18 små film føles som én rejse til Vestaustralien

18 novellefilm bliver til én helhed i den australske filmantologi 'The Turning'

Hvad er nu det? En novellefilmantologi? En samling af 18 kortfilm, pakket sammen til en biograffilm på 3 timer? Hvornår har vi sidst set sådan en i de danske biografer?

Har vi nogensinde set sådan en i de danske biografer?

Et svært koncept at sælge

Filmantologier er ganske enkelt et svært koncept at sælge, ligesom novellesamlinger slet ikke er tilnærmelsesvis så populære som romaner, og kortfilm ikke er i nærheden af spillefilmenes popularitet.

Noget tyder på at menneskeheden, i hvert fald den voksne del af den, har det bedst med historier, der er strakt over et langt tidsrum, i stedet for et hurtigt lille snapshot på ti minutter. Det er mere tilfredsstillende - og måske også nemmere - at følge en historie i et længere forløb end hele tiden at starte forfra på at lære nye figurer i en ny historie at kende.En fælles tone Det forunderlige ved den australske filmantologi 'The Turning' er, at det ikke føles som at starte forfra på nye historier om og om igen, selvom 'The Turning' er strikket sammen af 18 novellefilm. Der er en fælles tone og en klar sammenhæng mellem de 18 film.

Den samme poetiske, flydende og drømmende tone

Det er der flere gode grunde til. Først og fremmest bygger de alle på noveller af en af Australiens mest respekterede forfattere, Tim Winton, der holder af at fortælle om almindeligt godtfolks fortrædeligheder. Derudover foregår alle historier i den samme vestaustralske kystby, blandt usikre teenagere, følsomme fædre, desperate husmødre, famlende børn og en voldsom natur.

Og endelig har folkene bag filmen tilsyneladende forsøgt at ramme den samme poetiske, flydende og drømmende tone.

Finder frelse i Jesus

Ingen figurer eller skuespillere går igen, men fortællingerne kunne sagtens foregå indenfor samme storfamilie eller lokalmiljø.

Tony Ayres' 'Cockleshell' er en beretning om en teenagedreng, der er forelsket i sin jævnaldrende nabo, men ikke kan forstå at hun er så hård og utilnærmelig - indtil en ulykke rammer hendes hus.

Robert Connollys 'Aquifer' beretter poetisk om en mand, der tænker tilbage på den dag i hans barndom, da han IKKE hjalp sin plageånd fra skolen fra at drukne. 'The Turning' fortæller om en forknyt white trash-hustru, der finder frelse i Jesus.

Og Mia Wasikowskas 'Long, Clear View' fortæller med humor om en rødhåret dreng, der ikke rigtig kan få noget til at fungere i tilværelsen indtil han en dag stirrer ind i kikkert sigtet på et gevær.

Et fintfølende og underspillet portræt

Udover skuespilleren Mia Wasikowska, der debuterer som instruktør med 'Long Clear View', tæller 'The Turning' kun to stjerner, Cate Blanchett og Hugo Weaving. Resten er ukendte navne, i hvert fald i Danmark.

Noget fungerer bedre end andet, men generelt skiller intet sig ud, alt falder sammen til en helhed, der tilsammen giver et fintfølende og underspillet portræt af livet i en lille kystby.

Èn sammenhængende film

Det er 18 små historier, men de væver sig sammen til én sammenhængende film. Og 'The Turning' rejser uundgåeligt tanken, at en tilsvarende dansk film, med unge uprøvede instruktører, der hver filmatiserer en novelle af et dansk forfatterklenodie - find selv ét - ville være en fremragende legeplads for dansk filmtalent.'The Turning' kan ses i Cinemateket i København fra den 20. november og 10 dage frem.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk