Endnu et hovednavn aflyser koncert på Roskilde Festival

Bandet Blink-182 har aflyst en del af deres Europa-turné og kommer dermed heller ikke til Roskilde som planlagt.

Blink-182 er blandt andet kendt for numre som ’All The Small Things’ og ’What’s My Age Again?’. (Foto: Just Williet)

Og i dag må festivalen strege endnu et navn fra toppen af plakaten.

Det drejer sig om det amerikanske band Blink-182, oplyser Roskilde Festival på Facebook.

Blink-182: Vi vender tilbage

Selv siger bandet:

- Da vi bookede turen sidste år, var vi overbeviste om, at vi ville være i stand til at nå det hele. Nu er vi dog begrænset i vores mulighed for at rejse og bliver nødt til at finde en ny dato i nærmeste fremtid.

Bandet undskylder over for alle fans, der har købt billetter til de i alt tre aflyste koncerter i Stockholm, ved Oslo-fjorden og i Roskilde.

- Vi havde set frem til disse shows, men vi vender snart tilbage, lyder det.

Roskilde Festival oplyser, at de arbejder på at finde en afløser. Afløseren for A Tribe Called Quest blev annonceret samtidig med selve aflysningen. Rapperen Ice Cube bliver deres vikar.

Facebook
Twitter