Festivaler kan blive Udkantsdanmarks redning

Både økonomi, det øvrige kulturliv og kommunekassen får gevinster, når en provinsby holder en festival eller større kulturbegivenhed. Men det kræver, at byerne tænker kreativt.

Skanderborg er en af de provinsbyer, der har haft held til at markere sig kulturelt ved hjælp af byens festival. Men mindre festivaler kan også skabe fremgang i byerne.

Flere provinsbyer kæmper med hinanden om at tiltrække ressourcestærke indbyggere og turister ved at lave festivaler og kulturevents, og meget tyder på, at det er en god forretning.

Både byens handelsliv, det øvrige kulturliv og kommunekassen kan nemlig få gevinster på gentagende kulturbegivenheder. Det viser en undersøgelse, som Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi (CKO) har lavet.

Rapporten tager udgangspunkt i dette års Træskibsfestival i Holbæk, hvor der i alt var 30.000 besøgende. Heraf var knap 10.000 af dem bosiddende uden for Holbæk-området.

Besøgende fik lyst til at bruge byen mere

Tallene viser, at 61 procent af gæsterne på grund af festivalen har fået lyst til at opleve endnu mere af Holbæk. 17 procent er motiveret til at gå mere i det lokale teater, og 24 procent vil i stigende grad gå til koncerter.

Desuden viser undersøgelsen, at 30 procent af gæsterne har fået mere lyst til at benytte byens indkøbsmuligheder.

Rapporten konkluderer også, at festivalen har skabt en meromsætning for Holbæk på 7,9 millioner kroner, hvilket er med til at holde på de lokale arbejdspladser.

Andre byer kan lære af Holbæk

Søren Würtz, chefkonsulent i CKO, som står bag rapporten, mener, at Holbæk med fordel kan bruges som inspiration for andre provinsbyer. Han peger på, at hele 91 procent af festivalens besøgende mente, at arrangementet gav borgerne i Holbæk noget at være stolte af.

- Har man haft en positiv oplevelse i en by og mener, at indbyggerne har grund til at være stolte over en bestemt kulturbegivenhed, så forbinder man som gæst byen med den oplevelse, siger Søren Würtz og fortsætter:

- Det kan være med til, at man i større grad ser byen som potentiel bopæl, hvis man af eksempelvis pladsmangel, ny kæreste, ny uddannelse eller måske på grund af skilsmisse ønsker at flytte. Andre byer kan lære af, at en festival giver større værdi end blot indtægter på grund af flere turister.

Vil det så sige, at alle byer med fordel blot kan kopiere det, de har gjort i Holbæk?

Nej, så nemt er det ikke. Det er ikke noget, der bare sådan falder ned fra himlen. Det handler blandt andet om, at man skaber en identitetsmæssig kerne omkring begivenheden og byen, så det ikke bare bliver en almindelig byfest, lyder det fra Søren Würtz.

Unik begivenhed og frivillige er afgørende

Han fortæller, at man som by skal fokusere på noget, der gør begivenheden unik, og som i en eller anden grad er genkendelig år efter år. En af de begivenheder, der har haft størst succes med det, er Roskilde Festival, der i den grad har en afsmittende effekt på opfattelsen af Roskilde som by.

- Men et godt arrangement kræver ikke bare lysten fra kommunerne. Det er vigtigt, at man får dem, der kender til emnet med, som eksempelvis de frivillige. De engagerer sig ofte meget i arrangementet og kan have større kompetencer, fordi de i forvejen interesserer sig for emnet og har et stort og relevant netværk, siger han.

Facebook
Twitter