Festival hylder jødisk kultur: Her er fem ting fra din dagligdag, du (måske) ikke vidste var jødiske

I øjeblikket afholdes en festival, der belyser jødisk kulturs store betydning for Danmark.

For 10. år i streg holdes der lige nu Jødisk Kulturfestival i København. (Foto: Illustration: Oliver Seppo)

Du tænker måske ikke over det til hverdag.

Men vi omgiver os med jødisk kultur hele tiden. Både når vi fester, spiser og handler.

Det sætter Jødisk Kulturfestival, der i år bliver afholdt for tiende gang, fokus på.

- Den jødiske kultur har haft stor betydning for Danmark, siger Jytte Zylber, der har været med til at starte festivalen med sin mand.

- Ja, man bliver forbløffet, når man ser den indflydelse, jøderne har haft, både inden for litteratur, politik og erhverv, tilslutter hendes mand, Jacob Zylber, sig.

Derfor afholder de hvert år en række arrangementer, der hylder den jødiske kultur.

Blandt andet kan man se Anne Franks fortælling fortalt som ballet, man kan lære at tilberede aubergine på syv forskellige måder og man kan høre om Daniel Libeskinds arkitektoniske mesterværker.

For som ægteparret påpeger, så omgiver vi os hele tiden med den jødiske kultur. Vi opdager det bare ikke, fordi det er blevet en indgroet del af vores samfund.

- Man ser ikke så mange jøder længere, da de er blevet en del af det danske samfund. Det skyldes den vellykkede integration, siger Jacob Zylber.

Derfor har vi herunder samlet fem ting, som du med garanti kender til, men (måske) ikke vidste kom fra den jødiske kultur, eller blev startet af jøder.

1

Har jeg birkes mellem tænderne?

Udover tebirkes er det i Danmark også normalt med birkes på rundstykkerne. (Foto: Laura Loana V © Shutterstock)

Flere nyder nok, at de kan købe tebirkes hos bageren søndag morgen.

Men at det overhovedet er muligt at få det populære morgenbrød i Danmark, er slet ikke en selvfølge.

- Faktisk er det ret usædvanligt, at du kan få brød med birkes på toppen i Europa, siger Thomas Bonnemann Egebæk, der er historiker og arbejder på Dansk Jødisk Museum.

- Danmark er faktisk ét af de eneste lande, hvor det er tilfældet. Det skyldes, at vi har taget en jødisk tradition til os.

Det er nemlig en central del af den jødiske tradition for sabbatmåltidet, at der strøs birkes ud over sabbatbrødet.

I starten var det kun de jødiske bagere, der solgte brødet, men med tiden tog de danske bagere også brødet til sig.

Siden har det jødiske sabbatbrød udviklet sig til blandt andet tebirkesen, som vi kender den i dag.

2

Ingen jøder, ingen J-dag

Et billede fra J-dag på Wessels Kro i København. (Foto: Ida Guldbæk Arentsen © Scanpix)

Måske er du én af dem, der årligt fejrer J-dag den første fredag i november.

I så fald kan du takke jødiske Philip Wulff Heyman.

- Det var ham, der grundlagde ølmærket Tuborg i 1880, siger Thomas Bonnemann Egebæk.

Men det er ikke kun ølkulturen, som jøderne har haft en indflydelse på herhjemme.

De har også været med til at introducere den lidt stærkere alkohol.

- Rød Aalborg blev lanceret i 1845 af Isidor Henius, der også var jøde og var en stor aktør inden for dansk spritfabrikation, fortæller historikeren.

3

Banken, der bekæmpede snyltere

Danske Bank var i mange år på jødiske hænder. (Foto: Jacob Gronholt-Pedersen © Scanpix)

Har du nogensinde stået i en butik og glemt dit hævekort? Eller haft en ven, der altid lånte penge uden at betale tilbage?

Så har du nok været glad for MobilePay, app'en som Danske Bank står bag.

Men at vi overhovedet fik banken, der står bag én af landets mest benyttede apps, kan vi takke jødiske Gottlieb Hartvig Abrahamson for, da han grundlagde banken tilbage i 1871.

- Oprindeligt hed banken Landmandsbanken og i 1910 var det Skandinaviens største bank, fortæller Thomas Bonnemann Egebæk fra Dansk Jødisk Museum.

Det var først 100 år efter stiftelsen, at banken ændrede navn.

Her skiftede den navn til Den Danske Bank for at passe bedre til kundebestanden.

4

Jøderne startede genbrugstrend

I dag er der kun få jødiske genbrugsbutikker tilbage. (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

Det er et stort hit blandt mange at handle brugt – uanset om det er dit tøj, du køber i en genbrugsforretning, eller dine møbler, du finder over den digitale markedsplads DBA.

Men den tradition kom faktisk, fordi jøderne, der var kommet til Danmark, havde svært ved at komme ind på det danske arbejdsmarked.

- I mange år var danske jøder nægtet adgang til de etablerede kristne fagfællesskaber, forklarer Thomas Bonnemann Egebæk fra Dansk Jødisk Museum.

Det vil sige, at jøderne ikke kunne få arbejde indenfor almindelige fag som eksempelvis håndværksfagene.

I stedet måtte de specialisere sig i fag, hvor der ikke i forvejen var handelsmonopol.

- Det var for eksempel tilfældet med handel af både kaffe, te og chokolade. Men også brugte varer fik jøderne adgang til.

Det gjorde, at der dengang blev åbnet flere jødiske genbrugsbutikker, marskandisere og antikvariater.

5

Hvorfor hedder det egentlig jødekager?

I dag tænker vi måske ikke over, at kanel var ét af de eksotiske krydderier, som jøderne tog med til landet. (© creative commons)

Som navnet jo antyder, så er dette stykke bagværk også en jødisk opfindelse.

- Jødekagen fik sit navn i 1700-tallet, hvor de jødiske bagere var kendt for at bage boller med eksotiske krydderier på toppen, hvilket blev et hit blandt danskerne, fortæller Thomas Bonnemann Egebæk.

- Oprindeligt var navnet faktisk en generel betegnelse for krydret, jødisk bagværk. Det var først med årene, det udviklede sig til de her sprøde småkager med kanel, sukker og hakkede mandler på toppen.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk