12 unge danskere: Her er de bedste (og værste!) oplevelser, vi har haft som reality-stjerner

De danske reality-stjerner fejrede fredag aften sig selv til Reality Awards i København.

Den røde løber var rullet ud, da de største danske reality-stjerner fra alle de store tv-kanaler fredag aften indtog Reality Awards, der blev afholdt på Docken i København.

Her skulle der uddeles 16 priser til blandt andet 'Årets bedste overkrop', 'Årets bedste karakterdrevne program' og 'Årets bedste øjeblik'.

Derfor spurgte vi 12 reality-stjerner om de bedste og værste oplevelser, de har haft på grund af reality-tv.

  • LENNY PIHL. Kendt fra Paradise Hotel. - Det gode er, at man får en masse opmærksomhed, og jeg er heldigvis ikke en af de hatede reality-stjerner. Folk respekterer mig, de synes jeg er sød, og det er rigtig fedt. Det gør mig selvglad på den gode måde - ikke på 'se mig-måden'. Det værste er, at det kan være irriterende, når man er i byen, fordi man ikke får fred overhovedet. De råber og skriger og flår i ens tøj. Det er lidt åndssvagt, for jeg er jo bare mig, siger Lenny Pihl, der er tidligere vinder af Paradise Hotel. (Foto: Hedda Rysstad © dr)
    1 / 10
  • SIGMUND TRONDHEIM. Kendt fra 'X Factor' og 'Kommer Sigmund i Helvede?'. - Der er så mange, der har fået øjnene op for det, jeg kan inden for musik og dans, siden 'X Factor', som jo faktisk også er et reality-show. Det er der bare mange, der glemmer. Jeg synes, det er negativt, at der er det her stigma om reality-shows på TV3 især. Der er mange, der ser ned på det. I USA er det meget mere accepteret, at man starter sin karriere i reality som et springbræt til noget andet. Min drøm er at tage til Los Angeles i år og take it to the next level. (Foto: Hedda Rysstad © dr)
    2 / 10
  • OLIVER ERNGART OG ANNA SENECA. Kendt fra 'Love Island' og 'Paradise Hotel'. Oliver: - Det bedste er helt klart alle de nye bekendtskaber, man får ved at deltage i programmerne. Jeg glæder mig til en dag at sidde gammel derhjemme, kigge tilbage og sige til børnebørnene: "Nu skal I bare høre her". Det er fedt at have noget at se tilbage på. Bagsiden er, at folk er misundelige på vores forhold og prøver at ødelægge det ved at opdigte historier. Anna: - Der er mange rygter i spil, og der er så mange, der snakker hele tiden. De glemmer lidt, at vi altså også bare er mennesker. (Foto: Hedda Rysstad © dr)
    3 / 10
  • OSCAR BJERREHUUS. Kendt fra 'Mere voksen end Bjerrehuus'. - Det er fedt at vide, at folk kan relatere til det, de så i 'Mere voksen end Bjerrehuus'. Der var rigtig mange unge, der skrev til mig efterfølgende. De synes, det var super fedt at se et andet perspektiv på en familie. Det er vildt at opleve, at jeg på den måde kan være et forbillede for nogen, siger Oscar Bjerrehuus, der er søn af modellen Oliver Bjerrehuus.
    4 / 10
  • JONASS OG TEITUR. Kendt fra 'Paradise Hotel'. Jonass: - Det har været så fedt at møde så mange fede nye mennesker og alle de fede oplevelser, det har givet efterfølgende. Vi rejser land og rige rundt på barjobs, og det har virkelig været fedt, selvom det ikke er lige så fedt nu. Man føler sig lidt som superstjerne uden at være det. Teitur: - Man får rigtig meget frihed, fordi man tjener penge på at poste ting på Instagram - så kan jeg bruge tid på at opnå mine drømme i stedet. Vi rejser næsten hver eneste måned, og det har jeg altid drømt om. Jeg tjener penge på det, jeg elsker, og jeg elsker friheden, der følger med. Det er helt perfekt i min verden. (Foto: Hedda Rysstad © dr)
    5 / 10
  • STEPHANIE VAN DER WATT. Kendt fra 'Årgang 0'. - Det bedste ved at være med i et realityprogram er nok den måde, man møder folk på. Når jeg bliver genkendt på gaden, er det kun med smil, krammere og kærlighed, og det er så dejligt. Det negative er helt klart de sociale medier. Sidste år lagde jeg en video op på YouTube, hvor jeg sagde, at jeg ikke gider at finde mig i de negative kommentarer mere. Det skete, efter at nogen skrev, at jeg skulle sige mit job op i bageren, fordi jeg lignede en legomand lavet af wienerbrød. Der fik jeg nok. (Foto: Hedda Rysstad © dr)
    6 / 10
  • RACHEL ELLEBYE. Kendt fra Årgang 0. - Det bedste ved at være realitydeltager er helt klart at få lov til at vise Danmark en hel anden side af sig selv. Jeg forsøger altid at sprede positivitet, og det har jeg nu en større platform at gøre det ud fra. Det mere negative er, at man skal tage stilling til en masse ting og en masse mennesker, fordi de føler, at de kender en, siger Rachel Ellebye. (Foto: Hedda Rysstad © dr)
    7 / 10
  • LINA MARIA BUSK. Kendt fra 'Ex on the Beach'. - Jeg har fået en masse muligheder, efter jeg har været med i 'Ex on the Beach', fordi folk kender ens navn, så er der en masse, som gerne vil samarbejde med én. Jeg betaler ikke for mine vipper og negle, og mit hår bliver lavet af en vildt god frisør. De vil gerne have deres navn ud via mig, og jeg vil gerne have noget lækkert hår, så det er perfekt. Den mere negative side af medaljen er helt sikkert, at en masse mennesker har holdninger til én. Der er virkelig mange, der er negative om alle de ting, man siger, og det kan godt være hårdt nogle gange. (Foto: Hedda Rysstad © dr)
    8 / 10
  • SY LEE. Kendt fra 'Fristet' og 'Divaer i junglen'. - Der er mange gode fordele som sponsorerede ting, at man bliver inviteret til nogle fede events, og at man kan tjene en masse lettjente penge. Men man får også en masse hate. Og det får man meget af som offentlig person. Jeg er blevet overfaldet på Nørrebro mange gange, folk har spyttet på mig, og jeg har fået smidt en dåse i hovedet. Det giver ar for livet. Men man bliver en stærkere person af at møde modgang.
    9 / 10
  • MICHAEL SOMMER. Kendt fra 'Gift ved første blik'. - Det har været en spændende tid efter 'Gift ved første blik’. Jeg har virkelig fået meget opmærksomhed, og man kan mærke, at folk har fulgt meget med. Det har også givet mig noget energi, og der kommer gang i den. Det kan jeg godt lide, siger Michael, der havde taget sin nye kæreste, Maria Kronholm, med til festen.
    10 / 10
Facebook
Twitter