vi vil hellere luksusdiskutere bestyrelseskvoter eller skrive lange klummer om vores børn, og om hvorvidt det er godt eller skidt for dem at være overladt til alle statshippierne i børnehaven.

Vil det sige, der ikke er noget at kæmpe for herhjemme?

- Der er masser af ting at debattere omkring køn. Cirka 20 procent af drengene, der går ud af 9. klasse, kan ikke læse, skrive og regne godt nok til at få en ungdomsuddannelse. Hvad med dem? Eller hvad med, at hver fjerde mand i udkantsdanmark hverken har uddannelse, job, fremtidsudsigter eller dame. Men vi skal hele tiden høre om de undertrykkende mandlige direktører i hjørnekontorerne.

- Kvinder er alt for gode til at jamre sig til privilegier. Mange kvinder oplever, at de skal incitamentsbelønnes til stillinger – f.eks. som professorer på et universitet. Hvis mænd fik en lignende belønning, så ville de samme kvinder formentlig mene, det var diskriminerende. Men når det er kvinder, der får belønningen, så er det okay.

Der er jo stadig tal, der viser, at kvinder får mindre i løn?

- Hvis man korrigerer for, at flere kvinder er offentligt ansatte, at de arbejder mere på deltid og tager store dele af barslen, så er lønforskellen ikke stor. I hvert fald ikke ifølge Rockwool Fondens undersøgelser. Kvinder tager størstedelen af barslen, og mange af dem betragter børn som deres private ejendomsret. Hvis kvinder vil have mere lige vilkår på arbejdsmarkedet, må de give mænd mere lige vilkår i hjemmet.

Mads Holger, folketingskandidat for De Konservative

Er der stadig grund til at kæmpe for kvinderne?

- Ja, bestemt - bare ikke herhjemme. Globalt set er der.

- Kvinder klarer sig glimrende herhjemme og spiller ligeså stor rolle som mænd i Danmark. Kig på vores statsminister. Hvis kvinder ikke gør sig gældende, så er det, fordi de ikke vil, og ikke, fordi de ikke kan. Kvinder har ret til bestyrelsesposter, høje stillinger over alt, statsministerposten osv. At de i nogle tilfælde ikke benytter sig af retten eller muligheden, det er noget andet.

- I udlandet er det dog en helt anden historie, og der kunne jeg komme med uendelig mange eksempler på nationer, hvor der er brug for at kæmpe.

Har kampen haft betydning for mændenes rolle i samfundet?

- Det er da klart, det har været med til at ændre mandens rolle, og det har taget overhånd. Jeg går da ind for ligestilling, men lighed betyder ikke ensartethed. Ligestilling betyder ikke, at vi skal være ens, og jeg kender masser af kvinder, der lider under, at de ikke kan finde en maskulin mand. Det har kampen for kvinderettigheder da haft betydning for, men ikke dermed sagt, at det er kvindernes skyld. Begge køn har vel del og ansvar i den specifikke udvikling, men efter min mening er det primært mændene, der er nogle skvatnakker.

Hvad skal du lave på kvindernes internationale kampdag?

- Jeg skal til læge. Jeg skal jo sige et eller andet…

Stine Pilgaard, forfatter. Skriver om familierelationer, kærlighed og køn

Er der stadig grund til at kæmpe for noget for kvinderne?

- Det synes jeg i høj grad, der er – og det er en kamp, vi skal tage hver dag. Der er en overfokusering på kvindernes udseende. I alle kvindeblade er der gode råd til, hvordan man får en strammere hud, mens mandebladene har sjove artikler og spændende interviews.

Er det ikke fordi kvinderne netop gerne vil læse det?

- Det kan også være, at kvinderne vil have det, fordi det kun er det, medierne vil give dem – og at det er en form for en kollektiv fortælling.

- Jeg er lige fyldt 30, og der lagde jeg mærke til, at flere drillede mig med, at jeg var ved at blive gammel, men at jeg alligevel holdt mig godt. Det er ikke mit indtryk, at mænd på 30 får det samme at vide. Mænd bliver attraktive med alderen – se f.eks. George Clooney, der bliver kaldt den mest sexede sølvræv. Sådan er det ikke med kvinder.

Men skyldes det ikke også kvinderne selv?

- Jeg tror, det skyldes retorikken fra blandt andet medierne og det kollektive sprog, vi overtager som mennesker. Jeg elsker ’X Factor’, og der er der en gruppe med én pige to drenge. Der får pigen at vide, at hun er i trygge hænder, når hun står mellem drengene, og så bliver den retorik givet videre til pigen.

Skal du selv ud at kæmpe?

- Jeg tager altid min mors hæklede rødstrømpebluse på fra 70’erne med et kvindetegn og knytnæver. Den er helt vildt lilla og lyserød. Så skal jeg til et forfatterarrangement, hvor vi skal tale om feminisme, og så skal jeg til en lille fest i Kvindehuset.

Jesper Binzer, forsanger i D-A-D

Er der stadig grund til at kæmpe for noget for kvinderne?

- Ja, det synes jeg absolut, der er. Alt, hvad der rykker ved den gængse opfattelse, skal der være plads til. Alt der rykker ved allerede vedtagende dogmer er perfekt, og der er stadig meget at kæmpe for.

- Jeg elsker den måde, Sverige tænker med hele den her kønsdebat med intetkøn og ”hen” i stedet for ”han” og ”hun”. Det skal da være op til individet, hvilket menneske personen vil være, og ikke bestemt ud fra, hvilket køn man er. Samfundet skal ikke bestemme, hvem og hvad man er, og i hvilke former man passer ind i. Vi skal ikke være det samme, og det tror jeg heller aldrig vi bliver, men det er vigtigt med et voksende spillerum, der giver plads til forskelligheden.

Har kampen haft betydning for mændenes rolle i samfundet?

- Man kan sige, at der er sket et stort skred fra 70’erne, og det er godt, der bliver rørt rundt i suppen, og at der stilles spørgsmålstegn ved automatikkerne. Jeg vil gå så langt at sige, at det udelukkende er til det gode.

- Os fra 70’erne står lidt på glatis nu, fordi vi har oplevet hele udviklingen med, at den gamle patriarkalske manderolle skulle ud. Det er ikke sket helt endnu, men jeg kan allerede se nu, at den yngre generation forstår de nye roller meget bedre. Man skal ikke kæmpe om at være mor, men kæmpe om at være sig selv.

Hvad skal du lave på kvindernes internationale kampdag?

Jeg tror, jeg skal gøre rent og lave mad, men ikke i anledning af kampdagen. Sådan er livet simpelthen bare for både mænd og kvinder i dag.

Facebook
Twitter